Svigerforældre

Jeg har virkelig nogle ubehagelige svigerforældre, især svigermor... Vi har lige fortalt dem, at vi venter barn og de blev kede af det og skuffede... De synes ikke vi har styr på økonomien og at jeg ikke har været i familien længe nok (vi har været kærester i 2 år, og vi fylder begge 30 næste år). Vi har fint styr på økonomien - meget endda!

Det skal siges, at vi begge har en længere videregående uddannelse og min kæreste har et velbetalt job. Jeg er blevet gravid, og har netop færdiggjort psykologiuddannelsen - men kan så ikke nå at få job inden barsel.

Min svigermor sagde følgende, da vi fortalte den "glædelige" nyhed om familieforøgelse:
- "små børn, små problemer, store børn, store problemer -men det finder I jo snart ud af"
- "børn af psykologer er fucked up" - ih tak!
- "vi gider ikke yngelpleje, vi vil være egoister her på vores gamle dage, så vi gider ikke passe jeres barn"

Jeg kan ikke forestille mig en værre situation!?!?! Jeg troede det var forfærdeligt, at have en overindvolveret svigermekanik, men tro mig, når jeg siger: denne situation er meget værre

Skulle bare lige af med noget luft, det er hårdt, når man føler ens barn og man selv er uvelkommen i familien...

Min familie er selvfoelgelig ikke perfekt, men nogen gange tror jeg at jeg lever i et glansbillede. For jeg bliver virkelig altid saa chokeret naar jeg hoerer om saadanne mennesker som din svigermor. At nogen kan vaere saa fuldkomne kolde og direkte ubehagelige overfor sine egne boern. For hendes soen har jo ogsaa maatte laegge oere til det hun har sagt. Jeg ville simpelthen blive saa ked af det hvis det var beskeden fra min mor.

Min svigermors reaktion paa barn nummer 3 var heller ikke som jeg gerne ville have oensket, men det var ingenting i forhold til. Jo, hun vil ikke vaere "dagpleje" for barnet indtil det er 1 aar, som hun har vaeret med de to andre. Men hun er ogsaa 69 nu, saa det er ikke bare at hun ikke gider. Og det er jo immervaek meget arbejde. Og saa synes hun bare ikke vi skal have 3 boern. Men som min mand sagde til hende, saa er det slet ikke en beslutning hun skal blande sig i. Vi vil have tre boern og det er vi gaaet efter. Og hun har da alligevel vaeret den foerste der har givet mig en gave til bebsen.

Jeg haaber du har nogen foraeldre der stoetter dig mere end dine svigerforaeldre goer. Saa er det ligesom nemmere at holde ud.

Og nyd du nu bare din graviditet og skid hul i din svigermor  (ja, undskyld sproget).

Knus
Trine

Trina skriver:

Min familie er selvfoelgelig ikke perfekt, men nogen gange tror jeg at jeg lever i et glansbillede. For jeg bliver virkelig altid saa chokeret naar jeg hoerer om saadanne mennesker som din svigermor. At nogen kan vaere saa fuldkomne kolde og direkte ubehagelige overfor sine egne boern. For hendes soen har jo ogsaa maatte laegge oere til det hun har sagt. Jeg ville simpelthen blive saa ked af det hvis det var beskeden fra min mor.

Min svigermors reaktion paa barn nummer 3 var heller ikke som jeg gerne ville have oensket, men det var ingenting i forhold til. Jo, hun vil ikke vaere "dagpleje" for barnet indtil det er 1 aar, som hun har vaeret med de to andre. Men hun er ogsaa 69 nu, saa det er ikke bare at hun ikke gider. Og det er jo immervaek meget arbejde. Og saa synes hun bare ikke vi skal have 3 boern. Men som min mand sagde til hende, saa er det slet ikke en beslutning hun skal blande sig i. Vi vil have tre boern og det er vi gaaet efter. Og hun har da alligevel vaeret den foerste der har givet mig en gave til bebsen.

Jeg haaber du har nogen foraeldre der stoetter dig mere end dine svigerforaeldre goer. Saa er det ligesom nemmere at holde ud.

