For h... altså! Hvor jeg synes det er total unfair, at det bare ikke skal køre. Har taget det med rimelig oprejst pande og et smil, men lige nu her kan jeg alligevel mærke, at facaden er knækket, og den der "jeg har det fint"-front jeg har på, alligevel er blevet blæst væk.
Jeg har BL, jeg har en dreng i maven der har vendt forkert hele vejen, og det har ikke været sjov og ballade. I går ringede jeg til FG, fordi jeg de sidste dage har haft maaaaaange (!!!) plukveer. De gør ikke ondt, er ikke regelmæssige, men der er alt for mange. Kan snildt tælle 20 henover et par timer. Jeg har ikke blærebetændelse eller tegn på SSF. De ville gerne se mig og scanne livmoderhals..
Konklusionen er, at min livmoderhals er blød og eftergivelig, og det er noget skidt.. Det skulle den ikke være allerede, sagde JM - Den skulle være sej og ikke til at påvirke. Hun turde ikke rode mere rundt i frygt for at provokere noget. Så blev den også scannet, og længden er lang og fin, så det er et plus! Det betyder dog, at konklusionen er temmelig uklar, fordi det kan gå to veje, når det ser sådan ud:
1. Jeg kan føde i nat, føde for tidligt
2. Jeg kan gå så langt, at jeg ender med at skulle sættes i gang over tid.
Det kommer an på så mange ting, nogen af dem man ikke selv er herre over. Og nåh ja - lillebror vender stadig forkert. Og JM sagde, at sådan som han føltes og lå, så var det altså ved snart at være oppe over, hvis han skulle nå at vende sig.
Jeg skulle tage den med ro pga. plukveerne, men jeg kan ikke tage den mere med ro! Jeg går bare hjemme, og der hygger jeg mig bare med serier og hækling og aflaster pga. min BL. Jeg afleverer og henter Rose i VS, men det er L der tager klapvognen op og ned af trapperne for mig, og jeg tager bussen, igen pga. BL. Rose kan selv gå op af trapperne, selv kravle op i sin højstol mv., men jeg kan simpelthen ikke hundrede procent undgå at skulle løfte hende, og også bare det at skulle ned på gulvet for at lege med hende og rode rundt dernede provokerer til plukveer, så jeg kan altså ikke gøre andet! L er på arbejde alle hverdage og er afsted fra 7.30-17, så jeg har lang tid alene med Rose. Jeg nyder mor-datter tiden, men det betyder bare jeg ikke kan aflaste som jeg skal.
Og jeg har bare så skrækkelig ondt i dag! Jeg har smerter i HELE mit bækken, det stråler om i ballerne, hele vejen ned igennem lårene og læggene, og jeg har ondt i mit underliv af helvedes til efter de rodede rundt i går, så jeg er grædefærdig af smerter! Og Rose er hjemme i dag, så jeg kan ikke bare lægge mig. Og så de fucking plukveer.. Altså for helvede! Rose sover til middag, og jeg sidder med benene oppe i sofaen. Alligevel kommer de bare. Jeg kan sguda ikke sidde mere stille!?
Og der er bare ikke noget FG kan gøre for mig, fordi jeg er så langt henne, at når jeg rammer 34+0 om 5 dage, så vil man alligevel ikke forsøge at stoppe en fødsel.
Oven i det er jeg SÅ træt og smadret! Jeg var først hjemme fra FG 23.30, og kunne ikke sove, fordi tankerne kredsede omkring turen derind. Men nogen hører mega høj musik, så jeg kan self. ikke sove
