hvad skal jeg gøre? :(

Der er altså (for mig) virkelig mange ting der ikke hænger sammen.
Du siger du har haft fast arbejde i 3 år, men da du bad om aflastning til dine to store børn, var du ikke færdiguddannet?
Men din yngste er 3 år?

Hmm - uanset hvad, så skal du tænke realistisk.
Jeg ved godt at man finder sig selv i en total lykkerus når man finder ud af at man er gravid, og jeg tror ikke helt man evner at se ud over det nogle gange.

Vi kan ikke fortælle dig hvad du skal, men din prioritet burde være de børn du i forvejen har.
Overvej hvordan en hverdag med en lille også ville se ud.

Anonym skriver:

Ja jeg er en af dem der er endt med "kommunen på nakken", og desværre blevet gravid på ppiller.

 

havde bestilt tid til abort men brød sammen nede på operationsstuen, da jeg vidste jeg var i uge 12, altså sidste uge det kunne gøres, er desværre en af dem hvor kroppen bare ikke reagere på jeg er gravid.

 

har i forvejen en dreng og en pige på 3 og 5 år, men de ser ikke deres far, så efter 2 års kamp om forældre myndigheden, gik jeg nedenom og hjem hvilket gjorde jeg fik kommunen ind over....

 

det skal siges det er 1 år siden nu og jeg er ovenpå igen, men stadig går til nogle samtaler, men igen er nu blevet gravid, og føler kommunen presser mig til at få fjernet barnet, og føler slet ikke jeg kan overbevise dem om at jeg sagtens kan det her.

 

jeg har ALTID stået helt alene med de 2 "store" og ja det har været for hårdt, når man ikke kunne hente noget hjælp, fordi kommunen var nærrige og ikke gad give aflastning eller kontaktperson....  Skal siges mine børn er veludviklet, søde rare og kærlige, der har aldrig været noget med dem eller på dem!!!!

 

nu kan jeg bare ikke få hende til at forstå jeg har en kæreste der er far til det kommende barn og at vi har været sammen længe, så alene vil jeg aldrig komme til at være denne her gang, hun bliver bare ved med at køre i at hun synes det er uansvarligt, og kan slet ikke få kommunedamen til at forstå at få en abort i uge 12 føles som mord for mig...

 

hva skal jeg gøre??????

 

skal jeg tage imod det sidste tilbud om abort, eller skal jeg følge mit hjerte der siger jeg VED jeg kan klare det her, og at det er dem der tager fejl af mig?

 

har virkelig brug for lidt råd og vejledning fra andre forældre her

Nu er jeg selv en del af "systemet" og tro mig når jeg siger - vi er kun på nakken af folk hvor der virkelig er bekymring der er simpelthen ikke tid og ressourcer til at være der hvor det "bare er lidt hårdt", og hvis de har skulle hjælpe dig med dine børn indtil nu, med aflastning, osv, ja så forstå jeg faktisk godt at hun fraråder dig endnu et barn. 

Kommunen er ikke nærige, men har altså ikke penge til at hjælpe alt og alle - og det er jo trods alt dig, der har sat børnene i verden. 

Om du skal have barnet eller ej, kan kun du bestemme, men vær nu realistisk i forhold til dig selv og din situation. 

AnnaKJ skriver:

Der er altså (for mig) virkelig mange ting der ikke hænger sammen.
Du siger du har haft fast arbejde i 3 år, men da du bad om aflastning til dine to store børn, var du ikke færdiguddannet?
Men din yngste er 3 år?

Hmm - uanset hvad, så skal du tænke realistisk.
Jeg ved godt at man finder sig selv i en total lykkerus når man finder ud af at man er gravid, og jeg tror ikke helt man evner at se ud over det nogle gange.

Vi kan ikke fortælle dig hvad du skal, men din prioritet burde være de børn du i forvejen har.
Overvej hvordan en hverdag med en lille også ville se ud.

jeg blev færdigudlært for ca 3 år siden ja, kan da godt skrive præcis dage og måneder,  min yngste bliver 4 i næste månede, og den ældste 6 til august...

 

jeg blev sku ikke ældevild da jeg fandt ud af jeg var gravid, og mine børn har det fint, og kærlighed har jeg nok af

 

men ja er mange ting at overveje

l.b. skriver:

Nu er jeg selv en del af "systemet" og tro mig når jeg siger - vi er kun på nakken af folk hvor der virkelig er bekymring der er simpelthen ikke tid og ressourcer til at være der hvor det "bare er lidt hårdt", og hvis de har skulle hjælpe dig med dine børn indtil nu, med aflastning, osv, ja så forstå jeg faktisk godt at hun fraråder dig endnu et barn. 

Kommunen er ikke nærige, men har altså ikke penge til at hjælpe alt og alle - og det er jo trods alt dig, der har sat børnene i verden. 

Om du skal have barnet eller ej, kan kun du bestemme, men vær nu realistisk i forhold til dig selv og din situation. 

problemet ligger lidt i at jeg ikke har haft noget med dem at gøre i et år, udover min psykolog som self er igennem dem, men som jeg er færdig med om en månedstid ....

