Jeg føler mig splittet!

Arh mand, jeg har et problem, og i kan sikkert ikke løse det for mig, men så er jeg da - om ikke andet - kommet ud med det.

Sagen er den, at vi samsover med James. Altså han sover i sengen med os. Af sikkerhedsmæssige årsager, sover han yderst, og så står Roses tremmeseng op af sengen, så han ikke kan falde ud. Og det er så mig, der sover ved siden af ham. Vi har kun en 1½ mands seng, så i kan nok regne ud hvor meget (lidt) plads der er.

Jeg ELSKER at samsove med ham! For det første er det bare så nemt med natamningen, det er bare at åbne op for sagerne, jeg behøver ikke flytte mig eller ham For det andet er det bare så skønt at putte mig ind til den lille fyr og kigge på ham, når jeg vågner op om natten. Det giver både ham og jeg en meget stor tryghed, og er sikker på det har været medvirkende til, at han har sovet HELE natten HVER nat siden han blev født - altså selvfølgelig melder han sig til amning, men jeg mener bare, at vi aldrig har haft det der med han vågner og holder fest i flere timer om natten, ligesom Rose gjorde.

Jeg ammer ham 3 gange fra jeg går i seng til jeg står op. Når jeg går i seng ved 22-23 tiden, så igen ved 2-3 tiden og igen omkring kl. 6 - det er super

Man skulle så tro, at jeg fik fint med søvn. Men nej For på det seneste er han begyndt at sove meget uroligt. Han karter rundt i søvne (så meget som et barn på 2 mdr nu kan), hvilket gør jeg vågner igen og igen og igen, og alt i alt gør det, at min søvnkvalitet er helt til hundene! Jeg får stort set ingen sammenhængende søvn, måske 10 minutter af gangen, så jeg føler mig som en zombie det meste af tiden. Og er begyndt at blive hylet helt ud af den om natten, så kan jeg fx vågne og overhovedet ikke have nogen anelse om, om jeg egentlig lige har ammet ham, og hvis jeg har, hvilket bryst det så var fra

Løsningen virker jo lige til - læg ham i liften! MEN! Det føler jeg mig bare slet ikke klar til, det gør ondt i hjertet at skulle bryde den natlige symbiose! Og så er jeg bange for om han begynder at sove dårligt, hvis han skal sove alene om natten, for lige nu sover han jo så fint..

Så jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal gøre Bliver lidt trist ved tanken om ikke at dele seng, men kan omvendt godt se, at den dårlige søvnkvalitet ikke er en holdbar løsning..

Janne T. skriver:

Arh mand, jeg har et problem, og i kan sikkert ikke løse det for mig, men så er jeg da - om ikke andet - kommet ud med det.

Sagen er den, at vi samsover med James. Altså han sover i sengen med os. Af sikkerhedsmæssige årsager, sover han yderst, og så står Roses tremmeseng op af sengen, så han ikke kan falde ud. Og det er så mig, der sover ved siden af ham. Vi har kun en 1½ mands seng, så i kan nok regne ud hvor meget (lidt) plads der er.

Jeg ELSKER at samsove med ham! For det første er det bare så nemt med natamningen, det er bare at åbne op for sagerne, jeg behøver ikke flytte mig eller ham For det andet er det bare så skønt at putte mig ind til den lille fyr og kigge på ham, når jeg vågner op om natten. Det giver både ham og jeg en meget stor tryghed, og er sikker på det har været medvirkende til, at han har sovet HELE natten HVER nat siden han blev født - altså selvfølgelig melder han sig til amning, men jeg mener bare, at vi aldrig har haft det der med han vågner og holder fest i flere timer om natten, ligesom Rose gjorde.

Jeg ammer ham 3 gange fra jeg går i seng til jeg står op. Når jeg går i seng ved 22-23 tiden, så igen ved 2-3 tiden og igen omkring kl. 6 - det er super

Man skulle så tro, at jeg fik fint med søvn. Men nej For på det seneste er han begyndt at sove meget uroligt. Han karter rundt i søvne (så meget som et barn på 2 mdr nu kan), hvilket gør jeg vågner igen og igen og igen, og alt i alt gør det, at min søvnkvalitet er helt til hundene! Jeg får stort set ingen sammenhængende søvn, måske 10 minutter af gangen, så jeg føler mig som en zombie det meste af tiden. Og er begyndt at blive hylet helt ud af den om natten, så kan jeg fx vågne og overhovedet ikke have nogen anelse om, om jeg egentlig lige har ammet ham, og hvis jeg har, hvilket bryst det så var fra

Løsningen virker jo lige til - læg ham i liften! MEN! Det føler jeg mig bare slet ikke klar til, det gør ondt i hjertet at skulle bryde den natlige symbiose! Og så er jeg bange for om han begynder at sove dårligt, hvis han skal sove alene om natten, for lige nu sover han jo så fint..

