Utro???

Jeg er i forhold med børn. Var på kursus nogle dage for 2 uger siden og blev forelsket i en anden mand, gift og med børn. Følelserne er gengældt. Vi lavede ikke noget fysisk, kyssede heller ikke. Har først fundet ud af via mailen i går at vi begge er forelskede. Vi er begge forvirrede. Det føles alvorligt for os begge, ikke bare som ønske om sex eller bekræftelse men en dyb forståelse for hinanden og en uimodståelig lyst til at lære hinanden at kende.

Hvad nu?
Hvad ville I gøre?

Jeg tænker flere ting.
1. Jeg bør straks sige CUT og glemme alt om ham. De fleste forelskelser går alligevel over og familien går fremfor alt (2 familier her).
2. Jeg må lære ham bedre at kende over mail, evt. i håb om at jeg så mister interessen når han viser sig ikke at være så fantastisk alligevel.
3. Jeg må dyrke sex med ham, om ikke andet så for mindernes skyld og fordi jeg altid vil tænke på hvordan det ville have været hvis jeg ikke gør det.
4. Jeg må forlade min mand ligegyldig hvad, når jeg kan føle sådan for en anden.

Han ved heller ikke hvad vi skal gøre herfra.

Den forelskede og frustrerede

Anonym skriver:

Jeg er i forhold med børn. Var på kursus nogle dage for 2 uger siden og blev forelsket i en anden mand, gift og med børn. Følelserne er gengældt. Vi lavede ikke noget fysisk, kyssede heller ikke. Har først fundet ud af via mailen i går at vi begge er forelskede. Vi er begge forvirrede. Det føles alvorligt for os begge, ikke bare som ønske om sex eller bekræftelse men en dyb forståelse for hinanden og en uimodståelig lyst til at lære hinanden at kende.

Hvad nu?
Hvad ville I gøre?

Jeg tænker flere ting.
1. Jeg bør straks sige CUT og glemme alt om ham. De fleste forelskelser går alligevel over og familien går fremfor alt (2 familier her).
2. Jeg må lære ham bedre at kende over mail, evt. i håb om at jeg så mister interessen når han viser sig ikke at være så fantastisk alligevel.
3. Jeg må dyrke sex med ham, om ikke andet så for mindernes skyld og fordi jeg altid vil tænke på hvordan det ville have været hvis jeg ikke gør det.
4. Jeg må forlade min mand ligegyldig hvad, når jeg kan føle sådan for en anden.

Han ved heller ikke hvad vi skal gøre herfra.

Den forelskede og frustrerede

jeg ville vælge nr. 1

men det er jo ud fra hvad jeg føler, for ham jeg er sammen med

og det ville være dumt at sige ja til et nyt forhold, hvor man ikke kender personen rigtigt endnu..

Jeg tror ikke så meget at du skal forlade din mand, for den nye mands skyld. Du skal nok nærmere overveje dine følelser for din nuværende mand.

Vil du forlade ham? Altså for at være alene? Er alt kærlighed ovre, og har du ingen følelser for ham?

Nye eventyr skal man ikke overveje før at de gamle er helt ovre. Især fordi der er SÅ meget på spil, her også for den "nye", og ingen ved om i er rette for hinanden, om han forlader hans kone, osv.

Så jeg synes ikke du skal lade den nye mand være et parameter her, men kun overveje om du følelsesmæssigt er ude af dit nuværende forhold. Hvis ikke så bliv, hvis du er, så forlad ham og flyt for dig selv. Ikke fordi du har fundet en anden, men fordi du ikke elsker din gamle mand længere.

Du kan slet ikke regne det trods alt ikke eksisterende forhold som et punkt i den her opregning, da du ikke kan være sikker på at det er jer to. Især da i jo slet ikke kender hinanden. Derfor må du beslutte om du er klar til at forlade din mand, for at være single, med hvad der dertil hører.

Hvis du beslutter at blive hos din mand, så vil jeg foreslå ikke at være utro, da det ALTID ødelægger det, om ikke andet så for dig selv!!

Alt eller intet!

DK skriver:

Jeg tror ikke så meget at du skal forlade din mand, for den nye mands skyld. Du skal nok nærmere overveje dine følelser for din nuværende mand.

Vil du forlade ham? Altså for at være alene? Er alt kærlighed ovre, og har du ingen følelser for ham?

Nye eventyr skal man ikke overveje før at de gamle er helt ovre. Især fordi der er SÅ meget på spil, her også for den "nye", og ingen ved om i er rette for hinanden, om han forlader hans kone, osv.

