Ja øv, det er træls. Jeg vågner osse ved alt...især efter jeg er blevet mor. Men Kristine, det er ikke fordi du fokuserer for meget på det vel?
Jeg tænker på alle de tanker der kværner i dit hoved, om hvor lidt søvn du nu får osv., det er jo lige til at holde dig selv vågen med....
Hvis det er problemet, så prøv at gøre det med kroppen igen. Tøm hovedet for de tanker....
Nu ved jeg jo ikke, om det er det der holder dig vågen, men sådan havde jeg det engang, og først da jeg accepterede det, kunne jeg sove igen ret hurtigt efter jeg var vågnet. I starten tænkte jeg, nå ja, jeg kan ikke sove, så jeg kan lige så godt stå op. Så læste jeg i et blad, indtil jeg følte, at nu troede jeg, at jeg kunne sove, og gik så i seng igen.
Det virkede for mig efter en uges tid eller to, for så lå jeg i det mindste ikke i sengen og pinte og plagede mig selv med at jeg skulle sove. Desuden bliver sengen osse et hadet sted for mig, hvis jeg ligger der i flere timer uden at sove, så vil jeg hellere stå op, og gå ind igen, når jeg føler søvnen komme snigende...
Men som sagt, ikke sikkert du har det på samme måde...
Anmeld