Så jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal gøre Bliver lidt trist ved tanken om ikke at dele seng, men kan omvendt godt se, at den dårlige søvnkvalitet ikke er en holdbar løsning..

jeg vil også råde dig til at ligge ham i liften...

 

hvis ikke han lære nu at han skal sove for "sig selv" bliver det en stor omvæltning for ham når han bliver lidt større, udover det får man en elendig nattesøvn..

 

¨kender godt det med at det er svært. men kan sige fra erfaring at jeg stadig har en søn der kommer vaklende kl 1 om natten ind i min seng... det er super hyggeligt når det er nogengange... men her er det ved at være hver nat... tog en snak med en sp som fortæller det er fordi han er tryghedsnarkoman netop fordi man har sovet med dem som helt små..

 

så måske det var værd at tage med i overvejelserne

Janne T. skriver:

Arh mand, jeg har et problem, og i kan sikkert ikke løse det for mig, men så er jeg da - om ikke andet - kommet ud med det.

Sagen er den, at vi samsover med James. Altså han sover i sengen med os. Af sikkerhedsmæssige årsager, sover han yderst, og så står Roses tremmeseng op af sengen, så han ikke kan falde ud. Og det er så mig, der sover ved siden af ham. Vi har kun en 1½ mands seng, så i kan nok regne ud hvor meget (lidt) plads der er.

Jeg ELSKER at samsove med ham! For det første er det bare så nemt med natamningen, det er bare at åbne op for sagerne, jeg behøver ikke flytte mig eller ham For det andet er det bare så skønt at putte mig ind til den lille fyr og kigge på ham, når jeg vågner op om natten. Det giver både ham og jeg en meget stor tryghed, og er sikker på det har været medvirkende til, at han har sovet HELE natten HVER nat siden han blev født - altså selvfølgelig melder han sig til amning, men jeg mener bare, at vi aldrig har haft det der med han vågner og holder fest i flere timer om natten, ligesom Rose gjorde.

Jeg ammer ham 3 gange fra jeg går i seng til jeg står op. Når jeg går i seng ved 22-23 tiden, så igen ved 2-3 tiden og igen omkring kl. 6 - det er super

Man skulle så tro, at jeg fik fint med søvn. Men nej For på det seneste er han begyndt at sove meget uroligt. Han karter rundt i søvne (så meget som et barn på 2 mdr nu kan), hvilket gør jeg vågner igen og igen og igen, og alt i alt gør det, at min søvnkvalitet er helt til hundene! Jeg får stort set ingen sammenhængende søvn, måske 10 minutter af gangen, så jeg føler mig som en zombie det meste af tiden. Og er begyndt at blive hylet helt ud af den om natten, så kan jeg fx vågne og overhovedet ikke have nogen anelse om, om jeg egentlig lige har ammet ham, og hvis jeg har, hvilket bryst det så var fra

Løsningen virker jo lige til - læg ham i liften! MEN! Det føler jeg mig bare slet ikke klar til, det gør ondt i hjertet at skulle bryde den natlige symbiose! Og så er jeg bange for om han begynder at sove dårligt, hvis han skal sove alene om natten, for lige nu sover han jo så fint..

Så jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal gøre Bliver lidt trist ved tanken om ikke at dele seng, men kan omvendt godt se, at den dårlige søvnkvalitet ikke er en holdbar løsning..

Flyt tremmesengen og få en bed-side-crib?

DianaRJS skriver:

jeg vil også råde dig til at ligge ham i liften...

 

hvis ikke han lære nu at han skal sove for "sig selv" bliver det en stor omvæltning for ham når han bliver lidt større, udover det får man en elendig nattesøvn..

 

¨kender godt det med at det er svært. men kan sige fra erfaring at jeg stadig har en søn der kommer vaklende kl 1 om natten ind i min seng... det er super hyggeligt når det er nogengange... men her er det ved at være hver nat... tog en snak med en sp som fortæller det er fordi han er tryghedsnarkoman netop fordi man har sovet med dem som helt små..