Og nyd du nu bare din graviditet og skid hul i din svigermor  (ja, undskyld sproget).

Knus
Trine

Kære Trine,

tak fordi du svarede, det var en rigtig sød besked.

Ja, du har ret de er meget kolde mine svigerforældre, min kæreste var knust i 2 dage og er stadig meget berørt af det... Det er næsten det værste -jeg var forberedt på en "ikke-glad" reaktion, for jeg kender dem, men min kæreste har indtil nu haft en helt urealistisk opfattelse af dem. Jeg var chokeret over deres reaktion, jeg havde ikke regnet med at det ville være SÅ slemt!

Heldigvis er mine forældre og søskende helt modsat lykkelige på vores vegne, og min kæreste glæder sig rigtig meget over det, så det er en stor trøst.

Igen tak fordi du skrev, det er altid rart, at nogen kommer med deres mening i sådanne svære situationer.

Knus
Julie

Nu har jeg ikke selv prøvet samme situation men har på en måde prøvet noget der minder om det ( for mange vil det måske være langt fra)

For 9 år siden havde min onkel en hund han bad mig om at passe, da jeg havde haft den et halvt år blev vi enige om at jeg beholdt den.
Min farmor som altid vil mig det bedste gav mig gentagne gange kommentarer om at jeg skulle da bare se at aflevere den tilbage. Jeg var åndssvag at jeg ville have en hund (er selv vokset op med hund)

For 3 år siden anskaffede jeg mig så en mere, en rottweiler og racen kombineret med tanken om at jeg endnu engang skulle have hund gjorde at hun nærmest gik helt  i selsving og igen og igen gav mig besked på at hvis jeg holdt bare lidt af min familie bla bla bla så ville jeg ikke beholde den.

I mellemtiden døde min schæfer så af alderdom og her i november endte vi meget pludseligt med at tage en genbrugshund til os som var på vej til at leve sit liv på internat eller måske endda aflives. Så kørte møllen forfra.

Det gode i denne historie er at med tiden har min farmor elsket alle hundene meget højt, hun er den første til at invitere dem med, køber mad til dem særskilt og selv hvis jeg bare lige er på hurtigt visit og har dem med i bilen skal hun da ud og hilse med både spegepølser, frikadeller og hvad hun nu ellers kan finde i køleskabet.

Hvordan nogle mennesker uden omtanke for hvad det betyder for andre kan finde på at sige sådan nogle ting er mig dybt uforståeligt, men jeg er næsten sikker på at det med tiden ændrer sig for dine svigerforældre.
Forhåbentlig er de alligevel nogle af de første som tropper op med en dragt til den lille ny.

Nogle mennesker kan desværre bare ikke glæde sig på andres vegne, heldigvis er det jeres valg og jer der er lykkelige.

Så ja.. kan kun tilslutte mig at skid hul i det dine svigerforældre har sagt og nyd det

Hvor er det synd for jer at dine svigerforældre reagerede som de gjorde. Det er jo en kæmpe stor og god nyhed som man burde blive glad for. Håber at I kan finde støtte andre steder og ikke lade det påvirke jer for meget.
Min kærestes søskende har to børn hver, så mine svigerforældre har allerede prøvet at være bedsteforældre, men det er mine forældres første barnebarn, så de blev og er bare helt vild glade.

Malene 14+2

Hvor er det synd for jer og jeg ved det er svært, men prøv at holde det ud i stiv arm. Alt det de siger, selvom det sårer helt vildt, har INTET med Jer at gøre, det har noget med dem at gøre og de vælge jo selv hvor meget de vil være involverede.

Jeg har en FRYGTELIG svigermor, der er så selvoptaget, at hun ikke kan se ud over sin egen næsetip. Da jeg fødte min søn blev hende og min mands mormor i to timer på sygehuset.
Min mand har haft meget svært ved at sige fra overfor hende og til sidst sagde jeg, om vi ikke kunne aftale, at hvis det kom igen, så blev de ikke så længe, det blev de meget fornærmede over. Jeg endte med at være så stresset over mit forhold til min svigermor at jeg mistede min mælk. Det endte i et stort skænderi, hvor mormoren kaldte mig en "dum tøs"... jep!
Det har været utroligt svært for mig at have et normalt forhold til dem siden og vi ses ikke særligt ofte - heldigvis. Men jeg synes det er synd for min søn, at han ikke kan have et normalt forhold til sin farmor.

