"Aæene med datter, føler sig som en dårlig mor og nu gravid...."
Hov.. Jeg ville ikke ha sendt det... Men kom til at trykke..
Han har været tilbage hos os i en uge og det er gået rigtig dårligt, jeg kan ikke tilgive ham alt det forfærdelige han har gjort, jalousi, vredesudbrud, hårde ord og dating og løjet om penge. Han har slet ikke været sådan siden, og han er kærlig og sjov, og min datter er vild med ham. Og nu er jeg gravid!! Men han er taget hjem fordi jeg har været så sur... Han vil ikke se barnet hvis vi ikke skal være sammen. Hvilket jeg nok ikke kan. Kan jeg være bekendt at få et barn med ham? Kan jeg være bekendt at få en abort fordi jeg tankeløse har været SKRUK. Kan jeg være bekendt mod barnet at ha en datter med en far, ferier og gaver, og det der kommer ingen far har...
Det er ligesom om at jeg bare har villet være gravid, at min hjerne har været slået fra og SKRUKKEN har revet mig rundt! Nu ANER jeg ikke mine levende råd. Vi har kun min mor som bedsteforældre. Jeg føler mig dum og skammer mig noget så grusomt, og har så dårlig samvittighed overfor min datter, der nu skal vente endnu 40 dage før den samme plads er der i den gamle børnehave. Føj....! Men samtidig mærker jeg en jernvilje. Der siger, få barnet og giv hende en søskende. De vil altid ha hinanden og det får de brug for. Du kan godt være der til to børn. Og nu er det gjort, og så tager jeg ansvaret. Jeg kan SEmig selv som enlig mor til to, og jeg vier virkelig al min tid til min datter. Det manglede da bare. Men kan jeg være det bekendt over for det barn? Min søster lagde røret på da jeg fortalte jeg var gravid... Jeg ved mine onkler osv vil grine ad mig og syns jeg er forfærdelig. Aner ikke hvad jeg skal gøre, om jeg kan klare en abort bekymrer mig mest. Sagens kerne måske endda. Jeg er ikke så bekymret for at ha to guldklumper alene, men at klare følelserne ved en abort..... ALTID vil det forfølge mig.. Fik en da jeg var atten, og en 17 uger sen abort som 24 årig pga trisomi18 kromosomfejl. Samvittighed og sorg. Lede ved mig selv
Charlottes svar
Kære Du
Nu fik jeg så dit andet brev, hvor din historie jo fortsætter. Det lyder nu ikke på nogen måde som en mand du skal regne med overhoved, hverken med barnet (hvis du får det) eller på anden måde. Et barn har jo bedst af at kende sin far, eller sit ophav, og selvom du sagtens kan se (skriver du) at du kan være alene med to børn, så ville jeg nu alligevel anbefale dig at gennemtænke det een gang mere. Den ene vil vokse op med en far der ser sit barn, den anden ikke, f.ex.
At være alene, helt alene som du næsten beskriver din tilværelse, med to små børn er nu ikke så let, så jeg ville tænke grundigt over om du hellere skulle få en abort og så få det næste barn med den dejlige mand du en dag møder. Du skriver at en abort altid vil "forfølge" dig, ja, alle de beslutninger vi tar' "forfølger os mere eller mindre, det ville også "forfølge" dig rensten af livet at få et barn.
Du skriver at du føler dig dum over at din hjerne blev slået fra og din lyst slået til, jamen sådan er vi mennesker jo indrettet. Jeg synes ikke du er dum, men jeg synes det ville være dumt ikke at gennemtænke din situation og vælge den løsning, eller udvej, som du føler dig mest sikker på i det lange løb vil være den bedste for dig. Kender du ikke en klog vis kone du kunne tale med (ikke din mor, en der står udenfor din familie men som kender dig) en som du kan vende og dreje de forskellige muligheder med. Skal du beholde det barn med de konsekvenser det så har og får, eller skal du få en abort med de konsekvenser det så har. Hvis du ikke kender en klog vis kone (ikke en ung jævnalderende, en med livserfaring) kunne du mon tale med din læge? Jeg læser dit brev og læser en masse forskelligt rettede tanker, følelser og meninger så du kunne få glæde af en der kan "rydde" lidt op i dine tanker så du kan væølge det rigtige.
Ellers kunne et par sessioner hos en psykoterepeut eller coach måske være en god investering, det er trods alt en vigtig beslutning.
Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers skal du naturligvis skrive igen.
Mange varme hilsner Charlotte,
www.grumme.dk
En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, parforholdet og troen på fremtiden.Charlotte tilbyder at give erfaren og kvalificeret støtte til at bearbejde de vanskelige følelser der er knyttet til alle tab – og især når det er et barn man mister.
Se Charlottes hjemmeside: Grumme.dk
