alene om det...

Mor og meget mere skriver:

Jeg tror, du har truffet et rigtigt og ansvarligt valg, og det skal du ikke skamme dig over. Det er jo i høj grad truffet af kærlighed til dine børn.  

Din veninde er i en plus-situation, du er i en minus-, så jeg synes roligt, du kan støtte dig til hende. Måske føler hun på sin side, at hun ikke kan være bekendt at være lykkeligt gravid - så hvis DU har det fint med at se hendes lykke, er det da helt i orden, at I deler både godt og ondt. 

tusind tak for dit indlæg.. du aner ikke hvor meget det betyder...

min kærlighed til mine børn er højere end noget andet, derfor har jeg truffet det valg jeg har... jeg har ikke overskud til og være alene med 3 børn... hellere fuld overskud til de to vidundere jeg har, end intet overskud efter den 3.

jeg vil prøve og tage en snak med min veninde imorgen... kan godt være du har ret at hun vil forstå det... håber det.. for tror ikke jeg kan klare alt dette alene...

Kære Du!

Deter en fortvivlende situation at stå i.Du har to børn den lille er kun 6 måneder, og deter svært at lade være at tænke på  at du er gravid med endnu et barn.Derfor bliver beslutningen så svær, fordi du elsker dine børn.

Alligvel handler du meget ansvarligt. selvom det gør ondt at måtte tage sådan en beslutning. Du vælger de to du allerede har deter kærlighed og omsorg for dem. lige nu oplever du sikkert at du er bange for at blive dømt af andre og har derfor svært ved at række ud til nogen.

Jeg håber du har en supersød og forstående læge, at du bliver behandlet omsorgsfuldt ppå hospitalet og det hurtigt er overstået. Der bliver en tid hvor duer ked af det ogf sørger og heldigvis har du dine to guldklumper at skulle tage dig af. Ingen dømmer dig, de fleste kvinder, og mænd ved jo at meget meget få bruger en provokeret abort som prævention. 

Jeger glad for at vi har en lov , hvor indgrebet kan foretages under gode rammer, så mors liv ikke er i fare.

Rigtig mange knus til dig.du skal nok klare det.

 

 

 

lisbeth jess skriver:

Kære Du!

Deter en fortvivlende situation at stå i.Du har to børn den lille er kun 6 måneder, og deter svært at lade være at tænke på  at du er gravid med endnu et barn.Derfor bliver beslutningen så svær, fordi du elsker dine børn.

Alligvel handler du meget ansvarligt. selvom det gør ondt at måtte tage sådan en beslutning. Du vælger de to du allerede har deter kærlighed og omsorg for dem. lige nu oplever du sikkert at du er bange for at blive dømt af andre og har derfor svært ved at række ud til nogen.

Jeg håber du har en supersød og forstående læge, at du bliver behandlet omsorgsfuldt ppå hospitalet og det hurtigt er overstået. Der bliver en tid hvor duer ked af det ogf sørger og heldigvis har du dine to guldklumper at skulle tage dig af. Ingen dømmer dig, de fleste kvinder, og mænd ved jo at meget meget få bruger en provokeret abort som prævention. 

Jeger glad for at vi har en lov , hvor indgrebet kan foretages under gode rammer, så mors liv ikke er i fare.

Rigtig mange knus til dig.du skal nok klare det.

 

 

 

tak for dit indlæg

det hjælper mig virkelig meget og vide at jeg ikke bare er dum og egoistisk...

for jeg vil hellere lægge al min energi på de to fantastiske unger jeg har i forvejen... end slet ikke have nogen energi til 3 når jeg står alene....

og ja, jeg er rigtig bange... om der er komplikationer, har jeg energi og overskud til børnene dagene efter, vil jeg bryde sammen?

min læge virker rigtig sød og forstående, så jeg tror helt sikker han hjælper mig igennem det her på en ordentlig måde...

Anonym skriver:

jeg frygter og fortælle dem det

allerede inden er jeg bange for de vil dømme mig, og at jeg vil mindes om det i rigtig lang tid...

den eneste veninde jeg som sådan har, er en der er højgravid, og hende vil jeg ikke belemre mine bekymringer og sorg med....

hvorfor ikke? Det er da præcist derfor man har veninder.. Jeg personligt ville blive voldsomt skuffet, hvis jeg havde en nær veninde der ikke fortalte mig sådan noget.

Anonym skriver:

jeg sidder her alene og græder mens børnene sover...

ikke pga. det jeg skal igennem den næste uges tid... men fordi jeg skal igennem det helt alene, og samtidig have overskud til mine børn....

den mindste er ½ år, og står desværre i den situation at jeg er i en uønsket graviditet... jeg skal til læge imorgen, og lægge urin prøve, og vi skal have os en snak, og jeg skal udfylde nogle papirer...

jeg spurgte ham hvor hurtigt jeg kunne regne med det kunne være overstået... inden for en uge sagde han... lige nu synes jeg en uge virker som rigtig lang tid....

jeg frygter det hele... Og jeg er så flov over og stå i denne situation... jeg har altid svoret jeg ikke skulle gennemleve denne situation, og så står jeg i det alligevel nu... jeg ved jeg har truffet det rette valg, da jeg er enlig til to allerede nu... det gik galt med den x'en... noget der ikke burde og måtte ske, men det gjorde det... jeg føler mig flov, virkelig flov....

