Barn nummer 2!

Mor11 skriver:

Hihi, jeg tog den også med min mor alene, fordi jeg VED at min far ville afbryde og gå i forsvarsposition med det samme, og høvle mine argumenter ned  

men selv han, er blevet god til at veje sine ord det er bare min mor der skal tegne og fortælle ;-P

Tror også jeg fortæller det til min mor alene først næste gang. Så hun kan tage det værste stormvejr fra min far!

Tusind tak for svarene

baby012 skriver:

det bestemmer de heldigvis ikke

Nu skal du høre;

vi er begge 22

vi er begge studerende (samme klasse)

vi har to børn

vi har to børn, med 13 måneder imellem

vi går til eksamen

vi har begge kun fået 10 (på trods af at jeg har været på barsel)

 

siger ikke det er en god ide for alle, man skal have rammerne, overskud, og økonomi til endnu et barn,.. vi får 12000 udbetalt om måneden, vi har hver 17 skole timer om ugen, vi har et rækkehus m. have. vi har bil. og vi har ingen gæld.

 

vi kan sagtens få det til at fungere, og mine forældre blev altså heller ikke overlykkelige da jeg blev gravid, hverken første, eller anden gang  

Elsker solstråle historier !

Er også sikker på min mand og jeg vil kunne klare det, vores økonomi er ikke noget problem, bare vi prioterere rigtigt

13 måneder imellem, er det ikke hårdt?

Anonym skriver:

Elsker solstråle historier !

Er også sikker på min mand og jeg vil kunne klare det, vores økonomi er ikke noget problem, bare vi prioterere rigtigt

13 måneder imellem, er det ikke hårdt?

nej det er det ikke graviditeten var HÅRD.. man skal jo hjælpe den "store" med rigtig mange ting..

men det har kun været en fordel at få den så tæt..  efter han er kommet.. vi har endnu ikke oplevet jalousi, hun mysser ham, krammer ham, og vil dele alt med ham.

 

baby012 skriver:

nej det er det ikke graviditeten var HÅRD.. man skal jo hjælpe den "store" med rigtig mange ting..

men det har kun været en fordel at få den så tæt..  efter han er kommet.. vi har endnu ikke oplevet jalousi, hun mysser ham, krammer ham, og vil dele alt med ham.

 

Ej hvor skønt !

Kan godt forestille mig graviditeten hård! Specielt med et barn der jo ikke kan gå

Min mand sagde også bare med det samme, vi lave en mere! Men jeg vil lige gerne have et år af min uddannelse ind også, så man lige holder sig lidt igang

Anonym skriver:

Ej hvor skønt !

Kan godt forestille mig graviditeten hård! Specielt med et barn der jo ikke kan gå

Min mand sagde også bare med det samme, vi lave en mere! Men jeg vil lige gerne have et år af min uddannelse ind også, så man lige holder sig lidt igang

Hehe, min mand er også klar til nummer tre  

meen, for det første skal vi lige kunne købe hus inden bi bliver flere (huset vi er i nu er kun 124 kwm hus, og 70 kwm have) så der er ikke plads til et barn mere. For det andet tog sidste graviditet (og fødsel) så hårdt på min bækken (der splintrede ved fødslen) at jeg ville skulle ligge sengeliggende i alle 9 måneder.. Så vi er blevet anbefalet 3 års pause fra jm  

Det var nemlig rigtig hårdt at skulle løfte i den store, men det var ko vores eget valg  

elsker at være studerende med mine børn <3  jeg har hun 17 timer om ugen, så har masser af tid til dem, og masser af ferier  

baby012 skriver:

Hehe, min mand er også klar til nummer tre  

meen, for det første skal vi lige kunne købe hus inden bi bliver flere (huset vi er i nu er kun 124 kwm hus, og 70 kwm have) så der er ikke plads til et barn mere. For det andet tog sidste graviditet (og fødsel) så hårdt på min bækken (der splintrede ved fødslen) at jeg ville skulle ligge sengeliggende i alle 9 måneder.. Så vi er blevet anbefalet 3 års pause fra jm  

Det var nemlig rigtig hårdt at skulle løfte i den store, men det var ko vores eget valg  

elsker at være studerende med mine børn <3  jeg har hun 17 timer om ugen, så har masser af tid til dem, og masser af ferier  

Så kan jeg godt forstå du vil vente med nummer 3!

Jeg tror også det bliver godt at være studerende med barn, jeg kommer de 2 første år her også kun til at have 17 timer og derefter nok omkring 25-30 timer.

Børn er skønne, og glæder mig til vi skal starte pb!

Plads er også lidt et problem.. Vi bor i lejlighed 85kvm og 3 værelser, så børnene kommer jo til at skulle dele værelse..

