Slag i ryggen :'(

Idag da jeg hentede min søn fra BH blev han "overfaldet" af *Biiip* (Og det er ikke første gang at dette barn viser voldelig adfærd)

Jeg er udemærket klar over at min egen søn IKKE er nogen engel, men han er langt fra så slem som *Biiiip*

Jeg siger hej til min søn som prøver at komme op på en cykel. *Biiip* kommer hen imod ham med en stor tyk kæp. Og inden jeg når at få set mig om har han hamret den ind i ryggen på min søn som selvfølgelig begynder at græde voldsomt. Det gjorde jo ondt!  Jeg går hen og holder om min søn og siger: "åhhr, skat det var ikke rart. Det var ikke særlig sødt gjort" *Biiip* griner bare og prøver at ramme ham igen. En pædagog tager hånd om *Biiip*

Lige inden vi skal til at gå kommer et andet barn som der også er problemer med og slår min søn lige i ansigtet. Min søn havde INTET gjort. Jeg tager min søn og trøster ham endnu engang og går hen og meddeler det til en af pædagogerne.

De sidste måneder er min søn kommer hjem med mange bidemærker og kradsemærker. Jeg får bare så ondt i maven. Han virker ikke påvirket af det som sådan, men nogle dage vil han ikke afsted i BH. Når han er derover er han glad og vil ikke hjem. (Ofte skal han bare lige afsted)

*Biiip* har en rigtig voldelig adfærd som jeg snart ikke kan tolererer mere. Hvad gør jeg? Hvad siger jeg? Jeg ved at pædagogerne holder øje osv. Jeg aner heller ikke hvor stort problemet vitterligt er i dagligdagen. Jeg ser det bare HVER gang jeg henter min søn. Det går mig på. Hvad ville I gøre???

Hilsen M.o.r.d.k

 

Anonym skriver:

Idag da jeg hentede min søn fra BH blev han "overfaldet" af *Biiip* (Og det er ikke første gang at dette barn viser voldelig adfærd)

Jeg er udemærket klar over at min egen søn IKKE er nogen engel, men han er langt fra så slem som *Biiiip*

Jeg siger hej til min søn som prøver at komme op på en cykel. *Biiip* kommer hen imod ham med en stor tyk kæp. Og inden jeg når at få set mig om har han hamret den ind i ryggen på min søn som selvfølgelig begynder at græde voldsomt. Det gjorde jo ondt!  Jeg går hen og holder om min søn og siger: "åhhr, skat det var ikke rart. Det var ikke særlig sødt gjort" *Biiip* griner bare og prøver at ramme ham igen. En pædagog tager hånd om *Biiip*

Lige inden vi skal til at gå kommer et andet barn som der også er problemer med og slår min søn lige i ansigtet. Min søn havde INTET gjort. Jeg tager min søn og trøster ham endnu engang og går hen og meddeler det til en af pædagogerne.

De sidste måneder er min søn kommer hjem med mange bidemærker og kradsemærker. Jeg får bare så ondt i maven. Han virker ikke påvirket af det som sådan, men nogle dage vil han ikke afsted i BH. Når han er derover er han glad og vil ikke hjem. (Ofte skal han bare lige afsted)

*Biiip* har en rigtig voldelig adfærd som jeg snart ikke kan tolererer mere. Hvad gør jeg? Hvad siger jeg? Jeg ved at pædagogerne holder øje osv. Jeg aner heller ikke hvor stort problemet vitterligt er i dagligdagen. Jeg ser det bare HVER gang jeg henter min søn. Det går mig på. Hvad ville I gøre???

Hilsen M.o.r.d.k

 

Hvor er det bare synd for din dreng. Og ja også dig. At du skal være vidne til den slags.
Men jeg ville helt klart sige det til pædagogerne. Og bede dem sige det videre til vedkomnes forældre. Og bede dem tage nogle alvorsord med deres barn. For det er bare ikke okay. Jeg var blevet utrolig sur over det hvis det var mig. Men det er også bare sige svært når det er børn i den alder for de er bare rigtig onde mange gange.
Men der skal ihvertfald gøres opmærksom på det. For dit barn skal jo have lyst til at komme afsted om morgenen.