Så jeg synes ikke du skal lade den nye mand være et parameter her, men kun overveje om du følelsesmæssigt er ude af dit nuværende forhold. Hvis ikke så bliv, hvis du er, så forlad ham og flyt for dig selv. Ikke fordi du har fundet en anden, men fordi du ikke elsker din gamle mand længere.

Du kan slet ikke regne det trods alt ikke eksisterende forhold som et punkt i den her opregning, da du ikke kan være sikker på at det er jer to. Især da i jo slet ikke kender hinanden. Derfor må du beslutte om du er klar til at forlade din mand, for at være single, med hvad der dertil hører.

Hvis du beslutter at blive hos din mand, så vil jeg foreslå ikke at være utro, da det ALTID ødelægger det, om ikke andet så for dig selv!!

Alt eller intet!

fuldstændig enig!

Jeg har selv stået i en lignende situation sidste år. Mødte en mand med familie sidste år, og jeg var selv i forhold, hvor vi havde en byggegrund sammen og stod med et planlagt bryllup og skulle giftes i maj i år. Vi blev forelskede, og skrev meget sammen om, hvordan og hvorledes. Jeg stod derfor også i et voldsomt dilemma. Skulle jeg blive i det trygge forhold hos en dejlig og omsorgsfuld mand, som jeg dog ikke elskede eller skulle jeg springe ud i det?

Mine overvejelser gik på, om jeg kunne leve med at være single, hvis forholdet viste sig ikke at være noget. Det fik jo virkelig øjnene op for, hvorfor jeg egentlig var blevet i forholdet i så lang tid (7 år og jeg er 28) Min konklusion blev, at jeg ikke elskede min kæreste og jeg følte derfor, at det eneste rigtige var, at jeg gik fra kæresten - hvilket jeg gjorde. Selvom jeg idag er single har jeg ikke et sekund fortrudt, at jeg forlod min daværende kæreste, for jeg ønskede ikke at leve på en løgn både for min kærestes eller for min skyld.

Jeg ville ikke være min mand utro, hvis jeg var dig, men nærmere skrive lidt mere sammen med den nye, og så igen overveje dit nuværende forhold. Hvad holder jer sammen? Er det kun børnene eller er der stadig følelser? Hvis der stadig er følelser ville jeg prøve at få det til at fungere...

Det var min lille historie...

Ønsker dig al mulig held og lykke med det hele

Knus og tanker Linda, som selv har prøvet at være igennem det...

Jeg mødte engang en enorm dejlig mand. Blev forelsket i ham lige med det samme efter vi havde været sammen et par gange, var det som om at brikkerne ikke helt passede sammen. Han ville f.eks altid kun være hos mig, og der var der nogle alarmklokker der ringede. Han havde fortalt mig at han var fraskilt og havde en lille datter. Jeg fik så presset sandheden ud af ham. Han var STADIG gift, havde dog et barn med hende OG en steddatter. PLUS de ventede barn sammen.
Affæren fortsatte et stykke tid, men så begyndte det egentlig at gå op for mig hvem han var. Han ville jo aldrig forlade sin kone for at være sammen med lille mig, og hvis han gjorde tror jeg ikke jeg ville kunne stole på ham nogensinde.

Mit råd er at jeg synes du skal overveje dit nuværende forhold.
Var sommerfuglene i maven de samme da du mødte ham som du er sammen med nu? Er I ved at vokse fra hinanden, eller er det du savner simpelthen bare noget voksentid sammen med ham uden børn?

Anonym skriver:

Jeg er i forhold med børn. Var på kursus nogle dage for 2 uger siden og blev forelsket i en anden mand, gift og med børn. Følelserne er gengældt. Vi lavede ikke noget fysisk, kyssede heller ikke. Har først fundet ud af via mailen i går at vi begge er forelskede. Vi er begge forvirrede. Det føles alvorligt for os begge, ikke bare som ønske om sex eller bekræftelse men en dyb forståelse for hinanden og en uimodståelig lyst til at lære hinanden at kende.

Hvad nu?
Hvad ville I gøre?

Jeg tænker flere ting.
1. Jeg bør straks sige CUT og glemme alt om ham. De fleste forelskelser går alligevel over og familien går fremfor alt (2 familier her).
2. Jeg må lære ham bedre at kende over mail, evt. i håb om at jeg så mister interessen når han viser sig ikke at være så fantastisk alligevel.
3. Jeg må dyrke sex med ham, om ikke andet så for mindernes skyld og fordi jeg altid vil tænke på hvordan det ville have været hvis jeg ikke gør det.
4. Jeg må forlade min mand ligegyldig hvad, når jeg kan føle sådan for en anden.

