Far vil ikke lade mor se barn

Er anonym da jeg ikke ved hvem der kigger med herinde.
Nogle få vil måske kunne genkende mig, men så vær sød at skrive til mig privat i stedet.

Her er vores familie dilemma:

Jeg har en søster på 18 år, som har en datter på fire mdr. Faderen til barnet er et par år ældre (ved ikke hans præcise alder)
Min søster har mange psykiske problemer. Der har været tale om lidt fødselsdepression, og andre psykiske ting.
Hun har siden hun begyndte at interessere sig for drenge, været meget svag psykisk. Hun skar en årgang i sig selv, hvilket hun fik hjælp til at stoppe med, og gik til en børnepsykolog.
Vi har stadig kunne mærke på hende at noget var galt (store humørsvingninger, interesse for de forkerte drenge osv)

For snart fem år siden begyndte hun at være sammen med sin nuværende kæreste som også er far til barnet. Det har været on and off forhold med MANGE skænderier og vist nok også utroskab fra hans side.
Vi (vores familie) synes han er en rigtig skidt knægt. Han er indblandet i rocker miljøet (hvor meget ved vi ikke) har været i fægsel et par gange, og er tit eftersøgt af politiet for diverse forbrydelser som tyveri, vold osv.
Han kommer fra en familie hvor stedfaderen også er rocker og moderen går heller ikke i vejen for at lange en flad ud, hvis nogen irriterer hende når hun er fuld til fester.

Nu til det egentlige dilemma.
Vi har jo valgt at acceptere at hun har valgt som hun har gjort mht kæreste, barn osv.
Men for et par uger siden tog min søster et glas panodiler og røg til udpumpning. Hun ringede selv til en veninde som så ringede til min mor, som fik hende på sygehuset.
Imens min søster er på sygehus passer farmoren barnet.
Min søster får at vide af lægen på sygehuset, at hun skal snakke med en psykolog, måske skal hun indlægges en tur i Vordingborg, men at han ikke mener der er grundlag for at kommunen vil fjerne barnet, da h*n trives rigtig godt. Altså skal vi ikke være nervøse. I værste fald kan min søster give en anden myndighed over barnet, ved en evt indlæggelse.

Nu har hun så sagt hun havde brug for nogle dage for sig selv, hvilket betyder at faderen er taget hjem til hans forældre, hvor de alle tre passer barnet.
Aftalen lyder på ti dages tid.
I går gik min søster forbi hos dem, da hun jo gerne ville se sit barn.
Hun får lov at se barnet, men får at vide at hun altså skal bede om lov til at komme først.

Nu står vi som familie til min søster og dette barn og er dybt foragret og ikke mindst tossede!!!

Vi ved at det i bund og grund handler om hun skal kvitte kontakten med kæresten. Men det er sindsygt svært for hende. Ikke mindst pga hendes psykiske tilstand.

Min mor har tilbudt at sige sit job op for at passe barnet når min søster har behov for det og hvis hun skal indlægges.
Jeg har også selv tilbudt at sige mit job op, for at passe hende.
Min kæreste var dog ikke vildt imponeret over mit tilbud, da han mener jeg skal tænke på min egen familie (vi har en dreng på et år) og at han nødig vil have alle mulige rockere rendede og true os, vores barn.

Hvad stille vi op som familie?
Hjælp piger

Undskylder for det lange og meget rodet indlæg.

Jeg kan ikke lade være med at tænke hvis nu din søster tog et glas panodiler igen, alene, og med barnet ved sin side. 

Syntes hun lyder egoistisk efter hendes "selvmordsforsøg"...

så det der er jeres store problem her er at, din søster lige skal ringe og sige hun kommer forbi først når hun gerne vil se sit barn??

Det er da ikke et urimeligt krav! Dels kunne det jo være de havde gæster eller at barnet sov men helt generelt er det alm. høflighed at man ikke kommer uanmeldt.

Det må være mere i denne her historie, for lige det her forstår jeg ikke i er tossede over.

Elias2010<3 skriver:

Jeg kan ikke lade være med at tænke hvis nu din søster tog et glas panodiler igen, alene, og med barnet ved sin side. 

Syntes hun lyder egoistisk efter hendes "selvmordsforsøg"...

Barnet blev passet da hun gjorde det.

Og så synes jeg i øvrigt man skal passe på med at kalde folk som lider af noget psykisk, egoistiske og andre ting.
Det er altid nemt at stå på sidelinien og gøre alle de rigtige ting når man ikke selv fejler noget!!

Nemesis skriver:

så det der er jeres store problem her er at, din søster lige skal ringe og sige hun kommer forbi først når hun gerne vil se sit barn??

Det er da ikke et urimeligt krav! Dels kunne det jo være de havde gæster eller at barnet sov men helt generelt er det alm. høflighed at man ikke kommer uanmeldt.

Det må være mere i denne her historie, for lige det her forstår jeg ikke i er tossede over.

Det har aldrig i deres familie eller i vores været et problem at man kommer uanmeldt hos sine forældre for at sige hej. Har de ikke tid, gæster eller andet, så tager man selvfølgelig hjem igen.

Anonym skriver:

Barnet blev passet da hun gjorde det.

Og så synes jeg i øvrigt man skal passe på med at kalde folk som lider af noget psykisk, egoistiske og andre ting.
Det er altid nemt at stå på sidelinien og gøre alle de rigtige ting når man ikke selv fejler noget!!

Om barnet blev passet eller ej er det da stadig egoistisk.. 

Hun har et barn, et ansvar. 

Går ud fra at hun ikke ville leve mere? Og det er da tragisk hvis barnet skulle miste sin mor.

Anonym skriver:

Barnet blev passet da hun gjorde det.

Og så synes jeg i øvrigt man skal passe på med at kalde folk som lider af noget psykisk, egoistiske og andre ting.
Det er altid nemt at stå på sidelinien og gøre alle de rigtige ting når man ikke selv fejler noget!!

men så vil jeg også sige at det er super synd for din søster, og det er stort af dig at du har tilbudt små meget af din hjælp

Elias2010<3 skriver:

DDe

Om barnet blev passet eller ej er det da stadig egoistisk.. 

Hun har et barn, et ansvar. 

Går ud fra at hun ikke ville leve mere? Og det er da tragisk hvis barnet skulle miste sin mor.

Desværre tænker man ikk på den måde når man er dybt deprimeret.... Så egoistisk synes jeg ikk man kan kalde hende...

Elias2010<3 skriver:

Om barnet blev passet eller ej er det da stadig egoistisk.. 

Hun har et barn, et ansvar. 

Går ud fra at hun ikke ville leve mere? Og det er da tragisk hvis barnet skulle miste sin mor.

Kan være hun et øjeblik ikke har ville leve (har ikke spurgt så meget ind til det, men bare været der for hende)
Men når hun har ringet efter hjælp har hun jo nok efterfølgende tænkt klart, og indset at hun ikke kunne gøre det over for sit barn/at hun elskede sit barn for højt til at give slip på livet.