Gravid på p-piller

Rikke2404 skriver:

Jo det tror jeg da de ville.. Men tror måske også lige de skal sluge den først. I deres øjne er jeg jo stadig deres lille pige, på kun 18år.

Når jeg ser dem med andre spædbørn i familien, er de jo helt pjattet. 

Min kæreste mener bestemt at vi kan klare det også. Han har selv en meget børnevenlig familie. (Er min bestemt også, men de har børn i 3-4års alderen, hvor de mindste i min er 11år). Men han virker stadig en smugle skræmt ved tanken. Det var jo ikke ligefrem planlagt.  Han vokser med opgaven - det er jeg overbevist om!

Ja, men er da sikker på at de nok skal blive glade - hvordan kan man andet for så glædelig en nyhed? Og det er jo ikke fordi du er blevet gravid med en fremmed mand..

Jeg tror altid man lige skal vænne sig til tanken - planlagt eller ej.. Selvom vores var 100% planlagt og passede perfekt ind i forhold til studier og lignende, så skulle vi stadig lige vænne os til tanken! Og selv nu, hvor der er lige godt en måned til termin har jeg da stadig ikke 100% forstået at det er rigtigt, og at der virkelig kommer en rigtig ægte baby - MIN baby, som JEG skal passe på resten af mit liv! 

Martsbaby skriver:

Den beslutning er kun din og din kærestes! Så skid hul i hvad familie mener og hvad omverdenen siger til jeres alder.. Alder er kun et tal, og hvis I begge er klar til barn, så kast jer ud i det!

Alle forældre ser selvfølgelig deres børn være økonomisk sikret og have et godt sted at bo osv., men sådan er virkeligheden altså bare ikke altid!

Tag og snak med din kæreste om det og kom frem til den bedste beslutning for jer to!

Held og lykke med det!

Ja, altså for mig er det jo også bare et tal.  Vi føler os klar, og så gør vi det. 

Min kæreste har et godt job, og det har jeg jo også, så vi kunne jo godt flytte sammen. Vi ville bare have en opsparing først, syntes vi. Til indskud osv. 

Men tak for dit svar, og gode råd 

Rikke2404 skriver:

Ja, altså for mig er det jo også bare et tal.  Vi føler os klar, og så gør vi det. 

Min kæreste har et godt job, og det har jeg jo også, så vi kunne jo godt flytte sammen. Vi ville bare have en opsparing først, syntes vi. Til indskud osv. 

Men tak for dit svar, og gode råd 

Et andet godt råd, hvis I vil spare penge, så køb brugt! Der findes SÅ meget fint til de helt små, i skide god kvalitet, til meget billigere priser end i butikkerne!

Vi har nærmest kun købt brugt, og vi har næsten ingen penge brugt faktisk..

M (: skriver:

Ja, men er da sikker på at de nok skal blive glade - hvordan kan man andet for så glædelig en nyhed? Og det er jo ikke fordi du er blevet gravid med en fremmed mand..

Jeg tror altid man lige skal vænne sig til tanken - planlagt eller ej.. Selvom vores var 100% planlagt og passede perfekt ind i forhold til studier og lignende, så skulle vi stadig lige vænne os til tanken! Og selv nu, hvor der er lige godt en måned til termin har jeg da stadig ikke 100% forstået at det er rigtigt, og at der virkelig kommer en rigtig ægte baby - MIN baby, som JEG skal passe på resten af mit liv! 

Hehe, nej heldigvis ikke. Har jo trods alt været sammen med min kæreste i 4 ½ år 

Ja jeg skal bestemt også selv vænne mig til tanken! Én ting er at man bare snakker om det - en anden er at det hele pludselig er virkeligt.

Men tror tiden kommer til at gå meget stærkt?

Da min fætter fortalte at han skulle være far - gik der bare ingen tid (følte man) så kom babyen. Det var helt vildt. Og nu er hun 7 måneder 

Men hvor er det spændende, at det snart sker. Det må være et fantastisk øjeblik at få sin lille bebse i armene, efter den ventetid.. 

Martsbaby skriver:

Et andet godt råd, hvis I vil spare penge, så køb brugt! Der findes SÅ meget fint til de helt små, i skide god kvalitet, til meget billigere priser end i butikkerne!

Vi har nærmest kun købt brugt, og vi har næsten ingen penge brugt faktisk..

Jeg havde også allerede besluttet mig for at købe brugt. For nyprisen for de ting man skal bruge er sku mange penge 

Ellers tror jeg også i får en del fra venner og familie 

Rikke2404 skriver:

Hehe, nej heldigvis ikke. Har jo trods alt været sammen med min kæreste i 4 ½ år 

Ja jeg skal bestemt også selv vænne mig til tanken! Én ting er at man bare snakker om det - en anden er at det hele pludselig er virkeligt.

Men tror tiden kommer til at gå meget stærkt?

