Min mand har ingen sexlyst.

Jeg synes ærligt talt ikke din mand kan tillade sig at nægte parterapi (eller parrådgivning, hvis det lyder mindre skræmmende)! Han skylder dig og jeres børn at kæmpe for forholdet! Det handler ikke om, hvorvidt man har få eller mange problemer, parterapi kan ALTID være godt, også forebyggende for velfungerende par

Jeg tænker, han måske generelt er imod terapi og føler, at det er en faliterklæring at søge den slags hjælp. Eller måske er der noget han (bevidst eller ubevidst er bange for at få frem/komme i kontakt med (følelser, oplevelser...).
Det lyder som om dr fx kunne være noget omkring hans lyst til kvinder og sex, når ikke han er bundet til dem, som i et parforhold. Og så skal I/han jo finde ud af, hvor det kommer fra, hvad der skyldes. Og finder han ud af det, vil det sandsynligvis også være meget lettere at komme fri af det mønster. Dette skal du nok ikke fortælle ham, så bliver han sikkert endnu mere skræmt af tanken om terapi

Har du prøvet at tale med ham om det uden at virke bebrejdende eller anklagende? Har du talt fra dit eget synspunkt og dine egne følelser med "Jeg føler at..." frem for "Du har aldrig lyst..." osv? For en mand, som i forvejen er meget lukket vil som regel reagere med endnu mede lukkethed, når han møder kritik fra sin partner.

I bliver nødt til at tale om det og få noget professionel hjælp, og vil han ikke det, må du finde ud af, om det er noget du kan og vil leve med, måske resten af jeres samliv. Er det så vigtigt, at det påvirker din livskvalitet, dit selvværd osv. at det ikke er noget du vil gå SÅ meget på kompromis med, som du gør lige nu og har gjort i mange år?

Men afsted til parterapi hurtigst muligst, hvis du på nogen måde kan få ham til at lytte til dig og annerkende dine følelser og forstå, at det bliver I nødt til for at du, han og I kan blive rigtigt lykkelige sammen! Vi har selv brugt det engang for mange år siden, og det var fantastisk! Min kæreste var skeptisk og havde en helt forkert forestilling om, hvad det gik ud på, men fandt jo hurtigt ud af, at det ike var farligt og ikke mindst, at det hjalp

Anonym skriver:

Det var også  mig der havde det psykisk dårligt, ja jeg forstår bare ikke at han søgt det her vilde frække sex, når han flyttede og når han så flyttede ind igen, så fik man intet, det hele gik i står og jeg kæmper som besat for ham behage ham, men jeg tror, jeg snart siger slut, jeg kan ikke blive ved at leve sådan her, jeg bliver dårlig igen, kan jeg godt mærke, følger mig slet ikke set eller noget, han arbejder, der tv, spiller computer og går meget sent i seng, hvilket ikke fortåes, han siger han er for træt til sex, men kan godt side oppe til kl den er 1.30 hverdag, jeg går også selv sent i seng, men det fordi, jeg venter på ham. Det er hårdt at være i efterhånden synes jeg.

Ved du hvad han laver, når han sidder længe oppe om natten? Ser han porno eller andet sexrelateret?

For måske har han nogle lyster, som han er alt for skamfuld omkring til at kunne dele med dig... Ikke noget jeg overhovedet kan vide noget om, bare en tanke, da det bestemt lyder til at han hverken er helt ærlig over for sig selv eller dig.

Jeg kan godt forstå, du er rigtig ked af det og frustreret og har "lyst til" aat kaste håndklæddet i ringen

Anonym skriver:

Jeg synes ærligt talt ikke din mand kan tillade sig at nægte parterapi (eller parrådgivning, hvis det lyder mindre skræmmende)! Han skylder dig og jeres børn at kæmpe for forholdet! Det handler ikke om, hvorvidt man har få eller mange problemer, parterapi kan ALTID være godt, også forebyggende for velfungerende par

Jeg tænker, han måske generelt er imod terapi og føler, at det er en faliterklæring at søge den slags hjælp. Eller måske er der noget han (bevidst eller ubevidst er bange for at få frem/komme i kontakt med (følelser, oplevelser...).
Det lyder som om dr fx kunne være noget omkring hans lyst til kvinder og sex, når ikke han er bundet til dem, som i et parforhold. Og så skal I/han jo finde ud af, hvor det kommer fra, hvad der skyldes. Og finder han ud af det, vil det sandsynligvis også være meget lettere at komme fri af det mønster. Dette skal du nok ikke fortælle ham, så bliver han sikkert endnu mere skræmt af tanken om terapi

Har du prøvet at tale med ham om det uden at virke bebrejdende eller anklagende? Har du talt fra dit eget synspunkt og dine egne følelser med "Jeg føler at..." frem for "Du har aldrig lyst..." osv? For en mand, som i forvejen er meget lukket vil som regel reagere med endnu mede lukkethed, når han møder kritik fra sin partner.

