De kan bare ikke acceptere det :(

Sagen er den at jeg har 2 børn på 5 og 6 år fra tildigere forhold, nu venter jeg mig igen, denne gang med tvillinger....

 

jeg har altid snakket godt med mine forældre...

men nu er det mere eller mindre somom at jeg skal sammenlignes med min ældste bror, han er gift og fik først barn da han havde været gift i 3 år, de har eget hus, 2 biler, hun have og ved snart ikke hvad de ikke har.... men i hvert fald fortalte jeg min mor at de skulle være bedste forældre igen... og hendes svar  til det var " hvorfor skal de ikke fjernes? der er da ikke nogen grund til at sætte flere børn til verden" og det gjrode virkelig ondt....

 

hvordan ville i reagere? havde virkelig håbet på opbakning og støtte og glæde fra hendes side, mine børn er slet ikke så acceptere som min brors, og gør virkelig ondt, og ligeså vel hele tiden at skulle høre på hvad han gør perfekt og hvad hun mener jeg gør forkert....

sorry havde bare brug for at komme ud med det

Jeg var godt nok blevet gal  

Det er slet ikke en okay udmelding hun er kommet med.

 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg har 2 børn på 5 og 6 år fra tildigere forhold, nu venter jeg mig igen, denne gang med tvillinger....

 

jeg har altid snakket godt med mine forældre...

men nu er det mere eller mindre somom at jeg skal sammenlignes med min ældste bror, han er gift og fik først barn da han havde været gift i 3 år, de har eget hus, 2 biler, hun have og ved snart ikke hvad de ikke har.... men i hvert fald fortalte jeg min mor at de skulle være bedste forældre igen... og hendes svar  til det var " hvorfor skal de ikke fjernes? der er da ikke nogen grund til at sætte flere børn til verden" og det gjrode virkelig ondt....

 

hvordan ville i reagere? havde virkelig håbet på opbakning og støtte og glæde fra hendes side, mine børn er slet ikke så acceptere som min brors, og gør virkelig ondt, og ligeså vel hele tiden at skulle høre på hvad han gør perfekt og hvad hun mener jeg gør forkert....

sorry havde bare brug for at komme ud med det

Min helt ærlige mening...

Jeg havde meddelt hende at hvis det var hendes holdning ville jeg heller være foruden - og hvis det er sådan hun skal te Dig er du squ bedre tjent uden!!
Og så ville jeg slutte det forhold, ganske enkelt!

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg har 2 børn på 5 og 6 år fra tildigere forhold, nu venter jeg mig igen, denne gang med tvillinger....

 

jeg har altid snakket godt med mine forældre...

men nu er det mere eller mindre somom at jeg skal sammenlignes med min ældste bror, han er gift og fik først barn da han havde været gift i 3 år, de har eget hus, 2 biler, hun have og ved snart ikke hvad de ikke har.... men i hvert fald fortalte jeg min mor at de skulle være bedste forældre igen... og hendes svar  til det var " hvorfor skal de ikke fjernes? der er da ikke nogen grund til at sætte flere børn til verden" og det gjrode virkelig ondt....

 

hvordan ville i reagere? havde virkelig håbet på opbakning og støtte og glæde fra hendes side, mine børn er slet ikke så acceptere som min brors, og gør virkelig ondt, og ligeså vel hele tiden at skulle høre på hvad han gør perfekt og hvad hun mener jeg gør forkert....

sorry havde bare brug for at komme ud med det

jeg var blevet MEGA gal !!!!

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg har 2 børn på 5 og 6 år fra tildigere forhold, nu venter jeg mig igen, denne gang med tvillinger....

 

jeg har altid snakket godt med mine forældre...

men nu er det mere eller mindre somom at jeg skal sammenlignes med min ældste bror, han er gift og fik først barn da han havde været gift i 3 år, de har eget hus, 2 biler, hun have og ved snart ikke hvad de ikke har.... men i hvert fald fortalte jeg min mor at de skulle være bedste forældre igen... og hendes svar  til det var " hvorfor skal de ikke fjernes? der er da ikke nogen grund til at sætte flere børn til verden" og det gjrode virkelig ondt....