Da min fætter fortalte at han skulle være far - gik der bare ingen tid (følte man) så kom babyen. Det var helt vildt. Og nu er hun 7 måneder 

Men hvor er det spændende, at det snart sker. Det må være et fantastisk øjeblik at få sin lille bebse i armene, efter den ventetid.. 

 

Ja, så I kender jo hinanden - og jeres familier kender hinanden, og det er da en kæmpe styrke! (: 

Hm, jeg synes tiden er gået stærkt, når jeg kigger tilbage, men når jeg kigger frem går det sååå langsomt! Så tror det er meget blandet! 

Hvornår tænker I at fortælle det til familien?

Ja, jeg glæder mig også meget - er ved at være enormt nysgerrig på, hvad det er for et menneske jeg bærer indeni.. 

Rikke2404 skriver:

Hej!

Jeg er helt ny her på siden - så håber jeg kan tage lidt af jeres tid, mht. min tråd, og i har lyst til at besvare

Jeg er en pige på 18år, som på trods af p-piller, testede positiv her for nogle dage siden. Jeg har en kæreste (han er 19år), og vi har været sammen i 4½ år. 

Jeg starter på et grundforløb som ernærringsassistent her til august, og han er i gang med landbrugsuddannelse.

Jeg har et arbejde lige nu, hvor jeg har en opsparing på 15.000kr p.t. Vi spare sammen hver i sær til at flytte hjemmefra. (Som vi forhåbentlig snart gør). Vi bor stadig ved vores forældre.  Men vi ville gerne have det økonomiske iorden først!

Som sagt testede jeg positiv. Vi havde ellers aftalt at vente til jeg var frædig med uddannelse. Vi vil begge to rigtig gerne have børn, men det skal helst være når tingene passer sammen. 

Nu hvor der var sket en ''ups'er'', kan jeg ikke lade vær med at tænke på, om jeg skulle beholde det? Kan egentlig godt lide tanken om at vi fik en lille. Vi har været sammen så længe - og på trods af alderen, føler vi os også klar. Får helt sommerfugle i maven ved tanken Var det Ment To Be?

Mht. Uddannelse: Jeg kan vel godt tage grundforløbet, og så holde barsel? Nogen der ved noget om det?

Hvad syntes I er bedst på nuverende tidspunkt?

 

Rikke2404 skriver:

Pyha  Det lyder jo godt.

Så har jeg jo slet ikke så meget at frygte alligevel.. 

Hvordan var det at have små børn og være i gang med sådan en uddannelse samtidig? Forstiller mig det må have været hårdt alligevel? 

 

Rikke2404 skriver:

Hej!

Jeg er helt ny her på siden - så håber jeg kan tage lidt af jeres tid, mht. min tråd, og i har lyst til at besvare

Jeg er en pige på 18år, som på trods af p-piller, testede positiv her for nogle dage siden. Jeg har en kæreste (han er 19år), og vi har været sammen i 4½ år. 

Jeg starter på et grundforløb som ernærringsassistent her til august, og han er i gang med landbrugsuddannelse.

Jeg har et arbejde lige nu, hvor jeg har en opsparing på 15.000kr p.t. Vi spare sammen hver i sær til at flytte hjemmefra. (Som vi forhåbentlig snart gør). Vi bor stadig ved vores forældre.  Men vi ville gerne have det økonomiske iorden først!

Som sagt testede jeg positiv. Vi havde ellers aftalt at vente til jeg var frædig med uddannelse. Vi vil begge to rigtig gerne have børn, men det skal helst være når tingene passer sammen. 

Nu hvor der var sket en ''ups'er'', kan jeg ikke lade vær med at tænke på, om jeg skulle beholde det? Kan egentlig godt lide tanken om at vi fik en lille. Vi har været sammen så længe - og på trods af alderen, føler vi os også klar. Får helt sommerfugle i maven ved tanken Var det Ment To Be?

Mht. Uddannelse: Jeg kan vel godt tage grundforløbet, og så holde barsel? Nogen der ved noget om det?

Hvad syntes I er bedst på nuverende tidspunkt?

 

hvis i føler jer klar og har styr på økonomien osv, så er der jo ikke nogen skade i at få et barn.. JEG syntes personligt selv, at det er lettere at studere når man har et lille barn, frem for et fast job... 

det kan godt være at det er lidt småt med pengene osv... men det kan godt løbe rundt hvis en af jer tjener nok til at kunne betale institution osv når den tid kommer... er i begge under uddannelse, kan i søge friplads/tilskud osv... så finansielt kan det blive stramt, men i vil ikke komme til at stå dårligt, især så længe i begge studere...

så hvis i er enige om at det er det i vil. så siger jeg da GO FOR IT...

Det ER dyrt at etablere familie osv... men OFTEST så plejer man at have nogen i familien osv, der gerne vil hjælpe til, enten med tøj, udstyr osv som de har stående fra deres egne børn... Det KAN klares forholdsvist billigt...

og velkommen til. du skal ENDELIG bruge os herinde vi ELSKER at hjælpe og komme med gode råd