Havanagila skriver:

Hvor er det bare synd for din dreng. Og ja også dig. At du skal være vidne til den slags.
Men jeg ville helt klart sige det til pædagogerne. Og bede dem sige det videre til vedkomnes forældre. Og bede dem tage nogle alvorsord med deres barn. For det er bare ikke okay. Jeg var blevet utrolig sur over det hvis det var mig. Men det er også bare sige svært når det er børn i den alder for de er bare rigtig onde mange gange.
Men der skal ihvertfald gøres opmærksom på det. For dit barn skal jo have lyst til at komme afsted om morgenen.

Min dreng er knapt 3 år. Og *Biiip* er det samme. De er lige rykket i børnehave. Jeg ved godt man siger de ikke er ONDE med vilje. Men *Biiips* øjne ser aldrig glade ud. Han laver altid ballade. Høre aldrig efter og er meget voldelig i sin adfærd. Slag, spark, river, bider osv.

Anonym skriver:

Min dreng er knapt 3 år. Og *Biiip* er det samme. De er lige rykket i børnehave. Jeg ved godt man siger de ikke er ONDE med vilje. Men *Biiips* øjne ser aldrig glade ud. Han laver altid ballade. Høre aldrig efter og er meget voldelig i sin adfærd. Slag, spark, river, bider osv.

Ja der er desværre de børn imellem alle steder. Men snak med pædagogerne om det. Og forklar dem at du er meget utryg ved netop dette barn.
For så må de tage en snak med hans forældre. For det er ikke okay.

Havanagila skriver:

Ja der er desværre de børn imellem alle steder. Men snak med pædagogerne om det. Og forklar dem at du er meget utryg ved netop dette barn.
For så må de tage en snak med hans forældre. For det er ikke okay.

Jeg tænker bare hvad der kan ske når de ikke liiige er under opsyn!

Anonym skriver:

NNuhIdag da jeg hentede min søn fra BH blev han "overfaldet" af *Biiip* (Og det er ikke første gang at dette barn viser voldelig adfærd)

Jeg er udemærket klar over at min egen søn IKKE er nogen engel, men han er langt fra så slem som *Biiiip*

Jeg siger hej til min søn som prøver at komme op på en cykel. *Biiip* kommer hen imod ham med en stor tyk kæp. Og inden jeg når at få set mig om har han hamret den ind i ryggen på min søn som selvfølgelig begynder at græde voldsomt. Det gjorde jo ondt!  Jeg går hen og holder om min søn og siger: "åhhr, skat det var ikke rart. Det var ikke særlig sødt gjort" *Biiip* griner bare og prøver at ramme ham igen. En pædagog tager hånd om *Biiip*

Lige inden vi skal til at gå kommer et andet barn som der også er problemer med og slår min søn lige i ansigtet. Min søn havde INTET gjort. Jeg tager min søn og trøster ham endnu engang og går hen og meddeler det til en af pædagogerne.

De sidste måneder er min søn kommer hjem med mange bidemærker og kradsemærker. Jeg får bare så ondt i maven. Han virker ikke påvirket af det som sådan, men nogle dage vil han ikke afsted i BH. Når han er derover er han glad og vil ikke hjem. (Ofte skal han bare lige afsted)

*Biiip* har en rigtig voldelig adfærd som jeg snart ikke kan tolererer mere. Hvad gør jeg? Hvad siger jeg? Jeg ved at pædagogerne holder øje osv. Jeg aner heller ikke hvor stort problemet vitterligt er i dagligdagen. Jeg ser det bare HVER gang jeg henter min søn. Det går mig på. Hvad ville I gøre???

Hilsen M.o.r.d.k

 

Nu har jeg ikke læst de andre kommentar men jeg ville omgående ringe til kommunen, jeg er uddannet pædagog, og informere dem og de adskillige situationer du har været vidende til og så meddele dette videre i institutionen!

simone_jacobsen skriver:

Nu har jeg ikke læst de andre kommentar men jeg ville omgående ringe til kommunen, jeg er uddannet pædagog, og informere dem og de adskillige situationer du har været vidende til og så meddele dette videre i institutionen!

