Fortælle det på fb?

Valle81 skriver:

Hejsa:-)

Jeg har selv stået i situationen, kan dog ikke huske hvad vi skrev men ville skrive noget i stil med at : tiden læger alle sår og håber den vil gøre det for os. Naturen ville anderledes, og desværre gjorde det, at vi har mistet vores lille blyp(eller hvad I kalder den)....

Jeg er ked af at høre, at i også har prøvet det - ville ikke ønske det for min værste fjende  Det er virkelig hårdt.. Tak for svaret 

Nenus skriver:

Vi har fået det fortalt til de tætteste, så det er bare de sidste der mangler.. Tak for inspiration 

Nenus skriver:

Hej igen piger..

Jeg er ved at komme dertil, hvor jeg jo egentlig nok burde dele den sørgelige nyhed med vennerne på facebook - da vi allerede havde delt den gode nyhed, at vi skulle være forældre..

Men, hvordan ville i gøre det, hvis det var jer?

Jeg synes godt nok det er svært at finde ud af, hvad man liige skal skrive..

Håber i har nogle bud 

Må man spørge hvad du endte med at skrive og hvordan det blev taget imod?

Har tidligere oplevet hvordan en bekendt mistede et barn, dog var hun 39+5 da hun mistede ham i maven. Hun ville også gerne fortælle det på fb, da alle bare var spændte på der snart kom et jeg har født post. Men hun endte med at lukke profilen, så den ikke var offentligt tilgængelig og derefter satte hun et billede ind af ham og skrev at han nu var blevet til en engel 

smsh skriver:

Må man spørge hvad du endte med at skrive og hvordan det blev taget imod?

Har tidligere oplevet hvordan en bekendt mistede et barn, dog var hun 39+5 da hun mistede ham i maven. Hun ville også gerne fortælle det på fb, da alle bare var spændte på der snart kom et jeg har født post. Men hun endte med at lukke profilen, så den ikke var offentligt tilgængelig og derefter satte hun et billede ind af ham og skrev at han nu var blevet til en engel 

Nenus skriver:

Hej igen piger..

Jeg er ved at komme dertil, hvor jeg jo egentlig nok burde dele den sørgelige nyhed med vennerne på facebook - da vi allerede havde delt den gode nyhed, at vi skulle være forældre..

Men, hvordan ville i gøre det, hvis det var jer?

Jeg synes godt nok det er svært at finde ud af, hvad man liige skal skrive..

Håber i har nogle bud 

smsh skriver:

Må man spørge hvad du endte med at skrive og hvordan det blev taget imod?

Har tidligere oplevet hvordan en bekendt mistede et barn, dog var hun 39+5 da hun mistede ham i maven. Hun ville også gerne fortælle det på fb, da alle bare var spændte på der snart kom et jeg har født post. Men hun endte med at lukke profilen, så den ikke var offentligt tilgængelig og derefter satte hun et billede ind af ham og skrev at han nu var blevet til en engel 

Jeg har desværre ikke helt fundet ud af, hvad jeg vil skrive endnu.. Det er som om jeg også leder efter et tidspunkt, som aldrig bliver det rigtige.. Men skriver en update her i tråden senere i dag, om hvad det blev til 

smsh skriver:

Må man spørge hvad du endte med at skrive og hvordan det blev taget imod?

Har tidligere oplevet hvordan en bekendt mistede et barn, dog var hun 39+5 da hun mistede ham i maven. Hun ville også gerne fortælle det på fb, da alle bare var spændte på der snart kom et jeg har født post. Men hun endte med at lukke profilen, så den ikke var offentligt tilgængelig og derefter satte hun et billede ind af ham og skrev at han nu var blevet til en engel 

Skrækkeligt!!!! 

Nenus skriver:

Hej igen piger..

Jeg er ved at komme dertil, hvor jeg jo egentlig nok burde dele den sørgelige nyhed med vennerne på facebook - da vi allerede havde delt den gode nyhed, at vi skulle være forældre..

Men, hvordan ville i gøre det, hvis det var jer?

Jeg synes godt nok det er svært at finde ud af, hvad man liige skal skrive..

Håber i har nogle bud 

Skriv hvad du føler. 

Jeg mistede selv en lille spire i uge 13. Jeg havde en ikke en SA men en MA. Fosteret levede ved scanning (NF) men voksede ikke og havde en misdannelse (vist nok vand i hovedet) og skulle ugen efter ind og have en udskrabning. Jeg havde fået et billede og lagde det op på Facebook og skrev at vores lille spire desværre var syg (kan ikke huske ordret hvad jeg skrev da det er 1 1/2 år siden). 

Men årh, det er skrækkeligt og man aner ikke hvad man skal stille op med sig selv, eller sige til andre for det føles som et kæmpe nederlag 

Kunne ikke overskue at skrive det til de enkelte som havde fulgt med fra sidelinjen, det skrev jeg vist også og mange var meget forståelige og skrev at de var kede på vores vegne over en privat besked. 

Da jeg blev gravid igen valgte vi at vente til NF scanningen var overstået. Vi offentliggjorde det dog først 2 uger efter da vi havde fået kønnet at vide - turde slet ikke at fortælle det før scanningen.

Håber lykken tilsmiler jer snart igen med en lille rask spire