"Kan vores lille datter have taget skade under fødslen"
Hej,
Jeg skriver, da jeg har et spørgsmål om vores nyfødte datter på en uge.
Under den sidste del af fødslen, pressefasen, dykkede hendes hjertelyd kraftigt under hver ve. Så pludselig var der også et par læger på stuen. Hun blev født med navlesnoren om halsen. Jeg ved hendes apgar hed 8 første gang og så 10. Jeg ved ikke hvad der trak ned første gang.
hun skreg hurtigt og lægerne gik igen.
Men nu tænkte jeg på om man egentlig risikerer der er nogle følger af sådan en afslutning på fødslen? Og kan det have noget at gøre med at hun sover det meste af dagen stadig? Vores første sov ikke ret meget, heller ikke som helt ny..
Hilsen den nybagte mor
Charlottes svar
Kære nybagte mor
NEJ NEJ NEJ der er ingen som helst fare på færde ved at blive født med en Apgar score på 8/1 og 10/5. Tallet skal være meget lavere før der kan være tale om at bekymre sig. Rigirtg mange børn er det vigtigt at tallet er steget og helst til ti. Helt som jeres lille pige. Og så er der også børn der bliver scoret efter ti og tolv minutter før de er "oppe" på 10.
Under presseperioden bliver barnets hoved klemt og iltningen nedsættes. Jeg plejer at forklere det således: Når barnet ligger der i maven under den sidste del af fødslen og dets hoved presses og fødekanalen er snæver og hele brystkassen klemmes, så "tænker" barnet. "Jeg skal godt nok folde mine lunger ud og ha' noget frisk luft når jeg kommer ud, for kors hvor dette er ubehageligt!!!!" Og så suger det luften ned i lungerne når det bliver født. Så altså kære nybagte mor, alt er i sin skønneste orden,din datter er helt som hun skal være og hvis du synes hun sover meget, så er det fordi hun helst vil det. Med mindre du synes hendes hud er gul, for så er det derfor hun er træt og så skal du lige få sundhedsplejersken til at kigge på hende,.
Jeg håber du kan bruge mit svar, mange varme hilsner Charlotte,
www.greumme.dk
En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, parforholdet og troen på fremtiden.Charlotte tilbyder at give erfaren og kvalificeret støtte til at bearbejde de vanskelige følelser der er knyttet til alle tab – og især når det er et barn man mister.
Se Charlottes hjemmeside: Grumme.dk
Anmeld