dette er af gode grunde mit første semi anonyme indlæg... det vil sige at de fleste af jer ved hvem jeg er... min datters navn er nævnt... og jeg er kendet her inde som K a y (uden mellemrum) men har brug for at den står som anonym ud ad til og ikke er klistret op imellem mine indlæg
syntes godt nok jeg har det svært lige pt... men ikke mere svrt end mange af jer andre...
i slutningen af graviditeten hævede mine armhuler op, og begynte at gøre ondt... jeg har ik kunne havde bh på siden jeg fødte fordi den gør ondt at havde på...
jeg blev haste undersøgt da jeg kom til lægen med det i november, med haste blodprøver og 3 læger der stod og kiggede og undrede sig...
blev haste scannet midt i december... og der er intet med lymferne... det er heller ikke mælkekirtler... det er noget uforklareligt... skulle så vente til jeg ik ammede mere og se om det blev bedre...
starten af januar ville elna ikke ammes mere, og jeg ventede en måned uden der skete noget med mine armhuler... så til lægen igen og jeg har nu tid til forundersøgelse på mandag for at se om hvad de kan gørre...
jeg tog på under graviditeten.. som alle gør... men efter graviditeten tog jeg 10 kg. på på 3 måneder (trøste spisning) 
det er jeg virkelig flov over... og er nu nede på min efterfødses vægt igen...
men det med de armhuler gør bare at jeg føler mig klam... jeg er så ked af det hver eneste dag... det er som om det bare overskygger mere og mere af mit humør, og stjæler mit overskud... jeg har ikke lyst til at gå ud af min hoved dør... jeg hader at skulle klæde mig på... for har bare lyst til at pakke mig ind... hader at det snart er sommer
det gør at alle de små ting i livet der går i mod mig bare bliver kæmpe store... og sådan er jeg ikke... jeg har altid været overvægtig... og inden graviditeten tabte jeg mig 35 kg. men har altid været glad og udadvendt og haft det godt med mig selv... har selv syntes at selvom jeg var stor... var min krop egentlig fin nok... og de killi der var for meget har egentlig altid siddet sådan oki fint... men de armhuler... jeg kan ikke klare dem...
de gør så ondt, jeg føler mig uatraktiv... har ikke lyst til sex... hvilket går min mand på... jeg er bare ikke mig selv...
jeg frygter de ikke kan gøre noget... eller ikke vil gøre noget... men jeg frygter også at de vil fjerne dem operativt... da jeg så ikke vil kunne løfte elna og lege med hende i et stykke tid efter... og det er jeg jo nød til at kunne da jeg jo går hjemme med hende...
er så ked af det hele tide at jeg har lyst til at trøstespise u afbrudt... og mit vægtab har også de sidste par uger været på standby... men har da kunne holde det nogenlunde... uden at tage på...
men jeg mangler stadig at skulle af med mange killo... mangler stadig at finde nyt jo (helt anden snak, om mere modgang), mangler stadig at blive glad... og havde lyst til... alt
