Tirsdag d. 19. marts klokken 8.00 havde jeg en tid til igangsættelse på Viborg Sygehus, jeg fik kørt kurve, blev undersøgt indvendigt og fik en snak med en rigtig sød jordemoder, fik en kapsel klokken 8.45 og blev sendt hjem med endnu en kapsel, som jeg skulle tage klokken 12.45..
Vi kører hjem og spiser morgenmad, klokken 10 begynder det så småt at rumstere i mit underliv, jeg går i seng med min varmepude og får sovet en times tid.
Klokken 11 ca. begynder mine veer, de starter ud med at komme ca. hver 10. minut, men det er kun de første 4-5 stykker der gør det, så går de over i, at komme hver 5. minut og vare 1-1½ minut..
Jeg ringer til fødegangen og spørger om jeg skal tage den næste kapsel, det fraråder hun mig og fortæller, at jeg lige skal se de næste par timer an, og hvis det går i sig selv, så må jeg gerne tage næste kapsel, men ellers skal jeg kontakte dem igen..
Klokken 15 ringer jeg igen til fødegangen, og hun beder os komme ind, så vi kan se hvor langt jeg er.. Vi kommer derind, kommer ind på en stue og jeg bliver undersøgt.. 2 cm livmoderhals ca. 2 cm åben.. Veerne har i mellemtiden fra jeg snakkede med fødegangen ved et tiden til kokken tre taget til i styrke, og jeg var til sidst ikke i stand til at tale under en ve.. Jeg får lov til at ligge i 1½ time på stuen og JM kommer tilbage og undersøger mig igen, livmoderhals næsten udslettet og 3 cm åben.. Jeg bliver sendt på FG og får med det samme taget vandet dernede.. Da er klokken ca. 17.
Klokken 19 kommer jeg i badekar, hvilket hjælper mig til at slappe af mellem veerne, men det var så også det.. Jeg bliver dårlig og kaster op, og JM + JM studerende beordre mig til at drikke en masse væske!
Veerne bliver værre og værre, og lige pludselig får jeg den ledeste pressetrang - men jeg er altså kun 5-6 cm åben!!
Jeg åbner mig stille og roligt, med så slemme veer, at jeg knapt kan få luft, selvom jeg gør alt hvad jeg kan for at fokusere på vejrtrækningen.. Det er et smertehelvede!
Klokken ca. 22 beder jeg om at få en epiduralblokade, og det synes JM er helt fint, så hun får fat i narkoselægen.. Som bare har PISSE travlt..
Der går 3-4 timer før hun kommer!!!I mellemtiden fra narkoselægen bliver kaldt til jeg får lagt epi'en prøver min JM en masse forskelligt smertelindring på mig, en masse forskellige stillinger, op og stå, knæ-albue leje, ligge fladt mm. og jeg får lagt en blokade indvendigt i skeden, som bare gør
herre nuller at få lagt, og den virker selvfølgelig ikke en skid
Der bliver jævnligt taget blodprøver fra Anthons hoved, da hans hjertelyd dykker et par gange, men han har det tilsyneladende fint hele vejen igennem!
Ca. klokken 01 kommer narkoselægen og ordner min epi, som hun jo egentlig skal ligge mellem 2 veer, men da jeg kun har ca. 30 sekunders pause mellem veerne på det tidspunkt er både JM, JM studerende og min kæreste nødt til at stå og holde mig stille, så narkoselægen kan få den lagt hurtigst muligt og undgå at stikke forkert.. 5 minutter efter den er lagt virker den, og jeg er i himlen! Jeg vågner totalt op, vil have mad, vil have væske, vil snakke med min kæreste, alt bliver bare GODT for mig!
Pressetrangen forsvinder ikke helt, men føles kun som spændinger omme i balderne, så det er til at leve med!
Efter et par timers ro tager pressetrangen til, virkelig til!!! Jeg er stadig kun ca. 8 cm åben, så jeg skal begrænse mine pres, og gud hvor er det svært!!!!
Pludselig dykker Anthons hjertelyd IGEN, og der bliver taget endnu en blodprøve fra hans hoved.. PH-værdien, som de måler i blodprøven er faldet, og de siger "han skal ud, og det skal være nu" jeg når slet ikke at tænke over hvad de siger, jeg har for ondt til at høre efter.. Ind kommer et par nye mennesker, og en fødselslæge (tror jeg) fortæller mig, at de er nødt til at lægge en HÅRD KOP på hans hoved, og at jeg er nødt til at samarbejde med hende, så vi kan få ham ud.. Den her kop er altså lavet af noget der minder om jern - og den er virkelig ubehagelig at få lagt op! Anthon står så skævt i mit bækken, at han ikke selv kan finde ud, hvilket lægerne mener er grunden til, at han fik stress..
2 presseveer efter koppen er lagt får jeg en lille slimet, blodig og stille baby op på maven i to sekunder før han bliver hevet væk fra mig igen over på bordet, han havde slugt fostervand, og da de får suget det op skriger han i vildens sky! Sikke en forløsning! Et kort øjeblik senere får jeg ham op på maven igen, og han er simpelthen bare alt for lækker, en tro kopi af sin far!
Klokken 5.48, onsdag d. 20 marts 2013, 13 dage over tid, føder jeg min lille perfekte dreng!
Efterfølgende får jeg af vide, at han havde parkeret sin hånd på kinden, hvilket har gjort pladsen i bæknet endnu mindre, så selvfølgelig kunne han ikke selv finde ud!
Vi ligger på fødestuen i et par timer før vi bliver flyttet op på barselsafsnittet, da Anthon var blevet taget med kop og jeg havde feber under fødslen.. Han er utrolig pirrelig hele dagen faktisk, og 12 timer efter han er født får han taget en blodprøve der viser, at hans infektionstal er for høje.. Klokken 3 om natten får han taget endnu en prøve, som viser det samme igen, og han bliver derfor indlagt på neonatal afdelingen.. Kæmpe slag i hovedet på mig, det gør mig utrolig ked af det, ikke nok med, at det var en LANG og hård fødsel, så bliver min baby lige flyttet væk fra mig, ikke engang et døgn gammel!
Han kommer i kuvøse, får lagt drop til antibiotika, sonde til mad og får døgnovervågning på (pulsmåler).. Det er meget voldsomt at se, synes jeg, men det er jo selvfølgelig for hans eget bedste!
Vi kom hjem igår formiddags, efter at have lagt derinde i en uge, og nøj hvor er det skønt at være hjemme i vante omgivelser!!!
Nu er mit eneste problem så bare, at Anthon har suttet mine brystvorter skæve, og derfor har lavet MEGA HUL i dem begge, så jeg kæmper med smerterne, men giver det en chance her påsken over!
Ja.. Det blev sgu langt, men det var også en lang, hård og voldsom fødsel synes jeg.. Den blev det i hvert fald lige til sidst!
Men stolt det er jeg, og jeg elsker den lille dreng mere end noget andet!
