Barselsgæster - flergangsfødende?

Jeg fødte om eftermiddagen og ville egentlig gerne bare hjem til min store datter på dengang 2,5 år, men jeg fik desværre en 3. grads bristning og skulle syes og fik derfor en overnatning. Vi valgte at tage hjem dagen efter kl. 12.00 og om eftermiddagen kom svigerfamilien. Jeg havde gerne ventet med at få besøg, fordi jeg kun måtte ligge ned pga. bristningen, men min kære mand mente ikke vi kunne være bekendt at sige nej til dem De fylder ret meget og har tit ingen situationsfornemmelse og det endte da også med at de stod i en rundkreds rundt om sengen, da jeg lagde mig ind for at amme vores datter Totalt belastende

Vores venner og veninder kom lidt drypvis, igen kunne jeg i starten ikke overskue så meget, fordi jeg skulle ligge ned og så blev jeg oven i hatten MEGA forstoppet efter en lille uges tid, hvilket fyldte virkelig meget Vi gjorde ret meget ud af at hverdagen skulle være så normal som mulig for den store, og når der kom besøg var det med gave til den store og ikke den lille.

Risen skriver:

De

Var det godt eller skidt søde?

Det var rigtig godt søde og fik god hjælp til amningen så jeg ikke skulle bøvle helt så meget da vi kom hjem til Lærke

Jeg tænkte vist ikke så meget over det 

Jeg fødte en torsdag, og vi kom først hjem fredag. Tror vi fik en masse besøg søndag. Og i de følgende dage. Men storebror har jo så også haft fredag og lørdag til at kigge på ham lillebroren. 

Det var som sagt ikke noget jeg skænkede mange tanker. Tror jeg befandt mig i min egen lille lykkelige babyboble på det tidspunkt, og syntes at jeg kunne klare hele verden 

Tulle28 skriver:

Jeg fødte om eftermiddagen og ville egentlig gerne bare hjem til min store datter på dengang 2,5 år, men jeg fik desværre en 3. grads bristning og skulle syes og fik derfor en overnatning. Vi valgte at tage hjem dagen efter kl. 12.00 og om eftermiddagen kom svigerfamilien. Jeg havde gerne ventet med at få besøg, fordi jeg kun måtte ligge ned pga. bristningen, men min kære mand mente ikke vi kunne være bekendt at sige nej til dem De fylder ret meget og har tit ingen situationsfornemmelse og det endte da også med at de stod i en rundkreds rundt om sengen, da jeg lagde mig ind for at amme vores datter Totalt belastende

Vores venner og veninder kom lidt drypvis, igen kunne jeg i starten ikke overskue så meget, fordi jeg skulle ligge ned og så blev jeg oven i hatten MEGA forstoppet efter en lille uges tid, hvilket fyldte virkelig meget Vi gjorde ret meget ud af at hverdagen skulle være så normal som mulig for den store, og når der kom besøg var det med gave til den store og ikke den lille.

Hold op jeg var blevet hys.. Havde sagt at jeg må bede jer om at gå ud imens jeg ammer.. TAK.. 

Risen skriver:

Valgte I så ikke at skrive til folk at du havde født, eller skrev I at nu havde du født, men at I frabeder jer besøg på hospitalet osv? Eller hvordan og hvorledes?

 

Den tætte familie vidste godt at nu var det nu.. 
Mit vand gik 12 timer inden jeg fødte og vi skulle låne min mors bil fordi at vores egen lige var blevet stjålet -.-'
Min mor er rigtig dårlig til at holde sin mund.. Så alle vidste det i det sekundt vi var på vej til fødegangen. 

Vi valgt dog selv at skrive til dem som vi synes skulle have at vide at lillebror var kommet til verdenen.. 
Og ja.. Vi valgt at skrive at vi ikke ønskede besøg fordi at han skulle have fred og ro til at komme sig.. (punkteret lunge, ustabilt blodsukker osv).. Han lå på neonatal i 4 dage.. Og jeg er sikker på at de forældre der var på neo med deres meget for tidlig fødte børn ikke synes det ville være særlig fedt at der kom en hel familie rendende..

Så det var lige så meget for deres skyld som for vores skyld at vi frabedte os besøg..

Risen skriver:

 

 Hej kvinder,

Hvordan har I håndteret det faktum, at der er mange som gerne vil se vidunder nr 2 eller 3 etc.? Kom gæsterne på hospitalet - Jeg skal jo hjem, hvis alt går vel, efter 6 timer og tænker at det er vigtigt for mig, at vores datter får ro og fred til at møde sin lillebror og omvendt - men hvornår er det så passende at  familie kommer  - hvordan håndterede I det hele? Hvornår kom storesøster/storebror hjem og så den lille ny osv?

