Er vi klar til det her??

Ja, jeg går lige til sagen. Visse ting skal bare ud. 

Jeg er en pige på 18år, som har en kæreste, på 19år. Vi har været sammen i 3år. Uden pauser. Vi er meget glade for hinanden. Jeg er blevet gravid (ikke planlagt), og er 11 uger henne på mandag. Efter dette her er sket, har vi besluttet os for at flytte sammen, og få styr på tingene inden den lille kom, så vi kunne blive en lille familie. Jeg er pt på kontanthjælp, og han er under uddannelse, så han får elevløn. Så økonomien er ikke noget problem. 

Siden vi besluttede os for at tage rollen som kommende forældre, er det som om min kæreste er blevet lidt mere løs på tråden. Ved ikke om han stadig lige skal vænne dig til tanken? Han bruger utallige timer sammen med hans venner, og laver generalt bare mange andre mærkelige ting, ind han plejer. Han sover også ved venner, som han før i tiden sjældent snakkede med. Jeg føler mig total glemt for tiden. Man skulle tro han undgik mig og babysnakken. Nogen dage, kan jeg skrive til ham om morgenen, og igen om eftermiddagen, og evt ringe til ham, UDEN at få et svar. Jeg ved ikke hvad han laver eller hvor han er. Så kan han svare mig kl. 23 om aftenen: ''Undskyld jeg ikke har kigget på min mobil skat''. Jeg er SÅ irreteret over det!  Hvordan kan man undgå at kigge på den en hel dag? 

Jeg har sagt, at det er begyndt at gå mig lidt på, at hans kontakt til mig er så dårlig. Når vi skal til at flytte sammen, og være en familie, vil jeg gerne at det er iorden. Så der ikke er nogen problemer, når vi skal have den bette. Hvis ikke det er for meget at forlange?  Tænker nogengange: hvad gør jeg så, hvis jeg er alene hjemme, og mit vand går, og jeg ikke kan få kantakt til ham.. Og jeg føder alene.. Sikke nogen forstillinger. Men alligevel ikke urealistiske på nuverende tidspunkt 

Nogen der har oplevet noget lignende med jeres kærester? Er jeg for krævende? Suuuuukkk...

Det er meget normalt at unge fyre "panikker" lidt og derfor har vildt travlt med at nå at være unge. De tror hele deres ungdom forsvinder når de bliver forælder. Men det gør den altså ikke  Lad ham få noget fred. Er sikker på han ikke gør det for at være ond over for dig!

Når det så er sagt, så synes jeg han burde svare dig når du skriver til ham. Med mindre det er hver time du sms'er ham. Så ville jeg nok også blive irriteret. 

Held og lykke med det hele 

Anonym skriver:

Ja, jeg går lige til sagen. Visse ting skal bare ud. 

Jeg er en pige på 18år, som har en kæreste, på 19år. Vi har været sammen i 3år. Uden pauser. Vi er meget glade for hinanden. Jeg er blevet gravid (ikke planlagt), og er 11 uger henne på mandag. Efter dette her er sket, har vi besluttet os for at flytte sammen, og få styr på tingene inden den lille kom, så vi kunne blive en lille familie. Jeg er pt på kontanthjælp, og han er under uddannelse, så han får elevløn. Så økonomien er ikke noget problem. 

Siden vi besluttede os for at tage rollen som kommende forældre, er det som om min kæreste er blevet lidt mere løs på tråden. Ved ikke om han stadig lige skal vænne dig til tanken? Han bruger utallige timer sammen med hans venner, og laver generalt bare mange andre mærkelige ting, ind han plejer. Han sover også ved venner, som han før i tiden sjældent snakkede med. Jeg føler mig total glemt for tiden. Man skulle tro han undgik mig og babysnakken. Nogen dage, kan jeg skrive til ham om morgenen, og igen om eftermiddagen, og evt ringe til ham, UDEN at få et svar. Jeg ved ikke hvad han laver eller hvor han er. Så kan han svare mig kl. 23 om aftenen: ''Undskyld jeg ikke har kigget på min mobil skat''. Jeg er SÅ irreteret over det!  Hvordan kan man undgå at kigge på den en hel dag? 

Jeg har sagt, at det er begyndt at gå mig lidt på, at hans kontakt til mig er så dårlig. Når vi skal til at flytte sammen, og være en familie, vil jeg gerne at det er iorden. Så der ikke er nogen problemer, når vi skal have den bette. Hvis ikke det er for meget at forlange?  Tænker nogengange: hvad gør jeg så, hvis jeg er alene hjemme, og mit vand går, og jeg ikke kan få kantakt til ham.. Og jeg føder alene.. Sikke nogen forstillinger. Men alligevel ikke urealistiske på nuverende tidspunkt 

Nogen der har oplevet noget lignende med jeres kærester? Er jeg for krævende? Suuuuukkk...

nu er i begge meget unge, så jeg tænker faktisk at han måske synes det er lidt for meget babysnak,( ved ik om du snakker utroligt meget om det?) for det gider mændene altså ikke.

og så er han kun 19 år , og kunne godt forstille mig at han tænker han gerne vil nå at leve det vilde unge liv, inden han skal til at tage det kæmpe ansvar det er at få barn

specielt i jeres alder

Jeg var selv 19 da jeg blev gravid med min søn, og er vokset sindsygt meget med opgaven , han er 6 år nu og jeg er 25, og vi venter barn nummer 2 til august

Måske skal du '' lade'' ham slå sig ud, så han føler han ligesom får '' levet '' inden anden livstil træder ind

Anonym skriver:

Ja, jeg går lige til sagen. Visse ting skal bare ud. 