Anonym skriver:

Hej alle derude

Nu ligger landet sådan at jeg er gift, på snart 3. År med en dejlig mand som jeg har kendt i 4,5 år sammen har vi en lille dreng, på 7,5 måned (8 måneder den 24. Juni).

Da vi i sin tid fortalte mine forældre at vi var gravide blev de ikke ligefrem glade! Vi er begge 21 år. Men vi fik vores lille dreng, og de elsker ham overalt på jorden! Og synes vi klarer det super godt

Min mand og jeg er begge studerende, og derfor skal planer om en til baby planlægges så det ikke ramler ind midt i et skole år. Vi kunne begge godt tænke os en til, om et års tid (altså med termin juli 2014) eller efter, så der vil være 21 måneder eller derover imellem vores børn. Jeg er bare lidt nervøs for hvordan mine forældre vil reagere, da de jo ikke blev særlig glade sidst.. Og vi er under uddannelse osv..
+ min mand lige har fået diagnosen borderline og først skal til at starte behandling om en månedstid (psykiater skyder på der er en 10 års terapi foran ham) han fungere fint nok i hverdagen, hjælper til med vores søn og alting, det eneste der påvirker os som sådan er overskuddet af og til. Men jeg prøver at støtte og hjælpe ham så meget jeg kan

Der er selv 21 måneder mellem min bror og jeg, men ved bare ikke hvordan mine forældre vil reagere hvis vi skulle have en til.. De var ældre, havde uddannelse, hus, bil alting. Men de ting betyder ikke så meget for os, så længe vores barn/børn har det godt og der er massere af kærlighed (L

Undskyld det blev så langt, er bare lidt frustreret, men også klar på en baby mere snart

Vi sidder da næsten i samme situation 

Har en søn på 8,5mdr og er 21. Jeg er SÅ skruk for at få den næste, men er først færdig februar 2014 med min uddannelse, så vi må vente med at starte PB til oktober-november. 

Vores forældre blev heller ikle så begejstrede da jeg jo mangler min uddannelse, min kæreste er 22 og dog udlært, så det err jo dejligt 

Mikkala91 skriver:

Vi sidder da næsten i samme situation 

Har en søn på 8,5mdr og er 21. Jeg er SÅ skruk for at få den næste, men er først færdig februar 2014 med min uddannelse, så vi må vente med at starte PB til oktober-november. 

Vores forældre blev heller ikle så begejstrede da jeg jo mangler min uddannelse, min kæreste er 22 og dog udlært, så det err jo dejligt 

Jeg vil først være færdig uddannet om 4 år, og så længe kan jeg ikke vente! så der må presses et barn ind

Har det også lidt sådan, nu er man jo selv forældre, og ved jeg ville støtte min søn i alt! Så det burde mine forældre i hvert fald også!

Ih 

Jeg bliver så glad når jeg ser andre unge studerende forældre!

Som de andre siger, så go for it. I er voksne og I virker til at have tænkt over tingene. Desuden kan din mand få handikap-SU med sin diagnose, hvilket forøger jeres indkomst betragteligt (hvis han er på SU)

Til gengæld kender jeg godt følelsen af at være skruk og næsten skamme sig over at skulle fortælle en dag, at man er gravid (eller frygte for reaktionen på en eventuel graviditet). I mit tilfælde er jeg dog enlig mor, hvorved hele graviditetssituationen er helt anderledes. I er (ærligt talt!) to voksne mennesker! 

Men altså, go for it, hvis I alligevel selv er klar til det Skidt pyt med hvad de andre siger. I ved alligevel bedst 

Angelica skriver:

Ih 

Jeg bliver så glad når jeg ser andre unge studerende forældre!

Som de andre siger, så go for it. I er voksne og I virker til at have tænkt over tingene. Desuden kan din mand få handikap-SU med sin diagnose, hvilket forøger jeres indkomst betragteligt (hvis han er på SU)

Til gengæld kender jeg godt følelsen af at være skruk og næsten skamme sig over at skulle fortælle en dag, at man er gravid (eller frygte for reaktionen på en eventuel graviditet). I mit tilfælde er jeg dog enlig mor, hvorved hele graviditetssituationen er helt anderledes. I er (ærligt talt!) to voksne mennesker! 

Men altså, go for it, hvis I alligevel selv er klar til det Skidt pyt med hvad de andre siger. I ved alligevel bedst 

Tak for svar dejligt du er så positiv
Vi har også fået snakket om det nu, og har tænkt os at starte når sønnen bliver 1 år, kan ikke vente!

Min mand er ikke på su han er på kh og læser enkeltfag, så han ikke behøver så mange timer dagene er lidt op og ned med kommunen i røven og den offentlige sygehus sekter der har meget lang ventetid på behandling! Så det øv... Vi håber han kan komme i behandling privat om en måned og han så vil lære at kunne håndtere alting bedre

Men altså, det eneste der betyder noget for ham er vores lille familie