  Tak for jeres svar

Vores erfaring er, at vi med vores første søn fik en masse gæster på sygehuset. Der skete lidt det samme med vores andet barn, da vi også lå på barselsgangen der.

Men da jeg fødte Helena for snart to år siden, så skrev vi en sms ud og meddelte hendes fødsel

Vi skrev sådan cirka: 'Kære venner, i dag blev vi velsignet med vores lille Helena og vi glæder os til at komme hjem at vise hende frem til hendes storebrødre. Vi glæder os også til at vise hende frem for jer, men vil gerne bede om ro de første par dage til at finde os til rette, hvorefter I er velkomne til at ringe og aftale, hvornår I kan kommer forbi'.

Alle vores venner tog det rigtig pænt og var utrolig søde til at give os tid. Barselsgaverne bar også præg af, at der blev tænkt på os. Der var chokolade og vennerne havde arrangeret en uges madordning. Det var simpelthen mere end vi kunne ønske

Jeg fødte kl 23.30 om aftenen, så drengene overnattede hos nogle venner. Vi var hjemme ca kl 2 og vi valgte så at vente med at hente drengene indtil efter frokost, da vi lige skulle sove og være sikre på, at vi fik spist lidt. Det er meget specielt at vise dem lillesøster og de var HELT væk i hende.

Beskeden overfor gjaldt ikke for bedsteforældre (har kun ét hold), så de kiggede også lige ind senere samme eftermiddag.

Jeg var meget nervøs overfor at skulle så tidligt hjem fra sygehuset, men efter at have oplevet det, ser jeg det nærmest som en belastning at skulle på sygehuset for at føde (det bliverr det dog pga mandens tryghed ved situationen). Det var SÅ skønt at komme hjem i sin egen seng, hvor ingen forstyrrede om natten og man ikke var bange for at tænde lyset osv. Fuldstændigt stressfrit! Og så er man hjemme hos sig selv og sit eget køleskab

Jeg skal føde igen til august og glæder mig til at komme hjem igen lige så snart vi øjner muligheden for det!

Risen skriver:

Lyder også dejligt med tid til familien bare - var der ikke nogle rimelig hårde reaktioner på det? - altså set i forhold til jeres familier?

Det er da lige meget med andre folks reaktioner! 

Det er da med at gøre, hvad man finder bedst for sig selv og sin familie. Hvis folk ikke er indforstået med det, så må det  være deres problem og ikke dit 

 

Risen skriver:

Lyder også som en god og rolig plan. Jeg er meget  i tvivl om hvorvidt jeg ønsker at få min datter hjem med det sammen, eller om man bør tage et par dage i ro til amningen. Samtidig ved jeg simpelthen ikke om jeg kan undvære hende. Jeg tænker at det måske kommer meget an på sin fødsel?- Lyder til din fødsel var rimelig dramatisk med ambulance? :O

 

Tak for dit svar

Ja, det kommer helt sikkert an på hvordan fødslen er gået og hvordan man har det bagefter. Det er jo også synd at få den store hjem for tidligt, hvis man alligevel ikke har overskud til det.
Vi havde også bare aftalt med mine forældre, at vi lige ville se hvordan det hele gik også bare tage en dag af gangen.

Jeg savnede hende også helt vildt de to dage hun var væk og der var så tomt og stille herhjemme, men synes det var rart at være frisk og at amningen kørte da hun kom.

Der var skam ikke noget med ambulance, men det kunne sagten havde været. Fra første rigtige ve til lillebror var født gik der 3 timer. Vi skulle havde lånt mine forældres bil til at køre på hospitalet, men de kunne ikke nå hjem fordi det gik så stærkt, så måtte få min lillebror til at køre os. Nåede kun at være på hospitalet i 14 min før jeg fødte.

ønskebarn74 skriver:

Hold op jeg var blevet hys.. Havde sagt at jeg må bede jer om at gå ud imens jeg ammer.. TAK.. 

Det kunne jeg slet ikke overskue Heldigvis var manden god til at opfange mine hidsige blikke og fik dem guidet ud rimelig hurtigt.

Tulle28 skriver:

Det kunne jeg slet ikke overskue Heldigvis var manden god til at opfange mine hidsige blikke og fik dem guidet ud rimelig hurtigt.

God mand du har dig der!!!