Jeg er en pige på 18år, som har en kæreste, på 19år. Vi har været sammen i 3år. Uden pauser. Vi er meget glade for hinanden. Jeg er blevet gravid (ikke planlagt), og er 11 uger henne på mandag. Efter dette her er sket, har vi besluttet os for at flytte sammen, og få styr på tingene inden den lille kom, så vi kunne blive en lille familie. Jeg er pt på kontanthjælp, og han er under uddannelse, så han får elevløn. Så økonomien er ikke noget problem. 

Siden vi besluttede os for at tage rollen som kommende forældre, er det som om min kæreste er blevet lidt mere løs på tråden. Ved ikke om han stadig lige skal vænne dig til tanken? Han bruger utallige timer sammen med hans venner, og laver generalt bare mange andre mærkelige ting, ind han plejer. Han sover også ved venner, som han før i tiden sjældent snakkede med. Jeg føler mig total glemt for tiden. Man skulle tro han undgik mig og babysnakken. Nogen dage, kan jeg skrive til ham om morgenen, og igen om eftermiddagen, og evt ringe til ham, UDEN at få et svar. Jeg ved ikke hvad han laver eller hvor han er. Så kan han svare mig kl. 23 om aftenen: ''Undskyld jeg ikke har kigget på min mobil skat''. Jeg er SÅ irreteret over det!  Hvordan kan man undgå at kigge på den en hel dag? 

Jeg har sagt, at det er begyndt at gå mig lidt på, at hans kontakt til mig er så dårlig. Når vi skal til at flytte sammen, og være en familie, vil jeg gerne at det er iorden. Så der ikke er nogen problemer, når vi skal have den bette. Hvis ikke det er for meget at forlange?  Tænker nogengange: hvad gør jeg så, hvis jeg er alene hjemme, og mit vand går, og jeg ikke kan få kantakt til ham.. Og jeg føder alene.. Sikke nogen forstillinger. Men alligevel ikke urealistiske på nuverende tidspunkt 

Nogen der har oplevet noget lignende med jeres kærester? Er jeg for krævende? Suuuuukkk...

Det lyder absolut ikke særlig moden af din kæreste og jeg ville forlange at han tog sig sammen og at det sku gå hurtigt.. Tænker os lidt mht økonomi så er det jo altså dyrt at få børn så i det du siger at økonomi ikke er et problem tænker jeg om i overhovedet er klar over hvor mange penge man egentlig bruger på sådan en lille størrelse og familie livet

xoxotasha skriver:

Det er meget normalt at unge fyre "panikker" lidt og derfor har vildt travlt med at nå at være unge. De tror hele deres ungdom forsvinder når de bliver forælder. Men det gør den altså ikke  Lad ham få noget fred. Er sikker på han ikke gør det for at være ond over for dig!

Når det så er sagt, så synes jeg han burde svare dig når du skriver til ham. Med mindre det er hver time du sms'er ham. Så ville jeg nok også blive irriteret. 

Held og lykke med det hele 

Kan også sagtens forstå ham. Og har heller ikke noget imod, at han er så meget sammen med hans venner. Jeg ved at det er mig han har valgt det her med 

Jeg skriver måske 3 beskeder på én dag, hvor han slet ikke svare mig. Og så måske 2 opkald. Nogengange virker det at ringe, så han i det mindste kigger på hans mobil. Det bliver også bare ignoreret 

Månsson skriver:

Det lyder absolut ikke særlig moden af din kæreste og jeg ville forlange at han tog sig sammen og at det sku gå hurtigt.. Tænker os lidt mht økonomi så er det jo altså dyrt at få børn så i det du siger at økonomi ikke er et problem tænker jeg om i overhovedet er klar over hvor mange penge man egentlig bruger på sådan en lille størrelse og familie livet

Lige nu syntes jeg jo heller ikke at det virker særlig modent.. 

Ja, lad mig lige uddybe den. Jeg har aldrig været særlig god til at bruge penge, så dem jeg har tjent på mine fritidsjobs, har jeg stortset lagt til side alle sammen. Har 20.000kr på kontoen nu, bare af opsparing. Har 3 i familien, med småbørn på under 1år, så har allerede nu fået 4 sække med babytøj, i små størrelser. Og legetøj i massevis. Af mine forældre har vi fået barnevogn og babyseng. Af en anden familie, havde vi fået pudslebord, og en masse tommee tippee sutteflasker. Det eneste vi skal skal skaffe, er en autostol.  Så der har vi allerede sparet en masse penge.. 

