dorthemus skriver:
Hej allesammen!
Jeg er ny herinde og har kigget de forskellige indlæg igennem men synes ikke helt jeg kan finde svar på de ting jeg går og tumler med.
Jeg er 38 år og alene og har besluttet mig for, at få et barn vha insimination. Det har været en lang proces for mig at nå hertil; det er, efter min mening, en MEGA stor beslutning at tage, at sætte et lille væsen i verden når man ikke er lykkelig tosomhed men "bare" en kvinde med et kæmpe afsavn i maven. Så nu er beslutningen taget: barn først, mand(en) senere!
P.t. venter jeg på en indkaldelse til samtale på et hospital om forløbet og derfor har jeg meget brug for, at tale/skrive med nogen der har stået eller står i samme situation som mig.
Jeg glæder mig til, at høre fra jer 
Knus Dorthe
Godmorgen 
Hvor er jeg glad for, at du har skrevet og jeg håber jeg kan være en hjælp.
Jeg synes det er rigtig godt, at du har taget hul på de svære overvejelser ift. at få barn alene...jeg har selv været der og har manglet nogen at læne mig af ad...mht erfarnger!
Min smertegrænse var 38 år og dén tog jeg da jeg var 34 år og igen var blevet single. jeg mener, at det er vigtigt, at man som kvinde har en plan B hvis far-mor-børn ikke lykkes. Og efterhånden som flere og flere gør det står man ikke HELT alene
Da jeg så her i maj igen blev alene - efter at have prøvet i 2 år at få mit forhold på skinner igen, hvor vi bl.a. var i terapi uden at det hjalp - gik jeg fra ham og det var den rigtige beslutning for mig. Dagen efter min fødselsdag i juni stod jeg hos min læge og bad om en henvisning.
I dit tilfælde hvor du har haft en del underlivsproblemer og operationer synes jeg, at det er fornuftigt at du fremrykker babyplanerne til start i det nye år.
Det er rigtig vigtigt, at du gennemtænker alle muligheder, søger på nettet, spørger herinde, OG mærker efter i dig selv så du kan følge med for det er en meget STOR beslutning du er ved at overveje. Og det er ligeledes vigtigt, at du har et godt netværk som kan støtte dig når det hele er lidt for meget og du bliver usikker og føler dig alene...for de dage kommer også, tro mig 
Om du skal vælge åben eller lukket donor er en ligeledes stor beslutning. I mit eget tilfælde valgte jeg i første omgang en lukket donor gennem det offentlige (RIgshospitalet), men som datoen for samtale/scanning nærmede sig blev jeg mere og mere usikker på om det var den rigtige løsning; var det ansvarligt over for barnet? Ville mit barn hade mig? Osv....og jeg fik også mere og mere svært ved at forklare andre min beslutning. Og så tænkte jeg, at når jeg havde så svært ved, at forklare andre VOKSNE dét hvordan ville det så ikke blive når junior begyndte at spørge???
Det betød MANGE tudeture i den periode og til sidst skiftede jeg mening og valgte åben donor og dén beslutning gav mig så meget ro i kroppen 
Så nu er jeg tilknyttet Stork Klinik i København, der er den eneste klinik i Danmark (og Norden og Tyskland) der kan inseminere med åbne donorer fordi der ikke er ansat læger. Men det er dyrt, desværre. Det koster 5900 kr. insemination (iui) og så kommer der journalsamtalen oveni til 600 kr.
Den 2. september blev jeg så insemineret første gang (og forhåbentligt den sidste) og lige nu venter jeg på, at få lov at teste fra næste onsdag og det er MEGA FUCKING NERVEPIRRENDE at vente på De er utroligt søde på Stork Klinik og det foregår i en meget behagelig og omsorgsfuld tone. Ikke noget med, at ligge med stængerne i metalbøjler under en 60 watt pære. Her ligger man på en læder madras med masser af puder i ryggen, levende lys og musik hvis man ønsker det. Jeg mærkede INTET ubehag og det hele var overstået på 15 min. Så lå jeg lidt og tudede mens hun holdt mig i hånden, inden jeg tog hjem.
Jeg håber du kan bruge min historie og har du flere spørgsmål eller brug for et skulderklap skriver du bare igen eller på mailen.
Masser af 
Dorthe
Anmeld