I bliver nødt til at tale om det og få noget professionel hjælp, og vil han ikke det, må du finde ud af, om det er noget du kan og vil leve med, måske resten af jeres samliv. Er det så vigtigt, at det påvirker din livskvalitet, dit selvværd osv. at det ikke er noget du vil gå SÅ meget på kompromis med, som du gør lige nu og har gjort i mange år?

Men afsted til parterapi hurtigst muligst, hvis du på nogen måde kan få ham til at lytte til dig og annerkende dine følelser og forstå, at det bliver I nødt til for at du, han og I kan blive rigtigt lykkelige sammen! Vi har selv brugt det engang for mange år siden, og det var fantastisk! Min kæreste var skeptisk og havde en helt forkert forestilling om, hvad det gik ud på, men fandt jo hurtigt ud af, at det ike var farligt og ikke mindst, at det hjalp

Han nægter terapi, det vil han ikke, som du skriver, det er tabu for ham og det ville være mega tabu, hvis nogen fik af vide vide havde været i parterapi. Jeg har  nok været anklandende over for ham, men jeg har bare givet, så meget af mig til ham, tilside sat mig selv så meget så ja jeg er mok gal. Jeg ved ikke, hvad der skal ske lige nu skal jeg tænke det hele igemmen for jeg følger også det ærligt og skal skilles på grund af manglende sex, men på den anden side så fylder det også bare, for ja det går ud over mit selvværd rigtigt meget. Jeg er ikke uden at lyde selvglad en grim pige, jeg har kroppen i orden og har for 8 måneder siden få lavet bryster, noget, jeg i mange år har drømt om, fordi jeg intet have og det bette kun jeg havde forsvandt helt efter jeg fik børn. Så jeg synes ikke det burde vøre mit look der bør være et problem, jeg ikke en dulet type, men helt alm og jeg viser ikke min nye bryster, de pakket ind, så jeg synes heller ikke han bør være afvisende, fordi jeg skulle tiltrække andre for jeg gør alt for ikke at udtråle noget forkert.

Jeg har talt med ham og jeg har sagt, at det SKAL blive bedre ellers går jeg fra ham, for inderst inden så tro jeg ikke på nogen kan leve sådan her, jeg kan ikke blive ved, har givet 5 år af mit liv til ham, det må være nok, hvis ikke det skal blive anderledes.

Det som bekymere mig er, at hans brødere er lige sådan i deres forhold, de gider heller ikke sex, så jeg bange for det måske ligger dybere. Han ser ikke porno, det ved jeg idet, vi altid går i seng på sammen tid, men jeg ved dog han har gjort det tidligere, hvilket i for sig er fint nok, det der pisser mig af ved det er nok, at jeg ikke er spor kedelig, overhovdet på nogen måde, jeg er med på alt, men ja det meget længe siden, han har gjort det, og det sket 2 gange af, hvad jeg ved.

Men ja hans udtryk er træthed, hverdagen og økonomi, det hans undskyldning, og det også fint, men jeg bare træt af og høre på det, for selvom man har noget at slås med, så skal det ikke går ud ens forhold til hinanden, man må jo for ene sig med at livet er en udfordring på godt og ondt.

Men terapi, det gør han ikke, det kan jeg slå helt fast, så ville han heller skilles, det ved jeg.

Hvordan har du det nu, og hvordan går det med det hele? Det er jo ved at være noget tid siden jeg skrev og du svarede (har ikke været herinde siden)!

Dine tanker omkring, at det måske kan stikke dybere, fordi din mands brødre har samme problem i deres forhold, tror jeg er kloge at have med i dine overvejelser! Men samtidig er det jo ikke noget du skal trækkes med resten af dit liv, hvis det går dig på, og han trods det ikke er villig til at hjælpe til med, at I kan løse jeres program!

Mht. porno, så er det jo ikke kun om aftenen mænd (og kvinder for den sags skyld) ser det. Det kan jo være på alle mulige tidspunkter og steder. Men jeg forstår godt, hvis du ikke synes det er i orden, HVIS han ser porno, men afviser dig seksuelt (det ville jo være noget andet, hvis det var dig, der ikke ville have sex og afviste ham).

