hvad skal jeg gøre? :(

Ja jeg er en af dem der er endt med "kommunen på nakken", og desværre blevet gravid på ppiller.

havde bestilt tid til abort men brød sammen nede på operationsstuen, da jeg vidste jeg var i uge 12, altså sidste uge det kunne gøres, er desværre en af dem hvor kroppen bare ikke reagere på jeg er gravid.

har i forvejen en dreng og en pige på 3 og 5 år, men de ser ikke deres far, så efter 2 års kamp om forældre myndigheden, gik jeg nedenom og hjem hvilket gjorde jeg fik kommunen ind over....

det skal siges det er 1 år siden nu og jeg er ovenpå igen, men stadig går til nogle samtaler, men igen er nu blevet gravid, og føler kommunen presser mig til at få fjernet barnet, og føler slet ikke jeg kan overbevise dem om at jeg sagtens kan det her.

jeg har ALTID stået helt alene med de 2 "store" og ja det har været for hårdt, når man ikke kunne hente noget hjælp, fordi kommunen var nærrige og ikke gad give aflastning eller kontaktperson....  Skal siges mine børn er veludviklet, søde rare og kærlige, der har aldrig været noget med dem eller på dem!!!!

nu kan jeg bare ikke få hende til at forstå jeg har en kæreste der er far til det kommende barn og at vi har været sammen længe, så alene vil jeg aldrig komme til at være denne her gang, hun bliver bare ved med at køre i at hun synes det er uansvarligt, og kan slet ikke få kommunedamen til at forstå at få en abort i uge 12 føles som mord for mig...

hva skal jeg gøre??????

skal jeg tage imod det sidste tilbud om abort, eller skal jeg følge mit hjerte der siger jeg VED jeg kan klare det her, og at det er dem der tager fejl af mig?

har virkelig brug for lidt råd og vejledning fra andre forældre her

Hvor i landet bor du? Kender måske en der kan hjælpe dig

Minforevigt skriver:

Hvor i landet bor du? Kender måske en der kan hjælpe dig

Bor i midtjylland

Du skal gøre det som er rigtigt for dig og din familie. Kommunen kan aldrig tvinge dig til det, men de kan sætte undersøgelser i gang for at se hvordan du vil klare det.

Du er nød til at tænke på hvad der sker ved at få en abort, går du ned igen. Så syntes jeg bestemt ikke det, er det værd.

Føl efter hvad der er rigtigt i din familie, og i dit hjerte. Og snak godt med kæresten om det

VIPpigen skriver:

Du skal gøre det som er rigtigt for dig og din familie. Kommunen kan aldrig tvinge dig til det, men de kan sætte undersøgelser i gang for at se hvordan du vil klare det.

Du er nød til at tænke på hvad der sker ved at få en abort, går du ned igen. Så syntes jeg bestemt ikke det, er det værd.

Føl efter hvad der er rigtigt i din familie, og i dit hjerte. Og snak godt med kæresten om det

lægen der skulle have lavet ingrebet sagde  " hvis jeg laver det her ingreb nu er jeg sikker på du går nedom og hjem igen, da det ikke er det du ønsker, men det du føler dig tvunget til, så jeg vil ikke gøre det da det tager længere tid at komme sig over en depression, end det gør at bevise du godt kan, og jeg er ikke i tvivl om at du kan klare det her"

og har det nøjagtig på samme måde, jeg VED at får jeg lavet en abort vil jeg ikke kunne være der 100% for de børn jeg har nu, da jeg næsten ved jeg vil gå ned når jeg har det så svært med det....

og mit hjerte siger at jeg er nødt til at tænke på det hele i en helhed, som hælder til at jeg beholder barnet, og så må jeg kæmpe derefter for at vide jeg får glæde af det senere i livet.

men tror bare det er den måde damen sætter det op på der virkelig gør mig nervøs og ked af det. for INGEN skal føle sig tvunget på den måde.....

Anonym skriver:

lægen der skulle have lavet ingrebet sagde  " hvis jeg laver det her ingreb nu er jeg sikker på du går nedom og hjem igen, da det ikke er det du ønsker, men det du føler dig tvunget til, så jeg vil ikke gøre det da det tager længere tid at komme sig over en depression, end det gør at bevise du godt kan, og jeg er ikke i tvivl om at du kan klare det her"

 

og har det nøjagtig på samme måde, jeg VED at får jeg lavet en abort vil jeg ikke kunne være der 100% for de børn jeg har nu, da jeg næsten ved jeg vil gå ned når jeg har det så svært med det....

og mit hjerte siger at jeg er nødt til at tænke på det hele i en helhed, som hælder til at jeg beholder barnet, og så må jeg kæmpe derefter for at vide jeg får glæde af det senere i livet.

 

men tror bare det er den måde damen sætter det op på der virkelig gør mig nervøs og ked af det. for INGEN skal føle sig tvunget på den måde.....

Syntes du skal høre efter hvad lægen siger. Når du ikke ønsker aborten, hvorfor så gøre det.

Jeg er helt enig, hellere bevise du kan klare det, end du går ned, og du ikke magter de to børn du har. Jeg tror på du kan, virker til du har tænkt meget over det, og du har truffet din beslutning

VIPpigen skriver:

Syntes du skal høre efter hvad lægen siger. Når du ikke ønsker aborten, hvorfor så gøre det.

Jeg er helt enig, hellere bevise du kan klare det, end du går ned, og du ikke magter de to børn du har. Jeg tror på du kan, virker til du har tænkt meget over det, og du har truffet din beslutning

mange tak, og tak for dine gode svar.

det viser også lidt at det jeg gør er rigtig, når jeg nu ikke er den eneste der tænker på den måde, tusinde tak

Anonym skriver:

Ja jeg er en af dem der er endt med "kommunen på nakken", og desværre blevet gravid på ppiller.