Tænker skal JEG melde det til kommunen??? Er det ikke inst.?

Jeg kender jo ikke barnet. Men kun til det jeg har set og det min mand har fortalt mig når han har oplevet noget...?

Anonym skriver:

Tænker skal JEG melde det til kommunen??? Er det ikke inst.?

Jeg kender jo ikke barnet. Men kun til det jeg har set og det min mand har fortalt mig når han har oplevet noget...?

Han skal nok have en støttepædagog, som koncentere sig om ham for sp er der en ekstra til ham. At blive slået med kæp lige i ryggen, kan sku være farligt.

Anonym skriver:

Tænker skal JEG melde det til kommunen??? Er det ikke inst.?

Jeg kender jo ikke barnet. Men kun til det jeg har set og det min mand har fortalt mig når han har oplevet noget...?

Jeg ville selv henvende mig til kommunen - jeg ved hvor meget der skal til før institutionen ringer og hvor laaaaaang tid der går får kommunen tager det seriøst!! Så jeg ville selv ringe..

Anonym skriver:

Idag da jeg hentede min søn fra BH blev han "overfaldet" af *Biiip* (Og det er ikke første gang at dette barn viser voldelig adfærd)

Jeg er udemærket klar over at min egen søn IKKE er nogen engel, men han er langt fra så slem som *Biiiip*

Jeg siger hej til min søn som prøver at komme op på en cykel. *Biiip* kommer hen imod ham med en stor tyk kæp. Og inden jeg når at få set mig om har han hamret den ind i ryggen på min søn som selvfølgelig begynder at græde voldsomt. Det gjorde jo ondt!  Jeg går hen og holder om min søn og siger: "åhhr, skat det var ikke rart. Det var ikke særlig sødt gjort" *Biiip* griner bare og prøver at ramme ham igen. En pædagog tager hånd om *Biiip*

Lige inden vi skal til at gå kommer et andet barn som der også er problemer med og slår min søn lige i ansigtet. Min søn havde INTET gjort. Jeg tager min søn og trøster ham endnu engang og går hen og meddeler det til en af pædagogerne.

De sidste måneder er min søn kommer hjem med mange bidemærker og kradsemærker. Jeg får bare så ondt i maven. Han virker ikke påvirket af det som sådan, men nogle dage vil han ikke afsted i BH. Når han er derover er han glad og vil ikke hjem. (Ofte skal han bare lige afsted)

*Biiip* har en rigtig voldelig adfærd som jeg snart ikke kan tolererer mere. Hvad gør jeg? Hvad siger jeg? Jeg ved at pædagogerne holder øje osv. Jeg aner heller ikke hvor stort problemet vitterligt er i dagligdagen. Jeg ser det bare HVER gang jeg henter min søn. Det går mig på. Hvad ville I gøre???

Hilsen M.o.r.d.k

 

hold da op - er godt nok i tvivl om jeg ville kunne holde fokus på at trøste mit eget barn og ikke komme til at "råbe" af BIIIP  

flot klaret!!

 

Jeg ved desværre ikke hvad du kan gøre ud over at kræve der bliver taget (mere) hånd om problemet og at forældrene til BIP inddrages.

 

Jeg selv har gudskelov ikke oplevet sådanne situationer - havde en mild en en dag hvor jeg havde afleveret min datter på 5 år. Hun ville vinke til mig og på vej ud af døren kommer der så en af drengene hen og maser sig ind foran hende og skubber hende ret voldsomt til side.

Dét fik han altså at vide at jeg IKKE syntes var iorden! Og tror måske han forstod det (lidt bedre???) fordi det var en dorældre som sagde fra og ikke "bare" en pædagog? Han så i hvert fald ret skyldig ud i hovedet efterfølgende og luskede væk uden at drille yderligere.

Men ved ikke... pøjpøj det er da aldrig rart med ens eget barn