Hold kæft en rutchebanetur...

Muhmi skriver:

Haha, jeps i den første graviditet havde jeg... Jeg kastede op helt indtil jeg fødte næsten Havde ca. en måned uden kvalme og så kom den igen med fuld smadder

Med Rune var det kun  i starten af graviditeten.. SUPER lækkert 

Håber også du hopper let og elefant henover kvalmen Men lidt må der nu gerne være

Ja lidt må der nu gerne være. Bare så jeg ved at kroppen passer på alt udefra men puh, hvor jeg ikke gider stifte alt for godt bekendtskab med kvalmen.

men altså, hvis det er det der skal til for jeg møder en lille guldklump til september, så tager jeg MED GLÆDE det med

Pessimisten skriver:

Ja lidt må der nu gerne være. Bare så jeg ved at kroppen passer på alt udefra men puh, hvor jeg ikke gider stifte alt for godt bekendtskab med kvalmen.

men altså, hvis det er det der skal til for jeg møder en lille guldklump til september, så tager jeg MED GLÆDE det med

 

Det jo nemlig det, man tager jo imod alle graviditetsgenerne med kyshånd, når man har ventet længe på den positive test

Pessimisten skriver:

Nu tør jeg endelig fortælle min historie om de sidste fire uger 

Planen var at min kæreste og jeg skulle i fertilitetsbehandling. Vi ventede bare på en indkaldelse fra Hvidovre. Sidste behandling var en test af passage i mine æggeledere. Denne behandling slutter af med, at min gyn smiler til mig mens hun blinker og fortæller, at hun flere gange har oplevet at par er blevet gravide efter netop denne undersøgelse. Jeg kunne bare ringe hvis dette skete, og så kunne jeg komme op til en tryghedsscanning.

tre dage inden forventet mens, og 30 minutter inden min kæreste og jeg skal afsted på ferie med hele svigermekanikken, tester jeg satme POSITIV!!!betegne var svagt positiv, men der var ingen tvivl - der var to streger  Tænk at det skulle lykkedes, og så på den helt naturlige Måde. Jeg begyndte at tude af lykke og min kæreste begyndte at grine helt vildt. Men tasken skulle pakkes færdig, så min kæreste hundsede rundt med mig mens jeg bare gik rundt og vrælede  Og så var det med at holde facaden den kommende uge - og det var sgu svært!! 

I den efterfølgende uge græd jeg dagligt af glæde, men frygten kom også langsom snigende; hvad hvis det ikke lykkedes?? der var dage hvor jeg var overbevist om, at det selvfølgelig ikke skulle lykkedes for os. 

mit Hcg niveau steg, og sad vi kom hjem var der ingen tvivl. Men pessimisten lå stadig lige under overfladen; husk nu at det ikke er sikkert at det bliver til en baby!! Husk nu, at der overhovedet ikke er noget der er sikkert... Jeg var glad den ene dag, og ulykkelig den næste. Jeg turde ikke engang skrive et indlæg herinde, og fortælle at jeg testede positivt. Tænk nu, hvis nemesis ramte mig lige i røven og jeg efterfølgende måtte fortælle at jeg nu ikke var gravid alligevel. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig.

I går aftes begyndte jeg så at bløde.  Jeg ringede stor tudende til min kæreste, og vi kom frem til den erkendelse, at hvis jeg fik en SA, så var det jo fordi den ikke udviklede sig korrekt, og det var i bund og grund fint. 

I dag skulle jeg så scannes hos min gyn..... Jeg svedte helt vildt og hjertet bankede afsted. for at forsvare min krop for et kæmpe chok, havde jeg indstillet mig helt på, at baby enten sad forkert eller et eller andet var galt. Jeg skulle altså have en udskrabning.. Men fandme om der ikke lå en lille bønne inde i min livmoder  Jeg stor tudede igen!! Og min kæreste sad fjoget og grinede igen  Den lille spire havde et meget tydeligt hjerte der hamrede afsted, og det var simpelthen den mest fantastiske oplevelse!!! Jeg har forventet termin 7. Oktober, og er derfor 6+1 i dag, og jeg glæder mig helt vildt til den kommmende tid, hvor jeg bare skal opleve min krop basse godt på lille blypper

men hold da kæft, hvor har det været en vild følelsmæssig tur vi har været på. Jeg holder simpeltskalke, hvis det skal fortsætte.

men jeg er lykkelig og har det helt fantastisk <3

Sikke en skøøøøøøøøøn historie, på trods af dine følelsesmæssige op og nedture!

Men hvor dejligt, at det lykkeds for jer på helt egen hånd, OG at i så et dejligt hjerteblink!

Tillykke med spiren og held og lykke med resten af graviditeten!