 

hvordan ville i reagere? havde virkelig håbet på opbakning og støtte og glæde fra hendes side, mine børn er slet ikke så acceptere som min brors, og gør virkelig ondt, og ligeså vel hele tiden at skulle høre på hvad han gør perfekt og hvad hun mener jeg gør forkert....

sorry havde bare brug for at komme ud med det

Ville ønske der var en "synes ikke godt om knap" Sikke noget at sige 

Det kan da godt være din bror har alt muligt der gør han liv virker mere perfekt, men derfor kan du da være en ligeså god forælder. Øv hvir strengt. Håber du kan ryste den bemærkning af dig igen 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg har 2 børn på 5 og 6 år fra tildigere forhold, nu venter jeg mig igen, denne gang med tvillinger....

 

jeg har altid snakket godt med mine forældre...

men nu er det mere eller mindre somom at jeg skal sammenlignes med min ældste bror, han er gift og fik først barn da han havde været gift i 3 år, de har eget hus, 2 biler, hun have og ved snart ikke hvad de ikke har.... men i hvert fald fortalte jeg min mor at de skulle være bedste forældre igen... og hendes svar  til det var " hvorfor skal de ikke fjernes? der er da ikke nogen grund til at sætte flere børn til verden" og det gjrode virkelig ondt....

 

hvordan ville i reagere? havde virkelig håbet på opbakning og støtte og glæde fra hendes side, mine børn er slet ikke så acceptere som min brors, og gør virkelig ondt, og ligeså vel hele tiden at skulle høre på hvad han gør perfekt og hvad hun mener jeg gør forkert....

sorry havde bare brug for at komme ud med det

Som en anden skriver havde jeg også meldt klart ud at hvis hun havde det sådan, kunne hun bare blive helt foruden! Og gået. Sådan noget ville jeg slet ikke kunne acceptere!

Jeg var simpelthen blevet SÅ såret hvis det havde været mig, der havde fået sådan en udmelding.. Hvordan er dit forhold til din mor ellers? Plejer hun at sige sådan nogle ting til dig?

Sikke en udtalelse jeg havde nok sagt at det gad jeg altså ikke høre på! Hvad i alverden skal man bruge sådan et svar til?

Da jeg blev jeg gravid med den første som 21-årig (helt planlagt) var min bedstemors svar, da jeg ringede og fortalte hende den glade nyhed: "åh nej..." Nøj jeg blev ked af det
Anden gang var der kun glæde (men der var jeg også 25, fastjob, kæreste gennem 2 år osv...)
Men denne gang hvor jeg nu er 11+2 ved hun det endnu ikke, da jeg ikke tror hun vil sige juhu hun er rigtigt glad for mine drenge, men jeg tror hun tænker det er nok for mig... Så jeg venter til efter nf eller måske til hun selv opdager det

Det kan hun ikke være bekendt! 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg har 2 børn på 5 og 6 år fra tildigere forhold, nu venter jeg mig igen, denne gang med tvillinger....

 

jeg har altid snakket godt med mine forældre...

men nu er det mere eller mindre somom at jeg skal sammenlignes med min ældste bror, han er gift og fik først barn da han havde været gift i 3 år, de har eget hus, 2 biler, hun have og ved snart ikke hvad de ikke har.... men i hvert fald fortalte jeg min mor at de skulle være bedste forældre igen... og hendes svar  til det var " hvorfor skal de ikke fjernes? der er da ikke nogen grund til at sætte flere børn til verden" og det gjrode virkelig ondt....

 

hvordan ville i reagere? havde virkelig håbet på opbakning og støtte og glæde fra hendes side, mine børn er slet ikke så acceptere som min brors, og gør virkelig ondt, og ligeså vel hele tiden at skulle høre på hvad han gør perfekt og hvad hun mener jeg gør forkert....

sorry havde bare brug for at komme ud med det

Jeg vil ikke sige at du skal sige som jeg, men jeg ville sige sådan her:

"din kælling,jeg har hverken tid eller plads i mit liv til mennesker der ikke vil mig det bedste. Du kan kontakte mig når du har noget pænt at sige."

Sådan cirka ville det være kommet ud af min mund, måske ikke helt optimalt men sådan er jeg.

Hold op en røv tarvelig kommentar at komme med af hende