Min engel Emil

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

9.039 visninger

23 svar

0 synes godt om

25. juni 2009

Jules

Det sværeste valg ..... NOGENSINDE!!!!

23. december 2006

Idag skulle være en af de dejligste i mit liv. Jeg skulle have kønnet på min baby af vide.

Der var slet ingen tvivl. En dreng....
Og jeg var så lykkelig....Kan slet ikke beskrive den glæde jeg følte.

Men så blev min glæde revet væk... Mit hjerte slået itu... desværre viste scaningen også at min søn havde rygmarvsbrok.
Det vil sige at hvis han overhovedet overlever ville han være hjerneskadet,ikke kunne styre sine ben og sin blære. Så han vil være syg hele sit liv. Han ville skulle have dræn i sin hjerne og han ville ikke blive særlig gammel .... Hvis han overhovedet ville overleve fødslen...
Så faren og jeg er blevet enige om at livet er hårdt nok i forvejen og at vi gerne vil skåne vores søn for et liv i smerte.

Så jeg skulle have en legal abort når alle folk ikke har ferie mere.

Det er den værste beslutning jeg nogensinde har skulle tage,og jeg ville aldrig ønske for nogen anden at skulle stå ivden situation...

Det var den værste dag i mit liv.

28. december 2006 (dagbog)

Så har de haft ringet fra sygehuset idag!
Jeg skal have aborten den 2 jan. 2007
Jeg kan slet ikke beskrive med ord for frygteligt det er at vide hvilken dag ens baby skal dø, når man kan mærke sparke inden i sig!
Og for at gøre ondt være så kommer der fandme os mælk ud af mine bryster!
Det ville være en ting jeg ville være lykkelig over hvis det var sådan at jeg vidste at min søn ville få brug for det...

Vi har besluttet at vores søn skal hedde Emil. Ikke fordi han kan blive døbt eller noget eftersom han bliver dødfødt. Han skal nedgraves på en speciel plads på en kirkegård i Randers, for han skal dælme ikke bare smides ud som et eller andet hospitals affald!

Alt det her er simpelthen så uvirkeligt! Og jeg bryder ud i gråd hver gang jeg ser mig i spejlet,mærker liv,eller ser noget med babyer i tv.

Jeg kan virkelig ikke forstå det her er sket for mig! Det her ville jeg virkelig ønske ingen skulle udsættes for!

Faren var og hente alle baby tingene i går. Og det er ligesom blevet lettere at være her. Uden alle de ting som minder mig om at jeg ikke skal være mor.
Jeg ved godt at jeg nok ikke burde have købt de ting inu. Men det her skulle have været den lykkeligste tid i mit liv. Og hvorfor så vente til i allersidste øjeblik med at købe alle tingene. Men ja...Det ville nok have sparet mig en masse sorg. Men den tanke havde jeg jo slet ikke overvejet.

Hold da op hvor tiden går langsomt når man ikke kan se noget mening med noget som helst....

Min søns fødsel 2-3 januar 2007

Min søns far og jeg ankommer til sygehuset... Allerede nu er jeg totalt grædefærdig. - Det er vi begge... Er ude af mig selv? Er dette den rette beslutning? Jeg har allermest lyst til at stikke af... ! Jeg vil ikke tage min søns liv!!! Men hvilket liv vil han få? Jeg har læst og undersøgt... Er det hvad jeg ønsker for ham.... NEJ... Et liv i kørestol,ingen kontrol over blære eller noget som helst andet.... Den værste beslutning nogen sinde...Den allerhåredste... Men den eneste rigtige i mine øjne...
Vi snakker med en sygeplejeske... Hun er medfølende og tar min hånd og slipper den nok ikke i 20 min... Jeg kommer i det hæslige hospitalstøj og blir smidt på en briks... er på en fødestue... Kan høre grædende babyer når døren blir åbnet og indtil den går i igen.... Ligger med hovedet på puden og tårende triller... Kan intet sige... Nu skal det her bare igang ... Kan ikke holde det ud mere. Får lagt stikpiller op... venter venter og venter...Får lagt flere op.... Vi troede det ville tage nogle timer... Nu 8 timer efter er der intet sket... Jeg får en omgang mere og venter så igen... De undersøger mig og de kan se der ikke er ved at ske noget...så vi skal sove der om natten...Jeg får 40 i feber om natten.... Men det bemærker jeg ikke...vil bare sove mig ud af det mareridt... Om morgen får jeg flere piller... Har nu fået 2 mere end normalt... Og 3 timer efter blir jeg undersøgt. Nu var der ved at ske noget så jeg får lagt en rygmarvsbedøvelse. I de timer den skulle virke var der 20 min hvor den faldt ud....Avavavav... sikke ondt det gjorde.... Det blir middag og jeg føler jeg skal tisse... Jeg spørg : Sker der noget hvis jeg går på wc? Nej det kan du sagtens siger jordmoderen(Nummer 5 i løbet af den 1 1/2 dag jeg har været der)
Jeg går på wc... Og synets ikke rigtig der sker noget...Så vil tørre mig... Så kan jeg mærke noget hård...Shit... Jeg prøver at rejse mig og holde hånden under... Jeg skriger Adnan- hjæææælp ... Ham og jordmoderen kommer styrtende og hun når lige at gribe ham inden han forsvinder i wcet... Min engel blev født på få sec...ret dramatisk... Men jeg skulle i det mindste ikke ligge og bruge timer på at presse ham ud...
Jeg kom ind i sengen igen og fik min døde søn i mine arme... Min smukke smukke sårbare lille søn... de yndigste læber(efter sin far) de fineste små fingre...Og så dejlig blød... Det smukkeste jeg nogensinde havde set. der var ingen tvivl om at han havde rygmarvsbrok...Han havde en KÆMPE klump på ryggen.... De havde ellers sagt at vi muligvis ikke kunne se at han fejlede noget... men det kunne vi...
Jeg er ikke bestemt troende ... Men nu ville jeg se min præst...Der blev ringet efter hende og hun kom og velsignede min søn...sang for ... holdt ham.... Hun har også begravet min mor og spurgte om han ikke skulle ligge ved hende....? Jo der er da ikke noget bedre sted end hos mor...Hvor han kan blive passet på...