og nu sidder jeg her med en klump i halsen... hvad skal jeg gøre, tænke, føle, reagerer??

jeg kan ikke fortælle nogen om det andet end x'en... men han virker slet ikke som om han hverken fatter eller ønsker og fatte det følelses register jeg gennemgår lige nu.....

så derfor skal jeg dagene op til, og efter stå alene med alle mine følelser, og samtidig stadig have overskud til både mig selv og børnene... jeg kan ikke få børnene passet, for hvad skal min undskyldning være... faren til den mindste kan heller ikke passe pga. arbejde og arbejdstider...

jeg er forvirret.... ved ikke hvordan jeg skal klare det her... men jeg SKAL være stærk for mine børn...

jeg har ikke brug for og blive dømt pga. mit valg, og ved godt at dem der virkelig ønsker og blive gravide bliver ramt nu... men jeg kan virkelig ikke se en anden udvej....

havde brug for og komme ud med det... mit hoved er ved og eksplodere... har gået alene med mine tanker hele weekenden...

undskyld det blev langt

hilsen en meget flov, og bedrøvet kvinde...

Føler så meget med dig. Hvor er det synd du ikke har nogen at støtte dig op af. Jeg synes du skal betro dig til en god veninde eller nogen du stoler på selvom du er flov. Du er bare et menneske og sådan noget kan ske. specielt med en lille en i hjemmet, har man nogen gange hovedet lidt under armen. det ved jeg fra mig selv Din flovhed kan du godt pakke væk for du træffer den beslutning der er bedst for dig selv og dine børn og det kræver mod

Jeg har selv været ufrivillig barnløs men bliver på ingen måde stødt. Man kan jo ikke bebrejde andre for den situation man selv står i og din problemstilling er nøjagtig lige så svær er jeg sikker på.

Håber du finder støtte

Skouboe skriver:

hvorfor ikke? Det er da præcist derfor man har veninder.. Jeg personligt ville blive voldsomt skuffet, hvis jeg havde en nær veninde der ikke fortalte mig sådan noget.

jeg har også fået mig en rigtig god snak med hende her til morgen... hun var meget forstående, og støttende... og sagde at jeg til enhver tid bare kunne skrive... det betyder meget for mig...

så i sidste ende var der ikke noget og være nervøs for... jeg ved bare hvor meget glæden fyldte ved og være gravid, og havde derfor svært ved og belemre hende med det...

l.kjoeller skriver:

Føler så meget med dig. Hvor er det synd du ikke har nogen at støtte dig op af. Jeg synes du skal betro dig til en god veninde eller nogen du stoler på selvom du er flov. Du er bare et menneske og sådan noget kan ske. specielt med en lille en i hjemmet, har man nogen gange hovedet lidt under armen. det ved jeg fra mig selv Din flovhed kan du godt pakke væk for du træffer den beslutning der er bedst for dig selv og dine børn og det kræver mod

Jeg har selv været ufrivillig barnløs men bliver på ingen måde stødt. Man kan jo ikke bebrejde andre for den situation man selv står i og din problemstilling er nøjagtig lige så svær er jeg sikker på.

Håber du finder støtte

jeg har fået en rigtig god snak med en god veninde om det...

hvis jeg får en tid mens faren er på job, tager hun gerne med mig til sygehuset, og holder øje med den mindste mens jeg er derinde...

 

Anonym skriver:

jeg har fået en rigtig god snak med en god veninde om det...

hvis jeg får en tid mens faren er på job, tager hun gerne med mig til sygehuset, og holder øje med den mindste mens jeg er derinde...

 

Det er rigtig godt at høre

l.kjoeller skriver:

Det er rigtig godt at høre

men jeg er godt nok nervøs...

går og er dårlig hele tiden, og kan ikke sove fordi jeg spekulerer sådan... det bliver godt og få afklaret bare en smule hos lægen idag (som i øvrigt virkede meget flink i telefonen, har fået ny efter flytning).... jeg håber denne her onde drøm snart er overstået så vi kan få vores hverdag tilbage... jeg holder mig oven vande for børnenes skyld, de skal ikke se mig trist eller nede....

har heldigvis fået den mindstes far til og komme idag på sin fridag, og tage den lille så jeg kan slappe af, og få lidt ro i kroppen... det betyder rigtig meget for mig

Anonym skriver:

men jeg er godt nok nervøs...

går og er dårlig hele tiden, og kan ikke sove fordi jeg spekulerer sådan... det bliver godt og få afklaret bare en smule hos lægen idag (som i øvrigt virkede meget flink i telefonen, har fået ny efter flytning).... jeg håber denne her onde drøm snart er overstået så vi kan få vores hverdag tilbage... jeg holder mig oven vande for børnenes skyld, de skal ikke se mig trist eller nede....

har heldigvis fået den mindstes far til og komme idag på sin fridag, og tage den lille så jeg kan slappe af, og få lidt ro i kroppen... det betyder rigtig meget for mig

det var godt han kunne det. ja det må være så hårdt.