Janne T. skriver:
Tænk sig, så nåede jeg hertil (igen)! Sikke en graviditet det har været! Med bækkenløsning, med check på fødegangen og scanning af livmoderhals, som var blød for tidlig, og igen til check for 2 uger siden, fordi min jordemoder konstaterede for hurtig hjertelyd hos den lille mand. Men han fejlede ikke noget - det er bare genetisk, det var jo det samme med Rose
Og nu er det i dag! Terminen! Jeg havde faktisk troet jeg ikke gik over igen, men jeg blev sørme taget ved næsen 
Jeg var til jordemoder i går, og hun tilbød straks at lave hindeløsning. Da jeg de sidste uger har haft regelmæssige plukveer hver aften, lidt afgående slimprop, samt at plukveerne har været ret stride, så havde jeg virkelig regnet med, at jeg var åbnet lidt, så jeg var spændt. Men hvad siger hun så? Ja, hun kan ikke lave hindeløsning, fordi jeg er fuldstændig lukket. Snøft
Det har jeg aldrig hørt nogen opleve før, men selvfølgelig sker det for mig
Så der går nok lige lidt endnu, før jeg føder.
Hun skønnede ham til 4 kilo. Rose var 4240 da hun blev født 41+1, så det er cirka samme størrelse. Jeg tror dog, at han nok nærmere er 3800 gram nu.
Da jeg var til check på FG for 2 uger siden, blev han skønnet til 3400, men blev vækstscannet til 3120 gram. Jeg tror dog de 3400 nok har været mere realistisk, og så passer det med han nok er de 3800 gram nu. Han var også mindre end Rose til 3D scanningen..
Så nu vil jeg bare gerne bede om SPANDEVIS af vestøv, så vi kan møde den lille fyr! Vi glæder os meget til at blive forældre igen og se, hvordan det mon er at være far og mor til en lille dreng. Og er spændt på hvordan Rose tager det!
Til slut terminsmaven (og lillebrors seng
)
Du er bare så smuk.. Også når du er gravid.. 