Kønsforvirring?

Ciss skriver:

Nu har jeg med interesse fulgt debatten i tråden om drengebørn og dukkevogne.

Mit spørgsmål er:

Bliver børn kønsforvirrede af at lege med legetøj som traditionelt er set som tilhørende det andet køn?

Personlig valgte jeg selv tog og lego over dukker da jeg var lille og legede. I en børnefødselsdag lå jeg hele festen på gulvet i stuen sammen med drengene og kørte med biler - med det resultat at fødselsdagsbarnets mor ringede min mor bagefter og udtrykte bekymring for min udvikling.

Jeg har aldrig oplevet mig selv som kønsforvirret i det hele taget. Tvært imod. Jeg er og bliver og har altid været en "rigtig" pige.

Når min lille søn bruger lang tid med dukker og dyr, viser omsorg, trøster og leger familie-rollelege, så ser jeg på det som en positiv ting, hvor han også udvikler den side af sin personlighed og kompetance. I tillæg gør han alle "drengetingene": Racer rundt på sin cykel, leger med biler og tog og lego, klatrer overalt osv. Jeg kan ikke se, at der behøver at være en modsætning imellem de aktiviteter. Jeg ville synes, det var meget værre, hvis jeg forsøgte at forhindre eller begrænse nogle af aktiviteterne, fordi de ikke passede til mit billede af, hvordan han bør være. En ting er at lære børnene, hvordan de skal opføre sig over for andre og i samfundet generelt og hvorfor. Noget helt andet bliver at nægte dem at udforske sider ved deres egen personlighed. I mine øjne bliver det lige så ilde at nægte dem at lege med det andet køns legetøj som at kræve at de gør det.

Så selv mener jeg Nej - men hvad mener du?

Jeg håber, mange har lyst til å forsøge at svare på spørgsmålet og skrive sin mening - men hold det i en pæn tone

Selvfølgelig bliver man ikke kønsforvirret af at lege med biler, hvis man er en pige. Eller dukker, hvis man er en dreng! Jeg har svært ved at tro på, at der findes mennesker, der kan tro det?

Din lille dreng lyder meget som min (ældste) pige, som også spænder vidt i sine udfoldelser. Det er jeg taknemlig for. Alsidighed, tror jeg, udvikler og giver flere handlemuligheder, når de skal navigere her i livet.

Frk. Himmelblå skriver:

Selvfølgelig bliver man ikke kønsforvirret af at lege med biler, hvis man er en pige. Eller dukker, hvis man er en dreng! Jeg har svært ved at tro på, at der findes mennesker, der kan tro det?

Din lille dreng lyder meget som min (ældste) pige, som også spænder vidt i sine udfoldelser. Det er jeg taknemlig for. Alsidighed, tror jeg, udvikler og giver flere handlemuligheder, når de skal navigere her i livet.

Dem tror jeg desværre der findes flere af end man tror

Faith skriver:

Dem tror jeg desværre der findes flere af end man tror

Ja, læste lige resten af tråden og blev noget så 

Sikke nogle opfattelser af maskulinitet.
Breaking: Fætter BR fylder ikke meget i evolutionen OG der fandtes mænd før, der fandtes bænkpres.

Ciss skriver:

Nu har jeg med interesse fulgt debatten i tråden om drengebørn og dukkevogne.

Mit spørgsmål er:

Bliver børn kønsforvirrede af at lege med legetøj som traditionelt er set som tilhørende det andet køn?

Personlig valgte jeg selv tog og lego over dukker da jeg var lille og legede. I en børnefødselsdag lå jeg hele festen på gulvet i stuen sammen med drengene og kørte med biler - med det resultat at fødselsdagsbarnets mor ringede min mor bagefter og udtrykte bekymring for min udvikling.

Jeg har aldrig oplevet mig selv som kønsforvirret i det hele taget. Tvært imod. Jeg er og bliver og har altid været en "rigtig" pige.

Når min lille søn bruger lang tid med dukker og dyr, viser omsorg, trøster og leger familie-rollelege, så ser jeg på det som en positiv ting, hvor han også udvikler den side af sin personlighed og kompetance. I tillæg gør han alle "drengetingene": Racer rundt på sin cykel, leger med biler og tog og lego, klatrer overalt osv. Jeg kan ikke se, at der behøver at være en modsætning imellem de aktiviteter. Jeg ville synes, det var meget værre, hvis jeg forsøgte at forhindre eller begrænse nogle af aktiviteterne, fordi de ikke passede til mit billede af, hvordan han bør være. En ting er at lære børnene, hvordan de skal opføre sig over for andre og i samfundet generelt og hvorfor. Noget helt andet bliver at nægte dem at udforske sider ved deres egen personlighed. I mine øjne bliver det lige så ilde at nægte dem at lege med det andet køns legetøj som at kræve at de gør det.

Så selv mener jeg Nej - men hvad mener du?