Pessimisten skriver:

Nu tør jeg endelig fortælle min historie om de sidste fire uger 

Planen var at min kæreste og jeg skulle i fertilitetsbehandling. Vi ventede bare på en indkaldelse fra Hvidovre. Sidste behandling var en test af passage i mine æggeledere. Denne behandling slutter af med, at min gyn smiler til mig mens hun blinker og fortæller, at hun flere gange har oplevet at par er blevet gravide efter netop denne undersøgelse. Jeg kunne bare ringe hvis dette skete, og så kunne jeg komme op til en tryghedsscanning.

tre dage inden forventet mens, og 30 minutter inden min kæreste og jeg skal afsted på ferie med hele svigermekanikken, tester jeg satme POSITIV!!!betegne var svagt positiv, men der var ingen tvivl - der var to streger  Tænk at det skulle lykkedes, og så på den helt naturlige Måde. Jeg begyndte at tude af lykke og min kæreste begyndte at grine helt vildt. Men tasken skulle pakkes færdig, så min kæreste hundsede rundt med mig mens jeg bare gik rundt og vrælede  Og så var det med at holde facaden den kommende uge - og det var sgu svært!! 

I den efterfølgende uge græd jeg dagligt af glæde, men frygten kom også langsom snigende; hvad hvis det ikke lykkedes?? der var dage hvor jeg var overbevist om, at det selvfølgelig ikke skulle lykkedes for os. 

mit Hcg niveau steg, og sad vi kom hjem var der ingen tvivl. Men pessimisten lå stadig lige under overfladen; husk nu at det ikke er sikkert at det bliver til en baby!! Husk nu, at der overhovedet ikke er noget der er sikkert... Jeg var glad den ene dag, og ulykkelig den næste. Jeg turde ikke engang skrive et indlæg herinde, og fortælle at jeg testede positivt. Tænk nu, hvis nemesis ramte mig lige i røven og jeg efterfølgende måtte fortælle at jeg nu ikke var gravid alligevel. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig.

I går aftes begyndte jeg så at bløde.  Jeg ringede stor tudende til min kæreste, og vi kom frem til den erkendelse, at hvis jeg fik en SA, så var det jo fordi den ikke udviklede sig korrekt, og det var i bund og grund fint. 

I dag skulle jeg så scannes hos min gyn..... Jeg svedte helt vildt og hjertet bankede afsted. for at forsvare min krop for et kæmpe chok, havde jeg indstillet mig helt på, at baby enten sad forkert eller et eller andet var galt. Jeg skulle altså have en udskrabning.. Men fandme om der ikke lå en lille bønne inde i min livmoder  Jeg stor tudede igen!! Og min kæreste sad fjoget og grinede igen  Den lille spire havde et meget tydeligt hjerte der hamrede afsted, og det var simpelthen den mest fantastiske oplevelse!!! Jeg har forventet termin 7. Oktober, og er derfor 6+1 i dag, og jeg glæder mig helt vildt til den kommmende tid, hvor jeg bare skal opleve min krop basse godt på lille blypper

men hold da kæft, hvor har det været en vild følelsmæssig tur vi har været på. Jeg holder simpeltskalke, hvis det skal fortsætte.

men jeg er lykkelig og har det helt fantastisk <3

Tillykke hvor skønt

Hvor er det fantastisk

Kæmpe stort tillykke til jer

Nu skal du da vist til at have skiftet dit profilnavn

Martsbaby skriver:

Sikke en skøøøøøøøøøn historie, på trods af dine følelsesmæssige op og nedture!

Men hvor dejligt, at det lykkeds for jer på helt egen hånd, OG at i så et dejligt hjerteblink!

Tillykke med spiren og held og lykke med resten af graviditeten!

Ja, det har været nogle hårde op og nedture der på ingen måde har været sjove. Men tusind tak for tankerne og de søde ord. Og pøj pøj med lillemanden

BigHope13 skriver:

Wee hvor fantastisk at læse. Stort tillykke med det

Tusind tak.  For at 13 også bliver jeres år 

Nessie skriver:

Hvor er det fantastisk

Kæmpe stort tillykke til jer

Nu skal du da vist til at have skiftet dit profilnavn

Haha!! Det kunne godt være at et navneskift ville være passende - men selvom blypper har meldt sin tilstedeværelse, kommer det nok ikke til at ændre Den evige pessimist der ligger lige under overfladen og frygter at alting går galt. Og jeg tror næppe at det ændrer sig nu  

det mest frustrerende er bare at man ikke selv har kontrol over om hvorvidt det hele skal lykkedes. 

MEN, jeg er lykkelig og glad og bliver helt varm inden i når jeg ser vores første scanningsbillede 

Tak for lykønskningen, og selv stort tillykke med jeres lille spire