 

så måske det var værd at tage med i overvejelserne

Lige den betragtning er jeg så slet ikke enig i, og det er ikke en faktor i mit problem Man kan ikke lære et barn på den alder dårlige vaner, og studier har faktisk vist, at i de lande, hvor samsovning er normen, har man langt færre søvnproblemer med børnene, når de bliver større - de sover også alene langt nemmere, når de bliver større, end vestlige børn, som puttes for sig selv i en meget tidlig alder. Typisk fordi, at man har fået tanket dem op på tryghed, da de var helt små. At man tit fraråder samsovning i vesten skyldes vores kultur - vi er meget individualiserede og har meget tidlig fokus på at man skal kunne klare sig selv. I asien har de langt større fokus på fællesskab og samhørighed, hvorfor det også er total uhørt at lade et spædbarn sove for sig selv. At nogen børn, når de bliver store, gerne vil sove med forældrene, har typisk noget at gøre med et generelt stort tryghedsbehov, og meget sjældent fordi man har givet dem dårlige vaner - og har de fået dårlige vaner, fik de dem i hvert fald ikke, da de var helt spæd.

Beklager den lange smøre, og jeg takker for dit svar! Det er bare et emne der ligger mig nært

Uh jeg kan godt huske det fra Frej af og jeg kan godt forstå du har svært ved at "opgive" samsovningen..

Men ja, det blev løsningen her, efter et stykke tid med rigtig ringe søvn, så blev jeg simpelthen nødt til at lægge ham i liften, i hvert fald noget af natten, for ellers fik jeg slet ingen søvn og når han vågnede og skulle have babs/flaske, så sad jeg nærmest og sov og det var bare slet ikke holdbart..

Det er svært for mig at sidde og sige BRUG LIFTEN, for jeg kan jo tydeligt høre det ikke er det du har lyst til at høre, for du har selv tænkt tanken og har afvist tanken igen..Men jeg har desværre ikke andre råd.. Eller, måske du og far kan bytte side en nat eller to, ville det måske gøre en forskel, eller ligger han alligevel så tæt på, at du ville blive forstyrret?

Men ellers, ja nu siger jeg det alligevel.. Prøv at putte ham i liften efter en af nattens amninger og se hvad der sker.. Sover både du og han godt, så det jo fedt!! Og funger det ikke, så er der jo ikke længere hen til liften end at du vups kan snuppe ham op i favnen igen..

Jeg håber du finder en måde der virker for jer!!  - mangel på søvn med 2 små, må være rigtig hårdt..

Min søn var/er også trygheds narkoman.. 

Han falder i søvn i hans egen seng, men vågner ved 23 tiden og kommer ind til mig..

Jeg havde en halvanden mands seng.. han sov fint, jeg gjorde bestemt ikke..

jeg købte en dobbelt seng.. Alle mand glade nu  

min veninde købte faktisk en ekstra boks madras til deres sove værelse, så var der ingen kamp om pladserne og alle sover optimalt

Hvad med sådan en "sidevogn" man kan sætte til sin egen seng? Sådan en børneseng med kun en side, så er i stadig tætte, og der er ikke noget imellem jer, men han kommer en smule længere væk, og i skal kun være to i sengen.

Nej, du skal ikke være bange for at han aldrig vænner sig af med af med at sove hos dig. Tiden arbejder for dig, og trygge børn sørger ikke yderligere tryghed, de har den i sig selv. ( plus at børn bare er forskellige!) . 

Jeg tænker på om en løsning kunne være at du sov samtidig med ham om dagen, så du fik lidt mere søvn?

er på fra mobil, da jeg er gået i seng, så svarer måske ikke lige alle før jeg er på fra pc igen

Mumto3 skriver:

Nej, du skal ikke være bange for at han aldrig vænner sig af med af med at sove hos dig. Tiden arbejder for dig, og trygge børn sørger ikke yderligere tryghed, de har den i sig selv. ( plus at børn bare er forskellige!) . 

Jeg tænker på om en løsning kunne være at du sov samtidig med ham om dagen, så du fik lidt mere søvn?

helt enig, og det var da en fin måde at sige det på
ja, det burde jeg jo. men de dage der ingen planer er, er der jo desværre et hjem der ikke passer sig selv. min bedre halvdel kommer sent hjem fra arbejde, så er nødt til at forberede mad m.m. om dagen, så jeg har tid til Rose om eftermiddagen