Min veninde har 2 børn en på 7 og en lidt yngre, hun er alene med dem og de er i aflastning.
Jeg syntes det er svært at forstå mange af de beslutninger hun tag.
Den ældste er på noget der børne noget i 3-4 mdr for at blive da han er meget voldelig både over for mor og det andet barn. Først gang hun havde den yngste alene fokusere hun kun på hvor glad hendes yngste var og talte kun om det osv.
Hun har set sin dreng 2gange om ugen også begyndt pædagogerne og snakke om at det skulle sættes ned til en gang om ugen da han reagere hver gang hun har været der(jeg tænker at det da er normalt og du godt tegn at han reagere fordi han vil hjem) nu har deså nævnt det for anden gang på prøve. Også fortælle hun at hun gik med til det fordi hun ikke har tid de næste par gange fordi hun tager på en lille derinde den yngste og til noget frokost den anden gang., samtidig er hun lige blevet gravid og beholder barnet og hende og kæresten har kun været sammen siden oktober og er lige flyttet sammen(skal lige siger at hun ikke altid har kunne tage vare på den hun har)
Har bare lige brug for at komme ud med det da jeg syntes hun tænkerfor lidt på den ældste. Undskyld de manglende kommaer og smile,da jeg skriver fra mobil
Anmeld
