Jeg føler mig splittet!

2babygirls skriver:

Jeg har samspvet med mine piger indtil de hver især var lidt over 3 mdr, og begge sover fint igennem på deres eget værelse

skrev også bare hvad jeg havde fået fortalt

DianaRJS skriver:

skrev også bare hvad jeg havde fået fortalt

Min sp fortalte at børn først begynder at danne vaner når de er omkring 4 mdr, så man kan sagtens opfylde et tryghedsbehov når de er helt små 

2babygirls skriver:

Min sp fortalte at børn først begynder at danne vaner når de er omkring 4 mdr, så man kan sagtens opfylde et tryghedsbehov når de er helt små 

så er det nok der den er glippet ved mig! Andreas sov inde hos mig til han var 6 måneder, og så fik mor nok, fordi man slet ikke sover ordentligt med en lille en ved sin side.... så han kom i egen seng med flere timers kamp hver aften uden effekt så først da han var 1 år ville han i egen seng MEN vågnede så også 2-3 gange på en nat...

Janne T. skriver:

Lige den betragtning er jeg så slet ikke enig i, og det er ikke en faktor i mit problem Man kan ikke lære et barn på den alder dårlige vaner, og studier har faktisk vist, at i de lande, hvor samsovning er normen, har man langt færre søvnproblemer med børnene, når de bliver større - de sover også alene langt nemmere, når de bliver større, end vestlige børn, som puttes for sig selv i en meget tidlig alder. Typisk fordi, at man har fået tanket dem op på tryghed, da de var helt små. At man tit fraråder samsovning i vesten skyldes vores kultur - vi er meget individualiserede og har meget tidlig fokus på at man skal kunne klare sig selv. I asien har de langt større fokus på fællesskab og samhørighed, hvorfor det også er total uhørt at lade et spædbarn sove for sig selv. At nogen børn, når de bliver store, gerne vil sove med forældrene, har typisk noget at gøre med et generelt stort tryghedsbehov, og meget sjældent fordi man har givet dem dårlige vaner - og har de fået dårlige vaner, fik de dem i hvert fald ikke, da de var helt spæd.

Beklager den lange smøre, og jeg takker for dit svar! Det er bare et emne der ligger mig nært

Hørt, hørt!! Og det behøver ikke blive et problem at sove selv senere. Min datter sov i min seng til hun var 1,5 år. Så blev hendes egen seng pludselig spændende og derfor flyttede hun fra den ene dag til den anden over i den. Samsovning er bare rigtig for nogen :-)

Tror også jeg ville prøve en bed side crib :-)

DianaRJS skriver:

så er det nok der den er glippet ved mig! Andreas sov inde hos mig til han var 6 måneder, og så fik mor nok, fordi man slet ikke sover ordentligt med en lille en ved sin side.... så han kom i egen seng med flere timers kamp hver aften uden effekt så først da han var 1 år ville han i egen seng MEN vågnede så også 2-3 gange på en nat...

Årh øv... Det er surt at sove elendigt sååååå længe.

Børn har altså meget bedre af at ligge i deres egen seng, det er meget få gange vores børn har ligget i sengen det ødelægger både  vores og deres nattesøvn! Jeg ville da virkelig anbefale dig at ligge ham i egen seng end det der! det er jo os bedre at mor er frisk til når han er vågen om dagen.

2babygirls skriver:

Årh øv... Det er surt at sove elendigt sååååå længe.

ja præcis... ej får det til at lyde som om jeg slet ikke nød at ligge med ham  gjorde jeg, men samme tidlig sov man egentligt ikke "helt" for man havde hele tiden i hovedet han lagde ved siden af og hvad nu hvis man kom til at ligge sig på ham, så sov aldrig helt når det var...  var jo første barn, så tænkte jo slet ikke over ens krop nok selv skulle registrere dem :p

DianaRJS skriver:

ja præcis... ej får det til at lyde som om jeg slet ikke nød at ligge med ham  gjorde jeg, men samme tidlig sov man egentligt ikke "helt" for man havde hele tiden i hovedet han lagde ved siden af og hvad nu hvis man kom til at ligge sig på ham, så sov aldrig helt når det var...  var jo første barn, så tænkte jo slet ikke over ens krop nok selv skulle registrere dem :p

jeg sov som en sten, men min arm var helt smadret af at ligge dumt så hun kunne bo i min armhule 

2babygirls skriver:

jeg sov som en sten, men min arm var helt smadret af at ligge dumt så hun kunne bo i min armhule 

var ikke så slemt med min arm, men min skulder til gengæld... den føltes som var der en der havde stået og slået på den i en time ikke at jeg ved hvordan det føles men kunne godt forstille mig den gjorde ondt 

Jeg havde præcis det samme problem som dig, jeg blev simpelthen så smadret til sidst, og jeg fik intet ud af dagene, fordi jeg rendte rundt som en zombie. 

Vi gjorde det, at vi tog den ene side af tremmesengen og bandt den fast til vores seng med strips og snor mellem ende-siderne for at holde dem stramme. Så kunne jeg nemt ligge hende over efter hun havde spist, hun kunne ikke lugte min mælk mere, så hun sov mere tungt og så var hun stadig lige ved siden af. Det var super rart. Samtidig blev også vant til, at sove i hendes tremmeseng.