Så meget er sket!

DK skriver:

Sejt med planer om baby nr 2!

 

Og TILLYKKE med brylluppet! Hvor var du en smuk brud

 

Jeg er ked af at høre du har haft stress, det lyder skrækkeligt! Jeg var jo selv nede og bide lidt i græsset i forbindelse med indbrud/rednings"aktion" i efteråret, så jeg kender godt fornemmelsen af at INTET er som det plejer indeni en dejligt at du har overstået det værste og igen er på vej op! Jeg arbejder med sygedagpenge sager nu, og vil på det stærkeste råde dig til at lytte til din krop fremover. Det er ikke rart hvis det kommer tilbage. Men det tænker du allerede på kan jeg læse

 

Knus

D

Taaak, ja det var en HELT fantastisk dag, overgik alle forventninger og drømme

Desværre er jeg faktisk PT sygemeldt igen.....  Jeg pyntede nok lidt på det i oplægget.. Faktisk har det været på vej ned ad bakke i et stykke tid. Jeg har desværre en chef der ikke rigtig ved så meget om stress og ikke ved hvordan det påvirker én der har været nede som jeg har. Derfor blev det at komme tilbage, hutigt meget overvældende og uoverskueligt, uden at der åbenbart rigtig var nogen mulighed for at lave om på dét, fra chefens side af.. Så jeg LYTTEDE til de MEGET tydelige signaler kroppen kom med, og måtte desværre sige stop med en fuldtidssygemelding én gang til.... Jeg var rigtig bange over hvor stærkt det gik denne gang og hvor voldsomt min krop reagerede/ reagerer. Med voldsomt trykken for brystet, massiv svimmelhed, nedtrykthed og ekstrem træthed. Går ved en Coach der har gjort det meget klart for mig, hvor vigtigt det er jeg får ændret på tingene, hvis jeg ikke vil ende med at være invalideret resten af mit liv, ude af stand til at håndtere ret mange opgaver af gangen. Jeg synes det er lidt "skørt" og har svært ved at rigtig acceptere det, men jeg kan jo mærke det tydeligt på min krop. Så et eller andet sandt er der jo nok i hendes ord.... Så længe jeg ikke er på arbejde (nu her efter jeg har været væk et stykke tid) og så længe jeg kan holde det på afstand mentalt, ja så har jeg det jo faktsk helt fint, så længe jeg kan sove i løbet af dagen og så længe der ikke er for mange "hverdags opgaver" der skal ordnes til en bestemt tid. Det er i sær det med deadlines, store som små, der får mit system til at gå i sort. Jeg tror bare der har været al for meget tryk på med ALT for mange deadlines i ALT for lang tid uden et break. Så det følels sgu næsten som jeg er tilbage på status kvo? At jeg skal lære ikke at gå i "alarmberedskab" hver gang der kommer noget der skal være lavet til et bestemt tidspunkt.

Nå men HOLD DA OP en smørre. Så smed jeg lige det hele ud på nettet! Så må jeg håbe min chef ikke er at finde på baby.dk

Maria-s skriver:

jeg ved godt jeg er blevet rigtig dårlig til at skrive herinde og jeg må indrømme at der også har været langt mellem mine besøg herinde.... Men forhåbentlig kommer det til at ændre sig indenfor den nærmeste fremtid vi er i hvert fald klar til at arbejde på en nr 2 :p

Så utrolig meget er sket det sidste år. Lige om snart bliver Noah 2 år. 2ÅR! Han er verdens dejligste og jeg elsker ham så utrolig højt. Jeg kan stadig få tåre i øjene ved bare at sidde og stirre på ham og være så taknemmelig over hvor dejlig en dreng vi er blevet skænket.

meget har sket. Bl.a. Har jeg været nede at vende med en gang stress og var fuldtidssygemeldt i knap 3 måneder. Er stadig ikke kommet tilbage på guld tid og kæmper med reaktionsmønstre og det at lære at sige fra.... men det skal nok blive godt igen. Det handler jo i bund og grund om balance og det at lære at prioritere ens liv

og "prioriteret" er der blevet med et frieri fra manden sidste år i April og giftemål her den 16.02.2013 

Men fantastisk oplevelse som vil være i min og vores bevidsthed resten af vores liv. Alt klappede og hvert minut blev suget ind. Eneste minus var at Noah blev syg, men heldigvis havde vi en god barnepige, så han var i trygge hænder og jeg kunne abstrahere fra det og havde en veninde til at passe min telefon

jeg skriver fra mobilen, jeg håber jeg alligevel kan komme til at ligge et billede op... Ellers må det komme senere

forumet har været savnet. Jeg håber jeg nu har fundet overskud til at have mere tid til mig selv og dermed baby.dk nørdning

 

Dejligt at høre nyt Maria!

Først et kæmpe, kæmpe stort tillykke med brylluppet! Hvor er du bare en smuk brud. Er vild med den personlige brudekjole og billedet af jer i sneen. Det er dæleme da en flot mand du har fundet dig

Hvor lyder det hårdt med stress. Kan se i Dittes tråd, at du ikke er helt ovre det endnu. Håber du finder en måde at komme tilbage til jobbet uden at du behøver gå ned på det. Det er vigtigt at lytte til sin krop

Er sikker på at Noah er nøjagtig lige så skøn og dejlig som han plejer at være. Det er en fantastisk tid lige nu! ELSKER det!