 

havde bestilt tid til abort men brød sammen nede på operationsstuen, da jeg vidste jeg var i uge 12, altså sidste uge det kunne gøres, er desværre en af dem hvor kroppen bare ikke reagere på jeg er gravid.

 

har i forvejen en dreng og en pige på 3 og 5 år, men de ser ikke deres far, så efter 2 års kamp om forældre myndigheden, gik jeg nedenom og hjem hvilket gjorde jeg fik kommunen ind over....

 

det skal siges det er 1 år siden nu og jeg er ovenpå igen, men stadig går til nogle samtaler, men igen er nu blevet gravid, og føler kommunen presser mig til at få fjernet barnet, og føler slet ikke jeg kan overbevise dem om at jeg sagtens kan det her.

 

jeg har ALTID stået helt alene med de 2 "store" og ja det har været for hårdt, når man ikke kunne hente noget hjælp, fordi kommunen var nærrige og ikke gad give aflastning eller kontaktperson....  Skal siges mine børn er veludviklet, søde rare og kærlige, der har aldrig været noget med dem eller på dem!!!!

 

nu kan jeg bare ikke få hende til at forstå jeg har en kæreste der er far til det kommende barn og at vi har været sammen længe, så alene vil jeg aldrig komme til at være denne her gang, hun bliver bare ved med at køre i at hun synes det er uansvarligt, og kan slet ikke få kommunedamen til at forstå at få en abort i uge 12 føles som mord for mig...

 

hva skal jeg gøre??????

 

skal jeg tage imod det sidste tilbud om abort, eller skal jeg følge mit hjerte der siger jeg VED jeg kan klare det her, og at det er dem der tager fejl af mig?

 

har virkelig brug for lidt råd og vejledning fra andre forældre her

Jeg har nok lidt en anden holdning, men hvorfor belaste noget der allerede er belastet?
Det jo ikke for sjov skyld og narrestreger at kommunen er inde over, og ja, det er hårdt med to børn, men det bliver da monsterhårdt med 2 børn og en lille.

Kæresten kan gå også står du alene med 3 børn, der vælter læsset måske også så?

Jeg kan ikke sige dig, hvad du skal gøre - selvom det er en ovenud lykkelig omstændighed af få et lille nyt barn, så melder hverdagen sig også igen..

Held og lykke

Anonym skriver:

Ja jeg er en af dem der er endt med "kommunen på nakken", og desværre blevet gravid på ppiller.

 

havde bestilt tid til abort men brød sammen nede på operationsstuen, da jeg vidste jeg var i uge 12, altså sidste uge det kunne gøres, er desværre en af dem hvor kroppen bare ikke reagere på jeg er gravid.

 

har i forvejen en dreng og en pige på 3 og 5 år, men de ser ikke deres far, så efter 2 års kamp om forældre myndigheden, gik jeg nedenom og hjem hvilket gjorde jeg fik kommunen ind over....

 

det skal siges det er 1 år siden nu og jeg er ovenpå igen, men stadig går til nogle samtaler, men igen er nu blevet gravid, og føler kommunen presser mig til at få fjernet barnet, og føler slet ikke jeg kan overbevise dem om at jeg sagtens kan det her.

 

jeg har ALTID stået helt alene med de 2 "store" og ja det har været for hårdt, når man ikke kunne hente noget hjælp, fordi kommunen var nærrige og ikke gad give aflastning eller kontaktperson....  Skal siges mine børn er veludviklet, søde rare og kærlige, der har aldrig været noget med dem eller på dem!!!!

 

nu kan jeg bare ikke få hende til at forstå jeg har en kæreste der er far til det kommende barn og at vi har været sammen længe, så alene vil jeg aldrig komme til at være denne her gang, hun bliver bare ved med at køre i at hun synes det er uansvarligt, og kan slet ikke få kommunedamen til at forstå at få en abort i uge 12 føles som mord for mig...

 

hva skal jeg gøre??????

 

skal jeg tage imod det sidste tilbud om abort, eller skal jeg følge mit hjerte der siger jeg VED jeg kan klare det her, og at det er dem der tager fejl af mig?

 

har virkelig brug for lidt råd og vejledning fra andre forældre her

Følg dit hjerte - det er dig der bærer barnet og ikke kommunen..

Er sikker på du nok skal klare det 

Hvem? skriver:

Jeg har nok lidt en anden holdning, men hvorfor belaste noget der allerede er belastet?
Det jo ikke for sjov skyld og narrestreger at kommunen er inde over, og ja, det er hårdt med to børn, men det bliver da monsterhårdt med 2 børn og en lille.

Kæresten kan gå også står du alene med 3 børn, der vælter læsset måske også så?

Jeg kan ikke sige dig, hvad du skal gøre - selvom det er en ovenud lykkelig omstændighed af få et lille nyt barn, så melder hverdagen sig også igen..

Held og lykke

Det er ikke børnene der har været en "belastning" tværtimod de har altid været nemme, men er mig der ikke kunne få det hele til at hænge sammen i en periode, den er periode er ovre, og folk kommer videre....

og ja det er hårdt med en lille ny, og ja måske smutter kæresten, men er ikke det jeg går og planlægger, hvis det er det man tænker over når man skal ha baby, så er det helt sikkert den forkerte mand man har valgt at få det med.

og igen jeg er ikke belastet mere, jeg er ovenud lykkelig igen, jeg er ovenpå og alt køre som det har gjort inden jeg fik nedtur...

som sagt tingene ændre sig og det gør mennesker også, alle kan gå ned med nakken, og jeg var desværre en af dem. men er også 100% ovenpå igen.