Når man ikke vil mere?

Klokken er lige knap 21. 

Jeg tænker at jeg vil smide mig selv tidligt i seng, for hvad skal jeg ellers? Det er hårdt. At være alene. Konstant. 

Tårerne presser på. Jeg føler mig som en fiasko. Jeg har fejlet. Jeg er den værste mor, den værste veninde, den værste datter. Fiaskoen er en fejl. Det er jeg sikker på. For hvem skulle nogensinde ønske sig MIG? Hvem skulle nogensinde kunne holde af MIG? Elske MIG? 

Det er uforklarligt at have det sådan her. Men hvordan er "sådan her"?  Hvordan har jeg det? Og hvis jeg ikke ved det, hvem ved det så? 

"Du er smuk" i min bare røv. Åben jeres øjne. Se hvad JEG ser. Et kedeligt ansigt, med dobbelthagen som er alt for tydelig. Fregnerne som overhovedet ikke klæder mig. Mine øjne der er så grimme, at de kunne slå en død mand ihjel. Hvorhenne er man så smuk? Indvendig? 

Jeg er træt af at føle mig ked af det. Jeg er træt af at være mig. Jeg er træt af at leve. Og så burde mit valg vel ikke være så svært? Men det er det! 

For mit barn skal ikke opvokse uden mor ved sin side. Dette er et råb om HJÆLP. Hvem kontakter jeg nu? Når lægen ikke er nok? Og psykologen giver op?

Anonym skriver:

Klokken er lige knap 21. 

Jeg tænker at jeg vil smide mig selv tidligt i seng, for hvad skal jeg ellers? Det er hårdt. At være alene. Konstant. 

Tårerne presser på. Jeg føler mig som en fiasko. Jeg har fejlet. Jeg er den værste mor, den værste veninde, den værste datter. Fiaskoen er en fejl. Det er jeg sikker på. For hvem skulle nogensinde ønske sig MIG? Hvem skulle nogensinde kunne holde af MIG? Elske MIG? 

Det er uforklarligt at have det sådan her. Men hvordan er "sådan her"?  Hvordan har jeg det? Og hvis jeg ikke ved det, hvem ved det så? 

"Du er smuk" i min bare røv. Åben jeres øjne. Se hvad JEG ser. Et kedeligt ansigt, med dobbelthagen som er alt for tydelig. Fregnerne som overhovedet ikke klæder mig. Mine øjne der er så grimme, at de kunne slå en død mand ihjel. Hvorhenne er man så smuk? Indvendig? 

 

Jeg er træt af at føle mig ked af det. Jeg er træt af at være mig. Jeg er træt af at leve. Og så burde mit valg vel ikke være så svært? Men det er det! 

For mit barn skal ikke opvokse uden mor ved sin side. Dette er et råb om HJÆLP. Hvem kontakter jeg nu? Når lægen ikke er nok? Og psykologen giver op?

håber du får nogle brugbare svar, og jeg håber snart  Skinner på din vej! God bedring

Du ringer til livslinien så snart du kan.. Der er hjælp at hente, og andre psykologer. Du er en god mor, når du tænker på dit barns fremtid! Varme tanker herfra.

Det gør mig virklig ondt at du har det sådan:-(

Hvis jeg var dig ville jeg nok undersøge hvor den nærmeste psyk skadestue er, du skal ikke havde det sådan.

Håber virkelig du snart får det bedre :-)

Jeg vil sige psykriatrisk skadestue... Nu.... 

Isabella_mor skriver:

Jeg vil sige psykriatrisk skadestue... Nu.... 

Det kan jeg ikke. Er så bange for at de tager mit barn. Og gør de det, knækker de mig helt og så giver jeg op. 

Hvor længe har du haft det sådan?

Hvor længe har du haft det sådan?

Hvor længe har du haft det sådan?

Mokka skriver:

Hvor længe har du haft det sådan?

Alt for længe. Omkring 6 år.