Knus til jer

Årh, jeg er bare ikke god til at svare på noget som helst for tiden!

Hvor ser I lækre ud på billederne - det har sikkert været dejligt varmt at rende rundt der på stranden!

Det er godt nok træls med stress. Jeg ved ikke rigtigt, om jeg kan komme med nogle gode råd, men for nogle år siden, da vi kun havde Oliver og Zilan og lige var flyttet til Farsø, havde jeg også alt for meget om ørerne. Jeg ville gerne socialisere for at lære folk i byen at kende, da vi jo var nye, så jeg kom med i forældrebestyrelsen i Børnehaven og forældrerådet i Olivers klasse, som jo betød en del møder. Derudover arbejdede Serdar også dengang rigtig meget, så jeg var meget alene med børnene. Zilan gik til to ting og Oliver til tre ting, og jeg selv spillede håndbold, så jeg farede frem og tilbage mellem hjem, skole, møder, børnehave, fodbold, håndbold osv. osv. osv. Jeg havde dårlig nok tid til at lave mad, så det blev ofte pizza eller rester, vi fik til aftensmad = ikke særlig fedt i længden.

Jeg kunne godt mærke, at jeg også begyndte at få det skidt bl.a. åndenød, så da min tid i bestyrelse/forældreråd var overstået, valgte jeg ikke at genopstille. Ungerne fik kun lov at gå til to ting hver - Zilan ville kun gå til én, så det hjalp på det hele...og jeg begyndte at løbe. Det hjalp, at jeg fik mere luft og tid, men det tog laaang tid, før jeg følte mig normal igen - og har stadig en snert af det. Jeg er meget opmærksom på faresignalerne, men har heldigvis ikke haft dem i flere år. 

Faktisk var der også nogle ting, der irriterede mig på arbejde, men til en MUS-samtale tog jeg bladet fra munden, og det lettede også RIGTIG meget. Jeg ved ikke, om du har snakket med din chef om det, og forsøgt at få vedkommende til at forstå dig, men jeg er ret sikker på, at du vil blive glad for at gøre det - selvom det er svært at tage hul på.

Håber du snart får det bedre.

Maria-s skriver:

Taaak, ja det var en HELT fantastisk dag, overgik alle forventninger og drømme

Desværre er jeg faktisk PT sygemeldt igen.....  Jeg pyntede nok lidt på det i oplægget.. Faktisk har det været på vej ned ad bakke i et stykke tid. Jeg har desværre en chef der ikke rigtig ved så meget om stress og ikke ved hvordan det påvirker én der har været nede som jeg har. Derfor blev det at komme tilbage, hutigt meget overvældende og uoverskueligt, uden at der åbenbart rigtig var nogen mulighed for at lave om på dét, fra chefens side af.. Så jeg LYTTEDE til de MEGET tydelige signaler kroppen kom med, og måtte desværre sige stop med en fuldtidssygemelding én gang til.... Jeg var rigtig bange over hvor stærkt det gik denne gang og hvor voldsomt min krop reagerede/ reagerer. Med voldsomt trykken for brystet, massiv svimmelhed, nedtrykthed og ekstrem træthed. Går ved en Coach der har gjort det meget klart for mig, hvor vigtigt det er jeg får ændret på tingene, hvis jeg ikke vil ende med at være invalideret resten af mit liv, ude af stand til at håndtere ret mange opgaver af gangen. Jeg synes det er lidt "skørt" og har svært ved at rigtig acceptere det, men jeg kan jo mærke det tydeligt på min krop. Så et eller andet sandt er der jo nok i hendes ord.... Så længe jeg ikke er på arbejde (nu her efter jeg har været væk et stykke tid) og så længe jeg kan holde det på afstand mentalt, ja så har jeg det jo faktsk helt fint, så længe jeg kan sove i løbet af dagen og så længe der ikke er for mange "hverdags opgaver" der skal ordnes til en bestemt tid. Det er i sær det med deadlines, store som små, der får mit system til at gå i sort. Jeg tror bare der har været al for meget tryk på med ALT for mange deadlines i ALT for lang tid uden et break. Så det følels sgu næsten som jeg er tilbage på status kvo? At jeg skal lære ikke at gå i "alarmberedskab" hver gang der kommer noget der skal være lavet til et bestemt tidspunkt.

Nå men HOLD DA OP en smørre. Så smed jeg lige det hele ud på nettet! Så må jeg håbe min chef ikke er at finde på baby.dk

Sikke træls! Jeg kan jo næsten gætte hvad der er sket.

Måske det er den bedste løsning? Altså nu er du ude af det, kan slape af og komme dig helt uden pres fra arbejdspladsen, og så måske finde et nyt job, når du er klar, som ikke involverer så mange deadlines osv.?

I hvert fald KÆMPE knus herfra