Er jeg doven, eller har jeg en depression?

Hej baby brugere

Jeg prøver at formulere mig, og gøre det kort!

Jeg har fået det sådan at jeg ikke orker noget mere! Når jeg går i seng om aftenen, bruger jeg af og til forholdsvis lang tid på at falde i søvn..
Jeg ville ønske at jeg bare kunne blive liggende i min seng om morgenen, og sove dagen væk!

Når manden og jeg har afleveret børn, tager han på skole, og jeg går hjem og sætter mig i sofaen!

(er sygemeldt pga stress, men eftersom at jeg jo intet laver, kan jeg umuligt være stresset mere?!

Jeg bryder mig ikke om at handle, fordi jeg ikke vil dømmes på mine køb osv! Jeg har heller ikke rigtig lyst til at ses med nogen! Gider ikke gå i byen om formiddagen, for jeg føler at alle stirre på mig.

Men har jeg mon en depression?! Eller bruger jeg det som en undskyldning for i virkeligheden at være doven?!

Er der nogen som kan genkende at have det sådan?!

Anonym skriver:

Hej baby brugere

Jeg prøver at formulere mig, og gøre det kort!

Jeg har fået det sådan at jeg ikke orker noget mere! Når jeg går i seng om aftenen, bruger jeg af og til forholdsvis lang tid på at falde i søvn..
Jeg ville ønske at jeg bare kunne blive liggende i min seng om morgenen, og sove dagen væk!

Når manden og jeg har afleveret børn, tager han på skole, og jeg går hjem og sætter mig i sofaen!

(er sygemeldt pga stress, men eftersom at jeg jo intet laver, kan jeg umuligt være stresset mere?!

Jeg bryder mig ikke om at handle, fordi jeg ikke vil dømmes på mine køb osv! Jeg har heller ikke rigtig lyst til at ses med nogen! Gider ikke gå i byen om formiddagen, for jeg føler at alle stirre på mig.

Men har jeg mon en depression?! Eller bruger jeg det som en undskyldning for i virkeligheden at være doven?!

Er der nogen som kan genkende at have det sådan?!

en spirrende social fobi/angst... lyder det mere hen af....og det er derfor vigtigt at du kommer ud blandt mennesker, så du ikke "dyrker det"

at du er doven skyldes jo nok at du er udbrændt - orker intet....

gædde/gitte skriver:

en spirrende social fobi/angst... lyder det mere hen af....og det er derfor vigtigt at du kommer ud blandt mennesker, så du ikke "dyrker det"

at du er doven skyldes jo nok at du er udbrændt - orker intet....

Har ikke tænkt på at det kunne være angst!

Har mere tænkt over mit humør.. At jeg ikke rigtig kan finde glæde ved noget mere

Anonym skriver:

Hej baby brugere

Jeg prøver at formulere mig, og gøre det kort!

Jeg har fået det sådan at jeg ikke orker noget mere! Når jeg går i seng om aftenen, bruger jeg af og til forholdsvis lang tid på at falde i søvn..
Jeg ville ønske at jeg bare kunne blive liggende i min seng om morgenen, og sove dagen væk!

Når manden og jeg har afleveret børn, tager han på skole, og jeg går hjem og sætter mig i sofaen!

(er sygemeldt pga stress, men eftersom at jeg jo intet laver, kan jeg umuligt være stresset mere?!

Jeg bryder mig ikke om at handle, fordi jeg ikke vil dømmes på mine køb osv! Jeg har heller ikke rigtig lyst til at ses med nogen! Gider ikke gå i byen om formiddagen, for jeg føler at alle stirre på mig.

Men har jeg mon en depression?! Eller bruger jeg det som en undskyldning for i virkeligheden at være doven?!

Er der nogen som kan genkende at have det sådan?!

Du kan sagtens være stresset selvom du går hjemme - kommer an på om alle de faktorer som gav dig sygemeldingen er væk? Derudover kan du jo også føle dig presset psykisk ved netop at gå hjemme og føle at du ikke bidrager med noget. Der er rigtig mange former og grader for depressioner og det er muligt at du har en form for det, men har du overvejet at få noget prof. hjælp? En der har et bedre grundlag for at kunne hjælpe dig.

/Fenja

Først trøstekram til dig! :-)

Du skriver at du er sygemeldt med stress... Det stopper altså ikke, bare fordi du ikke laver noget!
Jeg blev sygemeldt med stress i december 2012 og er det stadig.
Får du noget hjælp?

Og nej, jeg er ikke enig i, at du bare skal ud blandt folk. En af følgevirkningerne ved stress, er ofte angst.
Da jeg var længst nede, gav min psykolog mig forbud mod at handle, vaske tøj, gøre rent osv. Jeg skulle koncentere mig om det jeg kunne overskue og absolut ikke mere.

Du er velkommen til at skrive privat, hvis du har brug for det. :-)

Anonym skriver:

Hej baby brugere

Jeg prøver at formulere mig, og gøre det kort!

Jeg har fået det sådan at jeg ikke orker noget mere! Når jeg går i seng om aftenen, bruger jeg af og til forholdsvis lang tid på at falde i søvn..
Jeg ville ønske at jeg bare kunne blive liggende i min seng om morgenen, og sove dagen væk!

