"I 12 uge og vi skændes hele tiden selvom det er en ønske graviditet"
Hej Charlotte
Jeg er i 12 uge og synes selvfølgelig det er fedt.
Men jeg og min kæreste har svært ved at finde hinanden og har faktisk ikke lavet så meget andet end at skændes siden vi fandt ud af jeg var gravid.
Det er kommet som lidt et chok da det gik fra at vi var total nyforelskede og ikke kunne holde hænderne fra hinanden til at vi ikke dyrker sex og skændes størstedelen af tiden om latterlige ting.
Jeg føler ikke han forstår mig og de ting min krop går igennem og han synes ikke jeg giver ham plads til at være ham. Det er sådan det overordnede der bliver skreget i skænderierne.
Jeg kan ikke få ham til at forklare mig hvorfor hans lunte er så kort som den er, men kan næsten ikke sige noget uden at han springer i luften. Han sagde på et tidspunkt at han var vildt bange for ikke at være god nok, men der forsikrede jeg ham om han var den bedste i verden og selvfølgelig blive en skøn far. Han har det vildeste børnetække.
Vi mangler intimitet og nærhed, falder sjældent i søvn med armene om hinanden som vi plejede og kys og kram virker anstrengt. men samtidig er vi ikke i tvivl om vi elsker hinanden..
hjælp..hvad er der galt??
mvh Den fortvivlede
Charlottes svar
Kære fortvivlede.
Tak for dit brev, jeg vil forsøge at komme med nogle kommentarer til det du skriver, og håber at det giver dig mening og hjælp til at komme videre.
Når det går op for en, både dig selv og din kæreste, at I skal ha’ et barn sammen, så sker der en hel masse. Tanker / følelser / fornemmelser / fantasier / skræk senarier / bekymring / bange for XXXX ja alt muligt suser rundt i kroppen, for nu er det en kæmpe forskel forude. Man går fra at være alene og i et forhold (kan kunne forlade) til ”bordet fanger” man har et barn resten af livet. Det kan være mere eller mindre skræmmende for den enkelte, men der er ingen tvivl om at det ”gør noget” ved en.
Jeg får især mistanken om at følelsen måske kan være forvirring, når du skriver at din kæreste siger at han er bange for ikke at være god nok.
Hvordan var dine forældre, hvordan var hans forældre?? Hvilken mor og far rolle har du lære af dine forældre, hvilken mor og far rolle har din kæreste lært af sine forældre?? Hvad har I med i bagagen af rollemodeller for at være forældre. Hvilke forældre-værktøjer har I i værktøjskassen, så at sige? Hvordan tror du din kæreste bliver som far, hvordan tror du at du selv bliver som mor, og omvendt?
Så I stedet for at skændes skulle I sætte jer ned overfor hinanden og ”besøge hinanden. Det gør I på følgende måde. Sæt jer overfor hinanden, ansigt til ansigt, hold hinanden i hænderne, kig hinanden i øjnene og forestil dig at du går over en lille usynlig bro til din kæreste og sig til ham:
Fortæl mig hvordan du har det med at skulle til at være far?
Fortæl mig hvad du glæder dig mest til og fortæl mig hvad du er mest bange for?
Fortæl mig hvad du tænker om at jeg skal være mor for vores barn, hvad er du mest glad for ved tanken om det, og hvad er du mest bekymret for ved det?
Fortæl mig hvad du føler ved tanken om at jeg skal føde, hvilke tanker gør du dig ved tanken om at skulle være med til en fødsel?
OG SÅ VIDERE….
Stil de spørgsmål du vil MEN MEN MEN det du skal huske på, er at du er på et opklarende spændende arbejde, IKKE en samtale hvor du blander DIT ind i det. Det er udelukkende hvad din kæreste siger og det er udelukkende opklarende spørgsmål IKKE kommentarer, IKKE korrektioner eller irettesættelser, KUN ÅBNE NYSGERRIGE spørgsmål.
Når eller hvis der så kommer bekymringer eller andet i svarene, så SIG: Har du nogen ide om hvordan jeg bedst kan være dig en støtte i en sådan situation?? Hvad kunne jeg så gøre for at du får det bedre??
Derefter bytter I roller. Du kan evt. have ud printet mig svar til inspiration til spørgsmålene.
Jeg håber dette kan være til nytte og inspiration. Det der sker når vi skændes, er at vi er ramt af en følelse, som kan være svær at enten håndtere eller sætte ord på, og så reagere vi på en eller anden måde. Nogle skændes, nogle trækker sig væk, der er flere adfærdsmønstre, men én ting er sikkert, vi er på vores overlevelses-moode og fornuften kan ikke styre længere. Så her gælder ikke ”du skal smede mens jernet er varmt” nej her gælder, ”du skal smede når jernet er koldt” derfor skal I sætte jer ned sammen en dag I har det godt, ikke lige har skændes, og få en god dialog sammen.
Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du hjertens velkommen til at skrive igen, mange hilsner og held og lykke, Charlotte,
www.grumme.dk
En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, parforholdet og troen på fremtiden.Charlotte tilbyder at give erfaren og kvalificeret støtte til at bearbejde de vanskelige følelser der er knyttet til alle tab – og især når det er et barn man mister.
Se Charlottes hjemmeside: Grumme.dk