 

så er derfor jeg blvier virkelig frustreret over at hun så ringer som hun gjorde, for føler lidt de spænder ben nu, at fordi jeg har været gået ned en gang, så kan mit liv ikke fortsætte på den anden side...

tror det er derfor jeg bliver vildt frustreret over det, og simpelthen bare ikke aner hvad jeg skal gøre, og frygter at hvis jeg så får det her barn at de så bare tager dem...

 

ved det lyder tosset, men desværre lidt den følelse man får

Det er svært at sige, hvad jeg ville gøre i din situation, for jeg aner intet om dit liv udover det der står i dette indlæg. Men jeg ved det er rigtig svært i nogle kommuner alt komme ud af "deres klør" igen, fordi man har haft brug for hjælp, fordi man ikke havde noget nær familie i nærheden eller af andre årsager ikke har kunnet træde til at hjælpe, at blive syg med en en depression er meget svært i sig selv, og tror mange med en svær depression og alene med sone små børn ville ønske der var hjælp til aflastning at hente enten i form af en mand, familie og i dit tilfælde kommunen. Jeg tænker lidt, at hvis de gav afslag på det dengang, må det vel have været fordi de mente du sagtens kunne klare at komme ud på den anden side, hvilket det lyder til at du er, udfra det du fortæller her, så kan jeg ikke se hendes grundlag for at råde dig til en abort, måske du skulle bede om at få en anden Sagsbehandler til at se på din sag. 

Men kun du i dit hjerte ved, hvad der er rigtigt for dig, dine børn og dit/jeres kommende barn. Håber det hele falder på plads for dig enten på den ene eller den anden måde.

 

Anonym skriver:

hha

Og hvis Du nu læste mine beskeder Bille du også det kirke vat pga den manglende aflastningen at jeg gik ned

Jeg har netop læst dine indlæg og svare ud fra det du har skrevet. Så du behøver ikke blive teenage næsvis for min skyld. Kommunen ville ikke følge dig uden grund. Og de to du har i forvejen burde have første prioritet. Men du vil vist kun høre at du sagtens kan klare det, well det vil jeg ikke sige at du kan for jeg tvivler og de ting du siger hænger ikke helt sammen. Jeg tror simpelthen ikke på kommunen vil råde 'helt almindelige familier' til abort. Der er nok en god grund.

Anonym skriver:

jeg blev færdigudlært for ca 3 år siden ja, kan da godt skrive præcis dage og måneder,  min yngste bliver 4 i næste månede, og den ældste 6 til august...

 

jeg blev sku ikke ældevild da jeg fandt ud af jeg var gravid, og mine børn har det fint, og kærlighed har jeg nok af

 

men ja er mange ting at overveje

Men så er det jo også ret hurtigt efter du fik nr 2, at du fik brug for hjælp. For mig virker det bare som om, at der ikke skal meget til at vælte det. Og det er jo også i orden, sådan kan jeg også have det nogle gange.
Men jeg synes bare, at man skal huske at tage ansvar for sig selv og dem omkring sig. At tage ansvar, er måske ikke altid at tage den lykkeligste beslutning, men den bedste for alle parter.

C-Dog skriver:

Jeg har netop læst dine indlæg og svare ud fra det du har skrevet. Så du behøver ikke blive teenage næsvis for min skyld. Kommunen ville ikke følge dig uden grund. Og de to du har i forvejen burde have første prioritet. Men du vil vist kun høre at du sagtens kan klare det, well det vil jeg ikke sige at du kan for jeg tvivler og de ting du siger hænger ikke helt sammen. Jeg tror simpelthen ikke på kommunen vil råde 'helt almindelige familier' til abort. Der er nok en god grund.

Blev skam ikke teenager næsvis sagde bare hvis du nu læste mine oplæg ville du se at det ikke lige var grunden men hvis ikke du kan lide den måde jeg har skrevet på été det jp dit problem din måde at skrive på var heller ikke i ordentlig tone men er nu helt fint folk er jo forskellige

AnnaKJ skriver:

Men så er det jo også ret hurtigt efter du fik nr 2, at du fik brug for hjælp. For mig virker det bare som om, at der ikke skal meget til at vælte det. Og det er jo også i orden, sådan kan jeg også have det nogle gange.
Men jeg synes bare, at man skal huske at tage ansvar for sig selv og dem omkring sig. At tage ansvar, er måske ikke altid at tage den lykkeligste beslutning, men den bedste for alle parter.

Var ikke væltet på det tidspunkt . Men deres far ville ikke være en del sf deres liv, og mine forældre lever ikke merdemografiske dengang følte jeg ikke jeg kunne hive i resten af familien.  Men tak for din mening

Anonym skriver:

Og for at være ærlig tror jeg ikke helt du ved hvordan det er at stå alene med 2 børn hver dag og hver weekend uden en hjælpebåde hånd  

Nej.. det har du helt ret i... 

Men tvivler på det bliver nemmere med 3.

du lyder som om at det bliver lettere med 3 børn end med 2, det forstår jeg ikke helt... 

Men jeg kan ikke vurdere hvad der er bedst for jer.. :-)