Når manden og jeg har afleveret børn, tager han på skole, og jeg går hjem og sætter mig i sofaen!

(er sygemeldt pga stress, men eftersom at jeg jo intet laver, kan jeg umuligt være stresset mere?!

Jeg bryder mig ikke om at handle, fordi jeg ikke vil dømmes på mine køb osv! Jeg har heller ikke rigtig lyst til at ses med nogen! Gider ikke gå i byen om formiddagen, for jeg føler at alle stirre på mig.

Men har jeg mon en depression?! Eller bruger jeg det som en undskyldning for i virkeligheden at være doven?!

Er der nogen som kan genkende at have det sådan?!

Glem diagnoserne..Det er vel ikke enten eller. Jeg tænker, at du sikkert bare har brug for noget ro ovenpå din stress.

Når du så har givet dig selv lidt hvile, er det vigtigt at du tager dig selv i nakken og får lavet nogle aftaler "ude af huset". Det er nemlig ikke under dynen, at man får ny energi. Det er ude i verden, hvor menneskene bor.

Det er meget normalt at blive ugidelig og småtrist af at gå hjemme.

Afsted med dig, og husk samtidig at få søvn og være lidt god ved dig selv.

Hvad med motion, -hvordan går det med det? - Det er et vidundermiddel. 

 

Fenja09 skriver:

Du kan sagtens være stresset selvom du går hjemme - kommer an på om alle de faktorer som gav dig sygemeldingen er væk? Derudover kan du jo også føle dig presset psykisk ved netop at gå hjemme og føle at du ikke bidrager med noget. Der er rigtig mange former og grader for depressioner og det er muligt at du har en form for det, men har du overvejet at få noget prof. hjælp? En der har et bedre grundlag for at kunne hjælpe dig.

/Fenja

Okay, tja jeg skal til læge i denne uge, for at finde ud af hvad der skal ske nu!

Jeg har lagt al skolearb på hylden, men jeg orker stadig ikke noget..

Jeg glemmer rigtig meget, og de mindste beslutninger har jeg svært ved at træffe!

LSU skriver:

Først trøstekram til dig! :-)

Du skriver at du er sygemeldt med stress... Det stopper altså ikke, bare fordi du ikke laver noget!
Jeg blev sygemeldt med stress i december 2012 og er det stadig.
Får du noget hjælp?

Og nej, jeg er ikke enig i, at du bare skal ud blandt folk. En af følgevirkningerne ved stress, er ofte angst.
Da jeg var længst nede, gav min psykolog mig forbud mod at handle, vaske tøj, gøre rent osv. Jeg skulle koncentere mig om det jeg kunne overskue og absolut ikke mere.

Du er velkommen til at skrive privat, hvis du har brug for det. :-)

Jeg skal til læge i denne uge for at finde ud af hvad der skal ske videre!

Det som stressede mig, var måske mit studie, og det har været lagt på hylden siden påske nu.. Men jeg orker ingenting!

Bare tanken om at skulle tilbage til mit studie, kan give mig hjertebanken og kvalme

Forsøgte at få nogle samtaler med den psykoterapeut, der er tilknyttet mit studie, men hun havde ingen tider før efter august!

Jeg er bare "bange" for at jeg bruger det som en undskyldning for ikke at lave noget!
Og jeg føler at hvis jeg nu bare tog mig sammen.. Føler mig til besvær herhjemme fordi jeg ikke magter noget!

Frk. Himmelblå skriver:

Glem diagnoserne..Det er vel ikke enten eller. Jeg tænker, at du sikkert bare har brug for noget ro ovenpå din stress.

Når du så har givet dig selv lidt hvile, er det vigtigt at du tager dig selv i nakken og får lavet nogle aftaler "ude af huset". Det er nemlig ikke under dynen, at man får ny energi. Det er ude i verden, hvor menneskene bor.

Det er meget normalt at blive ugidelig og småtrist af at gå hjemme.

Afsted med dig, og husk samtidig at få søvn og være lidt god ved dig selv.

Hvad med motion, -hvordan går det med det? - Det er et vidundermiddel. 

 

Jeg har bare slet ikke overskud til at motionere!

Turen om morgenen, hvor jeg følger børnene i inst, den bruger al min energi!

Og det er netop derfor jeg får dårlig samvittighed og er "bange" for at jeg bruger det som en undskyldning..

Men selv det at gå i bad, virker som en uoverkommelig opgave af og til!

Jeg syneS helt bestemt du skal søge hjælp gennem lægen!

stress kan fremprovokere angst/socialangst og panikangst osv.

ikke at jeg vil sidde og gøre mig klog på hvorfor du har det sådan, men kan bare genkende nogle symptomer da jeg fik diagnosen

genneraliseret angst. (Skal så siges at døjer jeg ikke med mere, da mit blev behandlet med kognitiv adfærdsterapi , samt citalopram nervemedicin) . og derefter vil lægen måske henvise dig til distriktpsykiatrien, hvor de er utrolig dygtige på det område

held og lykke

ps. Tror ikke på det er fordi du er doven! Men nærmere at du har dårlig samvittighed over du ikke kan finde din startknap. Og det kan du altså IKKE selv gøre for!