Shit, det er svært!

Nåh, ja min kæreste og jeg tog (som før skrevet om) endnu en stor snak i januar måned, omkring PB. Han var ikke klar og aftalen var at han tænkte over tingene og at vi ikke snakkede om det, indtil jeg skulle have min sidste HPV-vaccine, som var igår!

Vi snakkede lige om det her, da vi spiste.. Og ja, SAMME SVAR, han føler ikke for det endnu!

SHIT det er svært altså, jeg vil så gerne vente på ham, men altså, det er godt nok hårdt..

Jeg føler mig så fortabt og knust  Ja, jeg kan slet ikke beskrive mine følelser.
2 år er nu snart gået uden at han har rykket sig  
Vi blir ældre, tænker også at det blir sværere at blive gravid og det kan tage lang tid, så forstår ikke han ikke vil igang, når han godt kan se fornuften i at gå igang, for det siger han at han kan!

Og hvor er det bare svært, når jeg elsker ham overalt på jorden

Miss-86 skriver:

Nåh, ja min kæreste og jeg tog (som før skrevet om) endnu en stor snak i januar måned, omkring PB. Han var ikke klar og aftalen var at han tænkte over tingene og at vi ikke snakkede om det, indtil jeg skulle have min sidste HPV-vaccine, som var igår!

Vi snakkede lige om det her, da vi spiste.. Og ja, SAMME SVAR, han føler ikke for det endnu!

SHIT det er svært altså, jeg vil så gerne vente på ham, men altså, det er godt nok hårdt..

Jeg føler mig så fortabt og knust  Ja, jeg kan slet ikke beskrive mine følelser.
2 år er nu snart gået uden at han har rykket sig  
Vi blir ældre, tænker også at det blir sværere at blive gravid og det kan tage lang tid, så forstår ikke han ikke vil igang, når han godt kan se fornuften i at gå igang, for det siger han at han kan!

Og hvor er det bare svært, når jeg elsker ham overalt på jorden

Miss-86 skriver:

Nåh, ja min kæreste og jeg tog (som før skrevet om) endnu en stor snak i januar måned, omkring PB. Han var ikke klar og aftalen var at han tænkte over tingene og at vi ikke snakkede om det, indtil jeg skulle have min sidste HPV-vaccine, som var igår!

Vi snakkede lige om det her, da vi spiste.. Og ja, SAMME SVAR, han føler ikke for det endnu!

SHIT det er svært altså, jeg vil så gerne vente på ham, men altså, det er godt nok hårdt..

Jeg føler mig så fortabt og knust  Ja, jeg kan slet ikke beskrive mine følelser.
2 år er nu snart gået uden at han har rykket sig  
Vi blir ældre, tænker også at det blir sværere at blive gravid og det kan tage lang tid, så forstår ikke han ikke vil igang, når han godt kan se fornuften i at gå igang, for det siger han at han kan!

Og hvor er det bare svært, når jeg elsker ham overalt på jorden

SHIT - har han nu rykket det igen nu? Hvor er det ærgerligt han giver dig forhåbninger.

Jeg har desværre ikke nogle gode råd. Ville jo egentlig nok sige du skulle vente på ham, men det er nok også ret opslidende

Jeg kan nu huske at have læst en del debatter fra dig ang. dette. 

Jeg vil lige starte med at spørge hvor gamle i er? Altså er du fra 86? For så er det jo ikke fordi i har travlt. Hvis han ikke er klar er han ikke klar - og så tror jeg virkelig du skal passe på med at presse ham. Jeg ved godt det er svært, for jeg har selv stået der.

Hvis i har snakket og du er helt sikker på at han gerne vil have børn med dig på et tidspunkt så synes jeg du skal vente på ham og lade ham komme til dig. 

Som sagt kan jeg godt følge dig, for jeg kan sagtens huske hvordan det var. Jeg har været sammen med min kæreste siden vi var 16 og allerede da jeg var omkring 20 begyndte jeg at blive små-skruk. Ville dog gerne selv vente til jeg var færdig med min uddannelse. I 2007 blev jeg så færdig, og fik hurtigt fast job (24 år) og så var jeg ligesom klar.... ikke bare skruk, men klar.
Min kæreste var ikke klar. Han gjorde det klart, at han gerne ville have børn, og at det skulle være med mig, han var bare ikke klar. 

Jeg gik med mange af de samme tanker "bliver han nogensinde klar" "tager det lang tid når vi først går i gang?" osv. Og jeg synes virkelig det var hårdt nogle gange at vente på ham. 

I august 2010 stoppede jeg (på hans opfording) endelig på p-piller - JUHUUU, endelig var han klar. Dvs. jeg ventede i 3 år fra jeg selv følte mig klar. Heldigvis blev jeg hurtigt gravid.

Før du ved af det er i i gang, så prøv at nyde den tid i har sammen nu, uden børn. Og lad som sagt være med at presse ham.

Du er velkommen til at skrive PB hvis du har brug for at læsse lidt af. Jeg kan som sagt sagtens genkende følelserne, og jeg ved det er hårdt. Men jeg tror ikke på det går hurtigere af at du presser ham. 

Man kan jo ikke tvinge nogen til at være klar - at blive forældre er STORT, og kræver man er parat til at sætte sig selv og sine egne behov til side nærmest indtil den dag mna går bort. Så det er da klart vigtigt, at man er parat!

Jeg er ked af, at han bliver ved at give dig falske deadlines, men mon ikke han føler sig presset til at sætte en dag på.. Du vil takke dig selv i sidste ende, hvis du ikke presser ham, for ellers risikerer du at stå med et stedbarn og en mand, som bare slet ikke har lyst til at tage det ansvar det kræver!

