At kontrollere sit temperament:(

Jeg har altid været meget tålmodig om mit barn, men i den seneste tid er min lunte blevet ikke eksisterende. Jeg koger helt over. Jeg er så sur og træt af mig selv.
Jeg er god til at sætte mig ned og undskyld og forklare mit barn hvis det er løbet af med mig, men hvordan pokker undgår jeg det?!

Jeg prøver virkelig at arbejde med mig selv. Tælle til 100 og tage en masse dybe indåndinger, men nøj altså hvor er jeg træt af bevidst at blive ignoreret og hele tiden skulle være bussemand. Jeg er alene i hverdagen og far synes ikke der er noget galt i at hæve stemmen og marker sig hårdt og kontant, hvis der er noget og det synes JEG bare ikke er okay.
Vil lige slå fast at mit barn hverken er blevet slået eller lign, men at JEG synes det er hårdt hele tiden at skulle kæmpe med mit temperament
Jeg synes så let tingene køre op i en spids og jeg hader det

Er jeg den eneste der synes det er R*V hårdt at have et barn i selvstændighedsalderen som tydeligvis er blevet stokdøv og kun kan grine af en når den får besked på at stoppe med nogen den ikke må?

Selvfølgelig er vores dage fyldt med en masse positive oplevelser og alt er jo langt fra en kamp, men føler virkelig det andet overskygger pt

Hov du har stjæler mit barn! Hun har i hvert fald også ramt døvheds muren temmelig hårdt, og indimellem slipper min ellers så gode tålmodighed altså også op!

Hun er nu 4 1/2 år, og der er lige kommet 6 nye børn ind på hendes stue i børnehaven, og siden da er lyd niveuet bare steget helt frygtelig herhjemme. Så nu er vi begyndt at viske til hende, når hun snakker vildt højt, for så er hun er hun nød til at dæmpe sig, hvis vi ska lege sammen. Og overvejer seriøst at spænde hende fast på stolen indimellen, for hold da op vi arbejder med bord maner for tiden.... 

Og hold nu op jeg er blevet god til at tælle til 100 for mig selv! Vh stine

Har selv lige haft en periode, hvor jeg har haft det lige sådan

Har haft en kropumulig dreng, som ikke har ville sove til middag og derfor har haft nogle rigtig hårde eftermiddage Vuggestuen har heldgvis været en kæmpe hjælp, og han er nu kommet i en krybbe igen og har sovet de sidste dage

Men har også virkelig måtte kæmpe - min kæreste er i lære som kok og er derfor meget væk, så kender det at være meget alene

Håber snart det vender hos jer og sender lige en kæmpe

Anonym skriver:

Jeg har altid været meget tålmodig om mit barn, men i den seneste tid er min lunte blevet ikke eksisterende. Jeg koger helt over. Jeg er så sur og træt af mig selv.
Jeg er god til at sætte mig ned og undskyld og forklare mit barn hvis det er løbet af med mig, men hvordan pokker undgår jeg det?!

Jeg prøver virkelig at arbejde med mig selv. Tælle til 100 og tage en masse dybe indåndinger, men nøj altså hvor er jeg træt af bevidst at blive ignoreret og hele tiden skulle være bussemand. Jeg er alene i hverdagen og far synes ikke der er noget galt i at hæve stemmen og marker sig hårdt og kontant, hvis der er noget og det synes JEG bare ikke er okay.
Vil lige slå fast at mit barn hverken er blevet slået eller lign, men at JEG synes det er hårdt hele tiden at skulle kæmpe med mit temperament
Jeg synes så let tingene køre op i en spids og jeg hader det

Er jeg den eneste der synes det er R*V hårdt at have et barn i selvstændighedsalderen som tydeligvis er blevet stokdøv og kun kan grine af en når den får besked på at stoppe med nogen den ikke må?

Selvfølgelig er vores dage fyldt med en masse positive oplevelser og alt er jo langt fra en kamp, men føler virkelig det andet overskygger pt

Det lyder absolut ikke rart.. Jeg har ingen erfaringer, men jeg tænker om du trænger til lidt selvforkælelse? Komme ud en dag og bruge den på dig selv? :-)

Også vil jeg ikke gå uden at give dig en opmuntrende krammer!

StineW79 skriver:

Hov du har stjæler mit barn! Hun har i hvert fald også ramt døvheds muren temmelig hårdt, og indimellem slipper min ellers så gode tålmodighed altså også op!

Hun er nu 4 1/2 år, og der er lige kommet 6 nye børn ind på hendes stue i børnehaven, og siden da er lyd niveuet bare steget helt frygtelig herhjemme. Så nu er vi begyndt at viske til hende, når hun snakker vildt højt, for så er hun er hun nød til at dæmpe sig, hvis vi ska lege sammen. Og overvejer seriøst at spænde hende fast på stolen indimellen, for hold da op vi arbejder med bord maner for tiden.... 

Og hold nu op jeg er blevet god til at tælle til 100 for mig selv! Vh stine

Det beklager jeg dybt
Hvis du sender en adresse skal jeg fluks returnere hende kvit og frit

Mit barn er 3 år og ja, jeg tæller og tæller men puha

Meilby skriver:

Har selv lige haft en periode, hvor jeg har haft det lige sådan

Har haft en kropumulig dreng, som ikke har ville sove til middag og derfor har haft nogle rigtig hårde eftermiddage Vuggestuen har heldgvis været en kæmpe hjælp, og han er nu kommet i en krybbe igen og har sovet de sidste dage

Men har også virkelig måtte kæmpe - min kæreste er i lære som kok og er derfor meget væk, så kender det at være meget alene

Håber snart det vender hos jer og sender lige en kæmpe

Tak for krammet, det hjalp lidt

Det er nemlig hårdt når man er meget alene.
Håber også snart det bliver bedre herhjemme
Dejligt vuggestuen kunne hjælpe

Martsbaby skriver:

Det lyder absolut ikke rart.. Jeg har ingen erfaringer, men jeg tænker om du trænger til lidt selvforkælelse? Komme ud en dag og bruge den på dig selv? :-)

Også vil jeg ikke gå uden at give dig en opmuntrende krammer!

Det gør jeg helt sikkert, har bare ikke ret mange muligheder, synes dog jeg de seneste par uger har prøvet at gøre mere for mig selv i hverdagen

Tak for krammet

Nej du er ikke den eneste her har jeg os en 3 årig hvor begge øre tydeligvis er faldet og grænser det er noget der virkelig skal prøves og rykkes ved

Følger med for gode eåd!

Tanja. skriver:

Nej du er ikke den eneste her har jeg os en 3 årig hvor begge øre tydeligvis er faldet og grænser det er noget der virkelig skal prøves og rykkes ved

Følger med for gode eåd!

Tak for krammet

Jeg er så træt af det! En lille del af mig tænker helt ærligt, hvor svært kan det være, selvfølgelig må du ikke det, det og det og nej, er nej!

Men ja, man må jo nok bare holde ud

Ja, det kunne være skøøøønt hvis nogen lå inde med nogle guldkorn

Anonym skriver:

Det gør jeg helt sikkert, har bare ikke ret mange muligheder, synes dog jeg de seneste par uger har prøvet at gøre mere for mig selv i hverdagen

Tak for krammet

Hvad med en dag, hvor manden tager bette, så du kan komme ud? Shoppe, tage til frisør, få ordnet negle, få massage you name it!