Min exes forældre kom(De er muslimer)lidt inden præsten.... Og kunne godt forstå hele situation og forstå jeg havde brug for at få afvide at min søn kom i himlen...
Efter 5 timer med ham i mine arme havde jeg ingen trang til at give ham fra mig... men jeg blev jo nødtil det... Alt ble bare så tomt...Jeg følte mig snydt... Hvorfor skal dette ske for os? Jeg græder endnu mere.... Får nogle piller til at stoppe mælken. Vælger at tage hjem... selv om jeg mest har lyst til at være på kapellet hos min søn... Der hvor jeg høre til... Exen blev hos mig... Han ville ikke have jeg skulle være alene... Det var jeg taknemlig for...

Forsættes............

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

25. juni 2009

Jules

6. januar

Så har vi begravet min lille Emil i dag.

Vi holdt en lille form for begravelse hvor kun de nærmeste var med. Han lagde i en smuk hvid kiste med nogle flotte hvide blomster oven på. Med sig i kisten fik han sin sut, bamse og et brev fra sin mor, hvor der står hvor meget hun elsker ham, og hvor vidunderligt det var at holde ham, og hvor svært det var at skulle give slip på ham. Han lagde svøbt i et sjal hans moster havde lavet...

Han ligger på sit mormors gravsted, så hun kan passe på ham. Hvilket gør det lidt letter for mig at han er sammen med hende oppe i himlen.

Jeg elsker dig Emil, og der går ikke en eneste dag hvor jeg ikke vil savne og tænke på dig....

Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden min ex igennem alt dette.... Jeg blev gravid den sidste aften inden vi gjorde det forbi... Vi havde alt i alt været sammen i godt 3 år... I denne situation viste han sig som den bedste mand i hele verden... den støtte jeg havde brug for... På trods af det var lige så hårdt for ham selv om han i starten ikke havde ønsket jeg skulle beholde barnet. Men han var lige begyndt at glæde sig lige som mig...

Det var så min historie om min engel Emil...

Anmeld

25. juni 2009

Bondepigen

Puha, Julie. Sidder virkelig med en klump i halsen. Det må bare have været så forfærdelig hårdt!!

Jeg er virkelig ked af at høre, at din første graviditet endte så ulykkeligt. Men hvor var det smukt at han blev begravet samme sted som din mor, så hun kan passe på din lille Emil.

Kram fra Tina.

Anmeld

25. juni 2009

Sjl-msl-Mkl

Hold da op..... Jeg sidder bare og græder..

Det er jo så sørgeligt, men osse en smule smukt!!!!
Emil ligge nu hos din mor, godt beskyttet. Det er så smuk, på en eller anden måde. Han har det nok bedre oppe i himmelen, frem for her i denne verden, han ville komme ud til et liv i kørestol osv. Jeres kærlighed til ham ville ikke være nok!! Selv om man kunne tænke sig det.

Flot og smukt skrevet.
Han er der oppe et sted!!

Anmeld

25. juni 2009

Moderator

Det var rart at du skrev din historie i denne kategori også....

Med tiden bliver det bedre... jeg falder stadig i et hul engang imellem, men det går længere og længere imellem.

Det er super dejligt, at han ligger sammen med din mormor...

Masser af kærlighed til dig.

Anmeld

25. juni 2009

mortil(nichlasogmathias)

hold da op hvor jeg tuder lige nu, hvor er det synd for jer...

tager hatten af for jeres beslutning, hvor er i stærke...
jeg håber i har klaret jer igennem det, så godt som man nu kan... uha kan slet ikke beskrive hvor ked af det jeg er lige nu... hvor må det ha været hårdt... snøft snøft..
godt at din eks var der til at støtte dig....
håber virkelig at i har fået det bedre...

Anmeld

25. juni 2009

Frederikke80

Puha...

Sikke meget du har været igennem, hvor må det have været frygteligt. Kan slet ikke forestille mig hvor frygteligt det er at måtte begrave sit eget barn.

Men rigtig fin historie du har skrevet om lille Emil... tak fordi du ville dele den med os herinde

Anmeld

25. juni 2009