Heldigvis er min mand enig med mig i hvordan tingene skal køres og hvordan vi skal være sammen med dem, men først efter at vi tog forbi en tur hos en familie psykolog for at finde ud af hvordan vi skulle håndtere det.
Det var dyrt, men det gav i hvertfald mig indsigt i, at det ikke var mig den var gal med, det var dem og psykologen bekræftede det også - hun bad så også min mand om at træde i karakter, så jeg ikke hele tiden kom i krydsild med de to damer i familien (min svigerfar døde for flere år siden og de var ikke gift og boede ikke sammen, så han er ikke inde i billedet).

Jeg kan kun anbefale at få noget hjælp til at glide af på de ubehagelige bemærkninger og få den udefra så det ikke ender i stress og ubehagelige situationer for jer begge.

Held og lykke - jeg føler med jer og håber det bedste for jeres fremtidige forhold.

Knus Ditte-Marie 6+6

Mange tak for de gode svar. Det hjælper rigtig meget at andre deler deres erfaringer med mig

Hele situationen gik endnu videre i går, da mine svigerforældre satte min kæreste og jeg i stævne hjemme hos dem. Vi er lige nu ved at sælge vores lille bitte lejlighed, for at købe et dejligt lille rækkehus i et område i Smørum vi bare synes er skønt.
Det ville mine svigerforældre have stoppet! De sagde at de ville betale 5000,- om måneden i lejetilskud, og så skulle vi bo til leje indtil babyen var født og frem til jeg fik et job. Derefter skulle vi så købe et hus i Virum eller Lyngby.
De havde været ude og tjekke Smørum ud, og finde lejepriser på nettet osv. Jeg ved at de gør det af bedste mening, men i min bog, er det altså ikke iorden at forsøge at kontrollere andre menneskers liv på den måde! Det hele føltes som en form for intervention!?  Da vi ikke ville tage imod deres tilbud (øh, fordi vi faktisk er rigtig glade for vores egen beslutning) begyndte min kærestes mor at stortude, og kalde Smørum for et "hul" og sige at vi jo ikke havde noget netværk derude osv.!?!?! 
(Sagen er reelt den, at min søster bor 3 km væk, og resten af min familie er under 10 km væk) Det hele eskalerede bare ud af proportioner!  
- de reagerer jo nærmest som om vi begge er stiknarkomaner, 14 år gamle og vil flytte ind og bo i Ungdomshuset!!

Vi prøvede at trænge igennem til dem og sige, at vi havde det fint og at vi var meget lykkelige og taknemmelige for at vi havde hinanden og at vi har vores helbred osv. Men de er styret af økonomi, så det er ikke noget de sætter pris på!

Gudskelov for at jeg i kraft af min egen uddannelse som psykolog kan se, at det ikke handler om os - vi kan aldrig gøre dem fri af deres bekymringer! Der vil altid være noget i vejen med os, og vores valg, så det bedste vi kan gøre er at sætte grænser for dem, når de begynder på den invaderende massive indblanding.
Jeg fik sagt hvor meget deres ord og reaktion på babyen havde såret mig, og det samme gjorde min kæreste og det var rigtig godt for os.
Nu er der ikke andet at gøre end at leve lykkeligt (som vi gør allerede) og søge den støtte og opbakning hos min familie

Det lyder virkelig til at I haandterer det hele paa en rigtig flot maade. Og hvor er det flot at I kommer ud og siger at de har saaret jer. Det er saa vigtigt at spille med aabne kort. Jeg tvivler godt nok, men det kan vaere de maaske ikke var klar over hvordan deres ord paavirkede jer.

Hvorfor maa I ikke flytte til Smoerum? Og hvorfor skal I bo i Virum eller Lyngby? Bor de selv der? Hvilket jo ikke er i traad med at de alligevel ikke vil passer jeres barn.