Han ved heller ikke hvad vi skal gøre herfra.

Den forelskede og frustrerede

Man kan umuuuligt have følelser for sin mand, når man kan have den slags følelser for en helt anden mand.

Jeg syntes du skulle gå fra din mand, og sørge for at den modsatte part gjorde det samme. Og simpelthen fortælle ÆRLIGT, hvorfor.

Og ellers skal du sige farvel og goodbey til ham din 'forelskelse', og så måske overveje om der måske ikke alligevel skulle ske noget opkvikkende i dit nuværende forhold.

Det med sex - dit valg. Men at man kan have det i tankerne, med mand og børn.

Anonym skriver:

Jeg er i forhold med børn. Var på kursus nogle dage for 2 uger siden og blev forelsket i en anden mand, gift og med børn. Følelserne er gengældt. Vi lavede ikke noget fysisk, kyssede heller ikke. Har først fundet ud af via mailen i går at vi begge er forelskede. Vi er begge forvirrede. Det føles alvorligt for os begge, ikke bare som ønske om sex eller bekræftelse men en dyb forståelse for hinanden og en uimodståelig lyst til at lære hinanden at kende.

Hvad nu?
Hvad ville I gøre?

Jeg tænker flere ting.
1. Jeg bør straks sige CUT og glemme alt om ham. De fleste forelskelser går alligevel over og familien går fremfor alt (2 familier her).
2. Jeg må lære ham bedre at kende over mail, evt. i håb om at jeg så mister interessen når han viser sig ikke at være så fantastisk alligevel.
3. Jeg må dyrke sex med ham, om ikke andet så for mindernes skyld og fordi jeg altid vil tænke på hvordan det ville have været hvis jeg ikke gør det.
4. Jeg må forlade min mand ligegyldig hvad, når jeg kan føle sådan for en anden.

Han ved heller ikke hvad vi skal gøre herfra.

Den forelskede og frustrerede

Jeg har selv prøvet noget lignende i et tidligere forhold (dog uden børn) og jeg valgte nr. 1....jeg fik ham hooked op med en anden, som jeg vidste var vild med ham og single (han var også single, skal lige siges) og det endte med at han fik mig ud af hovedet og faldt for hende  Jeg ville kke smide 6 år væk pga. af dét vi var sammen 6 år mere efter jeg valgte at cutte forbindelsen til ham den anden, så det var godt at jeg ikke lod mig friste

Jeg har aldrig været i så en situation, men jeg kunne læse, at der er nogle fornuftige råd her fra andre, som har oplevet noget lignende. Jeg kan kun sige, at måske skal du vente lidt, der haster ikke noget. Nogle gange savner man at føle sig "high", ligesom når man er ny forelsket. Det kan faktisk spille en rolle her. At være i en lang forhold er dejligt, men man få aldrig mere den der "rush" i blodet. Og det har du lige fået og kan være meget forvirrende. Som de andre siger, prøv lige at tænke på din situation, om det er noget som du vil have eller om du virkeligt ikke længere gidder. Og du kan måske skrive lidt sammen med ham. Som du selv siger, det kunne være at der kommer nogle kommentare som du alligevel ikke gider og alt den der magik forsvinder

DK skriver:

Jeg tror ikke så meget at du skal forlade din mand, for den nye mands skyld. Du skal nok nærmere overveje dine følelser for din nuværende mand.

Vil du forlade ham? Altså for at være alene? Er alt kærlighed ovre, og har du ingen følelser for ham?

Nye eventyr skal man ikke overveje før at de gamle er helt ovre. Især fordi der er SÅ meget på spil, her også for den "nye", og ingen ved om i er rette for hinanden, om han forlader hans kone, osv.

Så jeg synes ikke du skal lade den nye mand være et parameter her, men kun overveje om du følelsesmæssigt er ude af dit nuværende forhold. Hvis ikke så bliv, hvis du er, så forlad ham og flyt for dig selv. Ikke fordi du har fundet en anden, men fordi du ikke elsker din gamle mand længere.

Du kan slet ikke regne det trods alt ikke eksisterende forhold som et punkt i den her opregning, da du ikke kan være sikker på at det er jer to. Især da i jo slet ikke kender hinanden. Derfor må du beslutte om du er klar til at forlade din mand, for at være single, med hvad der dertil hører.

Hvis du beslutter at blive hos din mand, så vil jeg foreslå ikke at være utro, da det ALTID ødelægger det, om ikke andet så for dig selv!!

Alt eller intet!

Enig....