Uanset hvad, så håber jeg, at I eller du får det bedste liv fremadrettet

Du skriver I har kendt hinanden 5 år,og har 3 børn så lidt sex må I jo have.

Jeg tror din mand er kørt træt,måske han har stress.

Ihvertfald er manglende sex uden medicinsk grund tit pga stress enten i familielivet eller arbejdslivet.

Har I overvejet noget terapi? Eller bare en samtale med lægen ?

Anonym skriver:

Jeg synes ærligt talt ikke din mand kan tillade sig at nægte parterapi (eller parrådgivning, hvis det lyder mindre skræmmende)! Han skylder dig og jeres børn at kæmpe for forholdet! Det handler ikke om, hvorvidt man har få eller mange problemer, parterapi kan ALTID være godt, også forebyggende for velfungerende par

Jeg tænker, han måske generelt er imod terapi og føler, at det er en faliterklæring at søge den slags hjælp. Eller måske er der noget han (bevidst eller ubevidst er bange for at få frem/komme i kontakt med (følelser, oplevelser...).
Det lyder som om dr fx kunne være noget omkring hans lyst til kvinder og sex, når ikke han er bundet til dem, som i et parforhold. Og så skal I/han jo finde ud af, hvor det kommer fra, hvad der skyldes. Og finder han ud af det, vil det sandsynligvis også være meget lettere at komme fri af det mønster. Dette skal du nok ikke fortælle ham, så bliver han sikkert endnu mere skræmt af tanken om terapi

Har du prøvet at tale med ham om det uden at virke bebrejdende eller anklagende? Har du talt fra dit eget synspunkt og dine egne følelser med "Jeg føler at..." frem for "Du har aldrig lyst..." osv? For en mand, som i forvejen er meget lukket vil som regel reagere med endnu mede lukkethed, når han møder kritik fra sin partner.

I bliver nødt til at tale om det og få noget professionel hjælp, og vil han ikke det, må du finde ud af, om det er noget du kan og vil leve med, måske resten af jeres samliv. Er det så vigtigt, at det påvirker din livskvalitet, dit selvværd osv. at det ikke er noget du vil gå SÅ meget på kompromis med, som du gør lige nu og har gjort i mange år?

Men afsted til parterapi hurtigst muligst, hvis du på nogen måde kan få ham til at lytte til dig og annerkende dine følelser og forstå, at det bliver I nødt til for at du, han og I kan blive rigtigt lykkelige sammen! Vi har selv brugt det engang for mange år siden, og det var fantastisk! Min kæreste var skeptisk og havde en helt forkert forestilling om, hvad det gik ud på, men fandt jo hurtigt ud af, at det ike var farligt og ikke mindst, at det hjalp

Jeg skulle lige til at skrive det her, men du kom mig i forkøbet. 

Sådan har vi det også. Efter 10 år kan jeg mærke at jeg føler mig fuldstændigt tørret ud (ikke fysisk dog - for jeg har lyst til sex hver dag) Men vi har det en gang hver måned eller hver anden måned. Han har altid haft for tidlid udløsning. Han ser ingen porno og han har masser af lyst til mig. Han gør bare ikke noget ved det.

Vi har købt masser af udstyr som kunne hjælpe og snakket om at han kunne tilfredsstille mig inden osv. Men det gør han bare aldrig. Jeg tror egentlig ikke han gider.

Pt. arbejder han på at kunne i længere tid. Eller dvs. han har læst lidt om hvordan man kan holde i længere tid. Det kræver at han om morgenen gør det på sig selv og øver sig i at holde før han kommer osv. Men han gør det ikke. Han læser og læser og siger ja og ja og han gør det så aldrig.
Han har dog altid lyst til mig, hver gang han ligger ved siden af mig.
Men så er vores barn i nærheden eller andre undskyldninger. Jeg vil gerne alligevel, men han kan ikke fordi han er bange for at vores barn kommer løbende eller nogen ringer på eller telefonen ringer osv osv osv.

Af og til, den der ene gang om måneden siger jeg så ok til den hurtige tur. Det tager som regel 3 min og så er han glad og lettet. Men mig jeg har et stort hul i hjertet.

Jeg føler mig et eller andet. Som om det ikke er vigtigt at jeg har det rart.

I det sidste år har jeg haft lyst til at have sex med en anden. Men gør det selvfølgelig ikke. Jeg ville ikke svigte min mand, som jeg jo elsker for alt det andet han indeholder.

Men det gør ondt, for jeg har jo heller ikke lyst til at det skal være sådan her de næste mange år.