Stivdie skriver:

Har stadig ikke de helt store, gode råd til, hvad du kan gøre, ud over evt at få nogle mennesker med små babyer ind i huset (måske er der nogle herindefra, som bor i nærheden og kan hjælpe?), så han kan se nogle stykker af dem på nærmere hold! Men du skal helt sikkert have et kæmpe med på vejen!

Årh, ja vi kender ingen med børn - Mht. folk herinde fra, jaa, det må jeg se på

Men tak for  Det varmer, når jeg sidder her og

esioul skriver:

SHIT - har han nu rykket det igen nu? Hvor er det ærgerligt han giver dig forhåbninger.

Jeg har desværre ikke nogle gode råd. Ville jo egentlig nok sige du skulle vente på ham, men det er nok også ret opslidende

Nej, han havde ikke lovet vi skulle igang, han havde bare lovet at tænke over det..

Ja, jeg må blive nødt til at vente, men det er som du skriver - Ret opslidende.

Janne T. skriver:

Man kan jo ikke tvinge nogen til at være klar - at blive forældre er STORT, og kræver man er parat til at sætte sig selv og sine egne behov til side nærmest indtil den dag mna går bort. Så det er da klart vigtigt, at man er parat!

Jeg er ked af, at han bliver ved at give dig falske deadlines, men mon ikke han føler sig presset til at sætte en dag på.. Du vil takke dig selv i sidste ende, hvis du ikke presser ham, for ellers risikerer du at stå med et stedbarn og en mand, som bare slet ikke har lyst til at tage det ansvar det kræver!

Han havde ikke lovet, vi skulle igang.

Men lovet at vi skulle snakke om det og at han virkelig ville tænke over tingene..

Jeg presser ham ikke.. Har sagt til ham, at jeg vil vente - Men det er begyndt at være ret hårdt psykisk!

Miss-86 skriver:

Han havde ikke lovet, vi skulle igang.

Men lovet at vi skulle snakke om det og at han virkelig ville tænke over tingene..

Jeg presser ham ikke.. Har sagt til ham, at jeg vil vente - Men det er begyndt at være ret hårdt psykisk!

Fra mit objektive synspunkt tror jeg altså stadig bare det kommer til at føles som et pres for ham, når det skal bringes på banen jævnligt, og der skal aftales tidspunkter i skal tale om det på..

Frk.S skriver:

Jeg kan nu huske at have læst en del debatter fra dig ang. dette. 

Jeg vil lige starte med at spørge hvor gamle i er? Altså er du fra 86? For så er det jo ikke fordi i har travlt. Hvis han ikke er klar er han ikke klar - og så tror jeg virkelig du skal passe på med at presse ham. Jeg ved godt det er svært, for jeg har selv stået der.

Hvis i har snakket og du er helt sikker på at han gerne vil have børn med dig på et tidspunkt så synes jeg du skal vente på ham og lade ham komme til dig. 

Som sagt kan jeg godt følge dig, for jeg kan sagtens huske hvordan det var. Jeg har været sammen med min kæreste siden vi var 16 og allerede da jeg var omkring 20 begyndte jeg at blive små-skruk. Ville dog gerne selv vente til jeg var færdig med min uddannelse. I 2007 blev jeg så færdig, og fik hurtigt fast job (24 år) og så var jeg ligesom klar.... ikke bare skruk, men klar.
Min kæreste var ikke klar. Han gjorde det klart, at han gerne ville have børn, og at det skulle være med mig, han var bare ikke klar. 

Jeg gik med mange af de samme tanker "bliver han nogensinde klar" "tager det lang tid når vi først går i gang?" osv. Og jeg synes virkelig det var hårdt nogle gange at vente på ham. 

I august 2010 stoppede jeg (på hans opfording) endelig på p-piller - JUHUUU, endelig var han klar. Dvs. jeg ventede i 3 år fra jeg selv følte mig klar. Heldigvis blev jeg hurtigt gravid.

Før du ved af det er i i gang, så prøv at nyde den tid i har sammen nu, uden børn. Og lad som sagt være med at presse ham.

Du er velkommen til at skrive PB hvis du har brug for at læsse lidt af. Jeg kan som sagt sagtens genkende følelserne, og jeg ved det er hårdt. Men jeg tror ikke på det går hurtigere af at du presser ham. 

Jeg presser ikke på ham, vi skulle bare snakke om det nu hvor jeg fik min sidste HPV vaccine.
Alder, jeg er 26 år og han er 27 år. Jeg synes nu at alderen er begyndt at spille en rolle også i forhold til, at der kan gå hele eller halve år, før jeg bliver gravid.

Han siger, at hvis jeg blev gravid ved et uheld så ville han gerne beholde det (IKKE FORDI JEG KUNNE FINDE PÅ AT SNYDE HAM)
Han kan godt se fornuften i at starte PB op nu mht. vores alder, så jeg synes det er rigtig svært...
Og det er mig han vil have børn med, så det er ikke det!

Ja, jeg må vente, men hvor er det hårdt..
Vi har det (underligt nok) rigtig godt i vores forhold og nyder hinanden..

Hvor er det frustrerende, jeg er simpelthen så ulykkelig over det!

Jeg ved godt at der er mange andre der er eller har været i min situation, men øøjs.. Det slider altså på en. Og jeg er altså virkelig klar/skruk... Dvs. det er i perioder, for jeg prøver virkelig at sætte det på stand-by!

Tusind tak for dine søde ord...