Er vi klar til det her??

Anonym skriver:

Ja, jeg går lige til sagen. Visse ting skal bare ud. 

Jeg er en pige på 18år, som har en kæreste, på 19år. Vi har været sammen i 3år. Uden pauser. Vi er meget glade for hinanden. Jeg er blevet gravid (ikke planlagt), og er 11 uger henne på mandag. Efter dette her er sket, har vi besluttet os for at flytte sammen, og få styr på tingene inden den lille kom, så vi kunne blive en lille familie. Jeg er pt på kontanthjælp, og han er under uddannelse, så han får elevløn. Så økonomien er ikke noget problem. 

Siden vi besluttede os for at tage rollen som kommende forældre, er det som om min kæreste er blevet lidt mere løs på tråden. Ved ikke om han stadig lige skal vænne dig til tanken? Han bruger utallige timer sammen med hans venner, og laver generalt bare mange andre mærkelige ting, ind han plejer. Han sover også ved venner, som han før i tiden sjældent snakkede med. Jeg føler mig total glemt for tiden. Man skulle tro han undgik mig og babysnakken. Nogen dage, kan jeg skrive til ham om morgenen, og igen om eftermiddagen, og evt ringe til ham, UDEN at få et svar. Jeg ved ikke hvad han laver eller hvor han er. Så kan han svare mig kl. 23 om aftenen: ''Undskyld jeg ikke har kigget på min mobil skat''. Jeg er SÅ irreteret over det!  Hvordan kan man undgå at kigge på den en hel dag? 

Jeg har sagt, at det er begyndt at gå mig lidt på, at hans kontakt til mig er så dårlig. Når vi skal til at flytte sammen, og være en familie, vil jeg gerne at det er iorden. Så der ikke er nogen problemer, når vi skal have den bette. Hvis ikke det er for meget at forlange?  Tænker nogengange: hvad gør jeg så, hvis jeg er alene hjemme, og mit vand går, og jeg ikke kan få kantakt til ham.. Og jeg føder alene.. Sikke nogen forstillinger. Men alligevel ikke urealistiske på nuverende tidspunkt 

Nogen der har oplevet noget lignende med jeres kærester? Er jeg for krævende? Suuuuukkk...

Tiden må vise, hvor I ender, du kan mærke graviditeten og har derfor nemmere ved at vænne dig til situationen, hvorimod han ikke gennemgår en fysisk udvikling over de næste måneder, og det er heller ikke sikkert, at han ændrer sin opførsel, og så er det op til jer begge, om I ønsker at fortsætte forholdet, desværre er der jo en reel risiko for, at du ender som enlig mor, hvis han fastholder sin umodne opførsel. Har du tænkt den risiko ind i det her - og har du netværk til at klare det, hvis det sker?

Anonym skriver:

Kan også sagtens forstå ham. Og har heller ikke noget imod, at han er så meget sammen med hans venner. Jeg ved at det er mig han har valgt det her med 

Jeg skriver måske 3 beskeder på én dag, hvor han slet ikke svare mig. Og så måske 2 opkald. Nogengange virker det at ringe, så han i det mindste kigger på hans mobil. Det bliver også bare ignoreret 

Altså, så var jeg godt nok blevet gal. Synes man af respekt for hinanden lige giver lyd fra sig. Der kunne jo være sket noget. Synes du skal tage en snak med ham og sige at det betyder utrolig meget for dig at han lige svare. Om det så er en kort besked - det er ligemeget. Men at du respektere at han gerne vil være meget sammen med vennerne osv 

xoxotasha skriver:

Altså, så var jeg godt nok blevet gal. Synes man af respekt for hinanden lige giver lyd fra sig. Der kunne jo være sket noget. Synes du skal tage en snak med ham og sige at det betyder utrolig meget for dig at han lige svare. Om det så er en kort besked - det er ligemeget. Men at du respektere at han gerne vil være meget sammen med vennerne osv 

Lige præcis. Sådan tænker jeg jo også . Hvordan kan han gå en hel dag, uden at ville hører hvordan det går mig? 

Regner med at tage en seriøs snak med ham, næste gang han gider dukke op. Eller har TID til at se mig  .

Alt det her er sket idag også. Hører for en halv time siden, af min veninde, som er bedste ven med min kærestes ven, at de sidder og spiser sammen ved en tredie person, og så skal de i byen bagefter.  OMG. Tak for info! Det er for irriterne at jeg ikke får noget at vide..