Anonym skriver:

Lige nu syntes jeg jo heller ikke at det virker særlig modent.. 

Ja, lad mig lige uddybe den. Jeg har aldrig været særlig god til at bruge penge, så dem jeg har tjent på mine fritidsjobs, har jeg stortset lagt til side alle sammen. Har 20.000kr på kontoen nu, bare af opsparing. Har 3 i familien, med småbørn på under 1år, så har allerede nu fået 4 sække med babytøj, i små størrelser. Og legetøj i massevis. Af mine forældre har vi fået barnevogn og babyseng. Af en anden familie, havde vi fået pudslebord, og en masse tommee tippee sutteflasker. Det eneste vi skal skal skaffe, er en autostol.  Så der har vi allerede sparet en masse penge.. 

Nej syntes ski det er lige nemt nok at undskylde det med at han kun er 19 må jeg indrømme..

Oki men det var nu os mere på sigt med dagpleje plads osv

Månsson skriver:

Nej syntes ski det er lige nemt nok at undskylde det med at han kun er 19 må jeg indrømme..

Oki men det var nu os mere på sigt med dagpleje plads osv

Mon ikke vi nok skal få det til at fungere  Han har 12.000kr om måneden, og jeg har 7900kr. Så dyrt er det vel ikke 

Anonym skriver:

Mon ikke vi nok skal få det til at fungere  Han har 12.000kr om måneden, og jeg har 7900kr. Så dyrt er det vel ikke 

Nej det er det ik men lur mig om der så ik er en masse faste udgifter til dentid

Anonym skriver:

Ja, jeg går lige til sagen. Visse ting skal bare ud. 

Jeg er en pige på 18år, som har en kæreste, på 19år. Vi har været sammen i 3år. Uden pauser. Vi er meget glade for hinanden. Jeg er blevet gravid (ikke planlagt), og er 11 uger henne på mandag. Efter dette her er sket, har vi besluttet os for at flytte sammen, og få styr på tingene inden den lille kom, så vi kunne blive en lille familie. Jeg er pt på kontanthjælp, og han er under uddannelse, så han får elevløn. Så økonomien er ikke noget problem. 

Siden vi besluttede os for at tage rollen som kommende forældre, er det som om min kæreste er blevet lidt mere løs på tråden. Ved ikke om han stadig lige skal vænne dig til tanken? Han bruger utallige timer sammen med hans venner, og laver generalt bare mange andre mærkelige ting, ind han plejer. Han sover også ved venner, som han før i tiden sjældent snakkede med. Jeg føler mig total glemt for tiden. Man skulle tro han undgik mig og babysnakken. Nogen dage, kan jeg skrive til ham om morgenen, og igen om eftermiddagen, og evt ringe til ham, UDEN at få et svar. Jeg ved ikke hvad han laver eller hvor han er. Så kan han svare mig kl. 23 om aftenen: ''Undskyld jeg ikke har kigget på min mobil skat''. Jeg er SÅ irreteret over det!  Hvordan kan man undgå at kigge på den en hel dag? 

Jeg har sagt, at det er begyndt at gå mig lidt på, at hans kontakt til mig er så dårlig. Når vi skal til at flytte sammen, og være en familie, vil jeg gerne at det er iorden. Så der ikke er nogen problemer, når vi skal have den bette. Hvis ikke det er for meget at forlange?  Tænker nogengange: hvad gør jeg så, hvis jeg er alene hjemme, og mit vand går, og jeg ikke kan få kantakt til ham.. Og jeg føder alene.. Sikke nogen forstillinger. Men alligevel ikke urealistiske på nuverende tidspunkt 

Nogen der har oplevet noget lignende med jeres kærester? Er jeg for krævende? Suuuuukkk...

Min kæreste er 26 år gammel.. Jeg fødte for en måned siden..
Fra jeg var omkring 10 uger henne og begyndte at synes det var røvsygt at tage med til fester osv. fordi jeg hurtigt blev træt og folk blev skide fulde og røvirriterende har han været i byen hver eneste weekend med undtagelse af 3 uger før termin og indtil efter jeg fødte..

Det er helt normalt at de panikker på en måde, og de har brug for at leve det sidste af deres vilde ungdom.. Og det irriterer garanteret mest os gravide fordi vi ikke kan være med på samme måde tror jeg.. Det var i hvert fald det der gik mig mest på, også at jeg alle dage har været røv jaloux

Jeg håber du kan få forklaret for ham, hvordan du har det, men forvent ikke, at han ændre det ret meget.. Og hellere han fiser rundt alle mulige steder nu, hvor der ikke er noget ansvar der skal tages, end han gør det når bebs kommer! Og mht. om dit vand går når du er alene hjemme, så tror jeg nu nok, at han til den tid har vænnet sig lidt mere til tanken og derfor sørger for at enten være hjemme eller sørge for, at du vil kunne komme i kontakt med ham

Håber det bedste for jer, og held og lykke med spiren