Gid man dog kunne ryste de svigerforaeldre og fortaelle dem at de faktisk har vaeret heldige med den svigerdatter deres soen har valgt til dem  Og at nu maa de lige traede et skridt tilbage og lade jer leve jeres eget liv og begaa jeres egne fejl eller succeser.

Knus
Trine

Trina skriver:

Det lyder virkelig til at I haandterer det hele paa en rigtig flot maade. Og hvor er det flot at I kommer ud og siger at de har saaret jer. Det er saa vigtigt at spille med aabne kort. Jeg tvivler godt nok, men det kan vaere de maaske ikke var klar over hvordan deres ord paavirkede jer.

Hvorfor maa I ikke flytte til Smoerum? Og hvorfor skal I bo i Virum eller Lyngby? Bor de selv der? Hvilket jo ikke er i traad med at de alligevel ikke vil passer jeres barn.

Gid man dog kunne ryste de svigerforaeldre og fortaelle dem at de faktisk har vaeret heldige med den svigerdatter deres soen har valgt til dem  Og at nu maa de lige traede et skridt tilbage og lade jer leve jeres eget liv og begaa jeres egne fejl eller succeser.

Knus
Trine

Tak for din støtte, det er virkelig rart!

Man må åbenbart ikke flytte til Smørum, fordi de synes det er et "hul" - det er ikke godt nok, tror jeg.. Der er virkelig INTET galt med Smørum, der er dejlig grønt og det vrimler med børnefamilier. Mine svigerforældre er bare meget fordomsfulde, de sviner alt og alle til, fx religion, overvægtige mennesker, udlændinge osv. Det er helt vildt ubehageligt at høre på...

Personligt tror jeg, at de selv har været meget ulykkelige, da de fik børn - af årsager jeg ikke kender til. De taler om, at de ikke havde råd til at give børnene alle de ting, de havde brug for... Jeg tror at de tror vi kommer til at opleve samme sorg, hvis vi flytter til Smørum - hvilket jo naturligvi er helt ude i hampen. Det er lige som om min svigermor ikke kan skelne imellem hendes egen sorg over fortiden, og vores fremtid - jeg tror hun forsøger at "redde" os - hvor absurt det end lyder!

Jeg tror at mine svigerforældre af mange årsager har været ulykkelige - men de tror selv, at det er fordi de ikke havde nok penge! Meget naivt! Man bliver jo ikke lykkelig af penge, og de har da altid klaret sig, selvom de har arbejdet hårdt for det...

Jeg forstår dem ikke, og det kommer jeg nok aldrig til... Jeg kan bare mærke at min svigermor især bærer rundt på rigtig meget sorg, og det kan hun ikke selv indse handler om hende selv, og derfor er hun overhysterisk med vores liv. Hun hader sit job, men vil ikke pensioneres - hun lever simpelthen af at brokke sig, og at være negativ, så jeg tror det er den måde hun placerer sine følelser udenfor kroppen.
Min svigerfar er totalt afstumpet, han er vokset op i et kærlighedsløst hjem, og er selv blevet en rationelt tænkende, argumenterende person. Heldigvis er han i stand til at udvise kærlighed, kys, kram osv. Han kalder alt det her for "engagement" - og hvordan skulle han egentlig kunne vide hvad det i virkeligheden er, når han ikke har oplevet det..

De er bare begge drevet af penge - det viser alle deres handlinger igennem deres liv! Det er skræmmende, og i bund og grund meget synd for dem...

Knus
Julie

Synes det lyder til, at i har helt fod på den situation. Ka dog forestille mig at din kæreste må have det mere svært,i ogmed det er hans egne forældre.

Men Smørum er en dejlig by og mon ikke de er bange for i flytter væk så de SLET ingen indflydelse/indsigt har i/på jeres liv,

Synes det virker helt grotesk at de vil betale jer for at bo i en lejebolig..men det ligesom det faktum at de vil bestemme hvor i vil bo, tyder på de har meget svært ved at lade jer leve jeres eget liv..eller nok snarere se, at i har nogle andre krav og forventninger til familielivet end de selv har,

Held og lykke med boligjagten.

:-) Sisse