Jeg har foreslået en sexterapeut. Jeg har ikke lyst til svingerklubber og det vil min mand heller ikke. Måske kan jeg få ham med til en sexterapeut. Jeg har egentlig heller ikke selv helt lyst til at komme til sådan en.

Jeg synes det er rigtigt svært at gøre det rigtige. Jeg har købt en god selvfornøjer og det hjælper selvfølgelig lidt.

Men dybest set mangler jeg noget og det der mangler vokser!

Vi har haft mange problemer, og jeg har været ned med depression af flere omgange men i de perioder har jeg ikke afvist sex, søgt det faktisk mere i de perioder end nu hvor jeg har det godt igen, han har været flyttet 4 gang fra mig og vores børn, men det jeg ikke forstår, er så, at de gange han har været flytte har søgt sex, frække billeder og alt muligt andet, jeg ikke lige vil nævne her, men så snart han er kommet tilbage, så dør det bare. Så skal det siges, at han ikke er en særlig åben person, man skal hive tinge ud af ham.

Vi har været rigtigt meget igemmen, men vi har det godt nu, vi elsker hinanden, men jeg er bare ikke tilfreds.

 Terapi vil han ikke, har jeg forslået ham, han siger det har vi det for godt til.

 

 

 

 

 

Det lyder lidt som om det er det derhjemme han er kørt fast i.. prøv at springe på ham udenfor et sted.. pil lidt så ham i mørket i biografen, i bilen, hiv ham ind i krattet i skoven.. tag ud og handle i lårkort uden trusser og vær sikker på han ved det.. læg op og tænk udenfor busken.. rene frække billeder og sms'er men lad han bestemme hvornår han er klar.. sex kan blive et meget følsomt emne hvis man snakker smækker det ihjel ↲↲ undskyld stavefejl.. er på fra  og den spiller ikt sammen med baby.dk

Øv, jeg føler med dig!

Men jeg har desværre ingen gode råd - Du har ret, sex er en meget vigtig del af et forhold!

Sådan har vi det også. Efter 10 år kan jeg mærke at jeg føler mig fuldstændigt tørret ud (ikke fysisk dog - for jeg har lyst til sex hver dag) Men vi har det en gang hver måned eller hver anden måned. Han har altid haft for tidlid udløsning. Han ser ingen porno og han har masser af lyst til mig. Han gør bare ikke noget ved det.

Vi har købt masser af udstyr som kunne hjælpe og snakket om at han kunne tilfredsstille mig inden osv. Men det gør han bare aldrig. Jeg tror egentlig ikke han gider.

Pt. arbejder han på at kunne i længere tid. Eller dvs. han har læst lidt om hvordan man kan holde i længere tid. Det kræver at han om morgenen gør det på sig selv og øver sig i at holde før han kommer osv. Men han gør det ikke. Han læser og læser og siger ja og ja og han gør det så aldrig.
Han har dog altid lyst til mig, hver gang han ligger ved siden af mig.
Men så er vores barn i nærheden eller andre undskyldninger. Jeg vil gerne alligevel, men han kan ikke fordi han er bange for at vores barn kommer løbende eller nogen ringer på eller telefonen ringer osv osv osv.

Af og til, den der ene gang om måneden siger jeg så ok til den hurtige tur. Det tager som regel 3 min og så er han glad og lettet. Men mig jeg har et stort hul i hjertet.

Jeg føler mig et eller andet. Som om det ikke er vigtigt at jeg har det rart.

I det sidste år har jeg haft lyst til at have sex med en anden. Men gør det selvfølgelig ikke. Jeg ville ikke svigte min mand, som jeg jo elsker for alt det andet han indeholder.

Men det gør ondt, for jeg har jo heller ikke lyst til at det skal være sådan her de næste mange år.

Jeg har foreslået en sexterapeut. Jeg har ikke lyst til svingerklubber og det vil min mand heller ikke. Måske kan jeg få ham med til en sexterapeut. Jeg har egentlig heller ikke selv helt lyst til at komme til sådan en.

Jeg synes det er rigtigt svært at gøre det rigtige. Jeg har købt en god selvfornøjer og det hjælper selvfølgelig lidt.

Men dybest set mangler jeg noget og det der mangler vokser!

Min havde fået at vide enten tager han sig sammen og møder mine behov eller har han 2 valg.. En anden kommer til el. Det er slut..

i min verden skal man sørge for hinanden også på dette punkt.. Og vil han ikke det elsker han mig ikke nok og ikke som jeg fortjener det..

her er pivfrækt undertøj og en SMS med en beskrivelse af det og en bar miss sagen..