Tauf skriver:
Ja. Jeg ved ikke hvad der sker men det er som om jo mere lyst det bliver udenfor, jo mere mørkt bliver det i mit sind.
Jeg sover og sover hele tiden. Jeg kan kun overskue at være sammen med Elias og min mand i max 30min af gangen.
Jeg var ellers lige begyndt at få det bedre. Men nej det var åbenbart ikke den vej det skulle forsætte.
Jeg har ikke denne gang lyst til at dø men jeg kan bare ikke holde til at være til. Det er hårdt bare at trække vejret. Nogengange ved jeg slet ikke hvordan jeg kommer op og får Elias i tøjet.
Men jeg er også fuldstændig færdig når jeg kommer hjem.
Jeg har ondt alle steder. og drømmer igen helt vildt...
Jeg magter bare intet mere. Ja faktisk magter jeg ikke en gang at sige stop og farvel til livet.
Jeg ved ikke hvad jeg vil med det her ud over som alt tid bare at komme ud med det...
Iiih altså søde, hvor er det da bare træls at du skal have det sådan, ville sådan ønske at jeg bare kunne suge al den "æv-følelse" ud af dig, sådan at du bare lige kunne have det godt i et stykke tid... 
Har du prøvet at gå en tur i solarie? Jeg ved godt alt det der med hudkræft og whatever, men jeg plejer at give mig selv en lille "gave" hvis man kan sige det sådan, ved at jeg går en tur i solarie her sidst på vinteren (Ved godt det er forHår, men vinteren har været lang i år) og så føler jeg mig ligesom, gennemvarmet og ved godt mod igen... Tror du måske det kan hjælpe dig lidt?
Og selvom jeg har sagt det før og du godt ved det, så står mit tilbud om en sludder for en sladder over en kop kaffe stadig ved magt
Anmeld