Jeg håber, mange har lyst til å forsøge at svare på spørgsmålet og skrive sin mening - men hold det i en pæn tone

Nej, og jeg syntes det er langt ude at man tror det kan det. 

Jeg tror jo heller ikke jeg er kineser af at spise en chinabox eller englænder af at jeg sidder og ser et engelsk show lige nu?

Jeg tror det er sundt for børnene at udforske det hele, og jeg syntes det er ærgerligt hvor kønsopdelt vores "neutrale" verden er. Mænd "må" ikke arbejde i vuggestue (de der pædofil-vægge), kvinder er lesbiske hvis de vil være truckere osv.

Hvis vi vil være et "kønsneutralt" samfund, hvorfor skal vi så lære vores børn at de skal være på en bestemt måde? 

Frk. Himmelblå skriver:

Ja, læste lige resten af tråden og blev noget så 

Sikke nogle opfattelser af maskulinitet.
Breaking: Fætter BR fylder ikke meget i evolutionen OG der fandtes mænd før, der fandtes bænkpres.

Ha ha, ja enig

-Sigrid- skriver:

Nej, og jeg syntes det er langt ude at man tror det kan det. 

Jeg tror jo heller ikke jeg er kineser af at spise en chinabox eller englænder af at jeg sidder og ser et engelsk show lige nu?

Jeg tror det er sundt for børnene at udforske det hele, og jeg syntes det er ærgerligt hvor kønsopdelt vores "neutrale" verden er. Mænd "må" ikke arbejde i vuggestue (de der pædofil-vægge), kvinder er lesbiske hvis de vil være truckere osv.

Hvis vi vil være et "kønsneutralt" samfund, hvorfor skal vi så lære vores børn at de skal være på en bestemt måde? 

Jeg synes faktisk, at det er et meget vigtigt point, du kommer med der.

Vi lader på mange måder mere end 100 år gamle ideer og regler styre hverdagen til vores børn - som vi samtidig ønsker at forberede på det moderne liv i det 21. århundrede. Det virker meget lidt gennemtænkt.

-Sigrid- skriver:

Nej, og jeg syntes det er langt ude at man tror det kan det. 

Jeg tror jo heller ikke jeg er kineser af at spise en chinabox eller englænder af at jeg sidder og ser et engelsk show lige nu?

Jeg tror det er sundt for børnene at udforske det hele, og jeg syntes det er ærgerligt hvor kønsopdelt vores "neutrale" verden er. Mænd "må" ikke arbejde i vuggestue (de der pædofil-vægge), kvinder er lesbiske hvis de vil være truckere osv.

Hvis vi vil være et "kønsneutralt" samfund, hvorfor skal vi så lære vores børn at de skal være på en bestemt måde? 

Enig! Synes det er rigtig ærgerligt at kønnene bliver så stereotype.

At en dreng skal være "en rigtig dreng" og en pige en "prinsesse" med fletninger og lyserød kjole.

Jeg bruger rigtig meget farverne rød og gul til mine drenge. For det første fordi jeg synes farverne passer rigtig godt til dem og for det andet fordi jeg er træt af at drengetøj ALTID er blåt og grønt.

Frk. Himmelblå skriver:

Selvfølgelig bliver man ikke kønsforvirret af at lege med biler, hvis man er en pige. Eller dukker, hvis man er en dreng! Jeg har svært ved at tro på, at der findes mennesker, der kan tro det?

Din lille dreng lyder meget som min (ældste) pige, som også spænder vidt i sine udfoldelser. Det er jeg taknemlig for. Alsidighed, tror jeg, udvikler og giver flere handlemuligheder, når de skal navigere her i livet.

Ja, jeg tror også, at alsidighed er vigtig - og at man lettere kan kommunikere med sin fremtidige partner, hvis man ikke hele opvægsten har levet i skarpt adskildte verdner.

Ciss skriver:

Jeg synes faktisk, at det er et meget vigtigt point, du kommer med der.

Vi lader på mange måder mere end 100 år gamle ideer og regler styre hverdagen til vores børn - som vi samtidig ønsker at forberede på det moderne liv i det 21. århundrede. Det virker meget lidt gennemtænkt.

 

Præcis

Faith skriver:

Enig! Synes det er rigtig ærgerligt at kønnene bliver så stereotype.

At en dreng skal være "en rigtig dreng" og en pige en "prinsesse" med fletninger og lyserød kjole.

Jeg bruger rigtig meget farverne rød og gul til mine drenge. For det første fordi jeg synes farverne passer rigtig godt til dem og for det andet fordi jeg er træt af at drengetøj ALTID er blåt og grønt.

Åh, jeg er så enig.

Man skal virkelig lede for at finde drengetøj som ikke er blåt, gråt, brunt og evn lidt grønt. Jeg synes også, at min dreng er rigtig flot i rødt - og gult og orange.

- Og jeg gør mit bedste for at sikre, at pigen ikke kun har lyserødt og lilla.