Hold kæft en rutchebanetur...

Nu tør jeg endelig fortælle min historie om de sidste fire uger 

Planen var at min kæreste og jeg skulle i fertilitetsbehandling. Vi ventede bare på en indkaldelse fra Hvidovre. Sidste behandling var en test af passage i mine æggeledere. Denne behandling slutter af med, at min gyn smiler til mig mens hun blinker og fortæller, at hun flere gange har oplevet at par er blevet gravide efter netop denne undersøgelse. Jeg kunne bare ringe hvis dette skete, og så kunne jeg komme op til en tryghedsscanning.

tre dage inden forventet mens, og 30 minutter inden min kæreste og jeg skal afsted på ferie med hele svigermekanikken, tester jeg satme POSITIV!!!betegne var svagt positiv, men der var ingen tvivl - der var to streger  Tænk at det skulle lykkedes, og så på den helt naturlige Måde. Jeg begyndte at tude af lykke og min kæreste begyndte at grine helt vildt. Men tasken skulle pakkes færdig, så min kæreste hundsede rundt med mig mens jeg bare gik rundt og vrælede  Og så var det med at holde facaden den kommende uge - og det var sgu svært!! 

I den efterfølgende uge græd jeg dagligt af glæde, men frygten kom også langsom snigende; hvad hvis det ikke lykkedes?? der var dage hvor jeg var overbevist om, at det selvfølgelig ikke skulle lykkedes for os. 

mit Hcg niveau steg, og sad vi kom hjem var der ingen tvivl. Men pessimisten lå stadig lige under overfladen; husk nu at det ikke er sikkert at det bliver til en baby!! Husk nu, at der overhovedet ikke er noget der er sikkert... Jeg var glad den ene dag, og ulykkelig den næste. Jeg turde ikke engang skrive et indlæg herinde, og fortælle at jeg testede positivt. Tænk nu, hvis nemesis ramte mig lige i røven og jeg efterfølgende måtte fortælle at jeg nu ikke var gravid alligevel. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig.

I går aftes begyndte jeg så at bløde.  Jeg ringede stor tudende til min kæreste, og vi kom frem til den erkendelse, at hvis jeg fik en SA, så var det jo fordi den ikke udviklede sig korrekt, og det var i bund og grund fint. 

I dag skulle jeg så scannes hos min gyn..... Jeg svedte helt vildt og hjertet bankede afsted. for at forsvare min krop for et kæmpe chok, havde jeg indstillet mig helt på, at baby enten sad forkert eller et eller andet var galt. Jeg skulle altså have en udskrabning.. Men fandme om der ikke lå en lille bønne inde i min livmoder  Jeg stor tudede igen!! Og min kæreste sad fjoget og grinede igen  Den lille spire havde et meget tydeligt hjerte der hamrede afsted, og det var simpelthen den mest fantastiske oplevelse!!! Jeg har forventet termin 7. Oktober, og er derfor 6+1 i dag, og jeg glæder mig helt vildt til den kommmende tid, hvor jeg bare skal opleve min krop basse godt på lille blypper

men hold da kæft, hvor har det været en vild følelsmæssig tur vi har været på. Jeg holder simpeltskalke, hvis det skal fortsætte.

men jeg er lykkelig og har det helt fantastisk <3

Nu tør jeg endelig fortælle min historie om de sidste fire uger 

Planen var at min kæreste og jeg skulle i fertilitetsbehandling. Vi ventede bare på en indkaldelse fra Hvidovre. Sidste behandling var en test af passage i mine æggeledere. Denne behandling slutter af med, at min gyn smiler til mig mens hun blinker og fortæller, at hun flere gange har oplevet at par er blevet gravide efter netop denne undersøgelse. Jeg kunne bare ringe hvis dette skete, og så kunne jeg komme op til en tryghedsscanning.

tre dage inden forventet mens, og 30 minutter inden min kæreste og jeg skal afsted på ferie med hele svigermekanikken, tester jeg satme POSITIV!!!betegne var svagt positiv, men der var ingen tvivl - der var to streger  Tænk at det skulle lykkedes, og så på den helt naturlige Måde. Jeg begyndte at tude af lykke og min kæreste begyndte at grine helt vildt. Men tasken skulle pakkes færdig, så min kæreste hundsede rundt med mig mens jeg bare gik rundt og vrælede  Og så var det med at holde facaden den kommende uge - og det var sgu svært!! 

I den efterfølgende uge græd jeg dagligt af glæde, men frygten kom også langsom snigende; hvad hvis det ikke lykkedes?? der var dage hvor jeg var overbevist om, at det selvfølgelig ikke skulle lykkedes for os. 

mit Hcg niveau steg, og sad vi kom hjem var der ingen tvivl. Men pessimisten lå stadig lige under overfladen; husk nu at det ikke er sikkert at det bliver til en baby!! Husk nu, at der overhovedet ikke er noget der er sikkert... Jeg var glad den ene dag, og ulykkelig den næste. Jeg turde ikke engang skrive et indlæg herinde, og fortælle at jeg testede positivt. Tænk nu, hvis nemesis ramte mig lige i røven og jeg efterfølgende måtte fortælle at jeg nu ikke var gravid alligevel. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig.

I går aftes begyndte jeg så at bløde.  Jeg ringede stor tudende til min kæreste, og vi kom frem til den erkendelse, at hvis jeg fik en SA, så var det jo fordi den ikke udviklede sig korrekt, og det var i bund og grund fint. 

I dag skulle jeg så scannes hos min gyn..... Jeg svedte helt vildt og hjertet bankede afsted. for at forsvare min krop for et kæmpe chok, havde jeg indstillet mig helt på, at baby enten sad forkert eller et eller andet var galt. Jeg skulle altså have en udskrabning.. Men fandme om der ikke lå en lille bønne inde i min livmoder  Jeg stor tudede igen!! Og min kæreste sad fjoget og grinede igen  Den lille spire havde et meget tydeligt hjerte der hamrede afsted, og det var simpelthen den mest fantastiske oplevelse!!! Jeg har forventet termin 7. Oktober, og er derfor 6+1 i dag, og jeg glæder mig helt vildt til den kommmende tid, hvor jeg bare skal opleve min krop basse godt på lille blypper

men hold da kæft, hvor har det været en vild følelsmæssig tur vi har været på. Jeg holder simpeltskalke, hvis det skal fortsætte.

men jeg er lykkelig og har det helt fantastisk <3

DEJLIGT indlæg!!!  alt hvad jeg kan for en "skånsom" graviditet, fyldt med masser af kvalme og ømme dutter, så det rigtig kan mærkes hehe  

Tillykke med den positive test og den dejlige scanning med hjerteblink! 

Puuha... jeg har ikke selv været omkring fertilitetsbehandling, men de følelser, og specielt frygten, du beskriver, kan jeg nemt genkende og får det både godt og skidt når jeg læser dit indlæg, fordi det kommer op til overfladen. Det ER nemlig en rutsjebanetur af følelser! Jeg ønsker jer og spiren al tænkelig held og lykke! Bliv siddende, lille blyp!  

Pyhh ja hold da op en tur i har haft i den rutchebane....

men hold nu op hvor er jeg glad for at læse i så et lille spir og et lille hjerte blinke

stort tillykke her fra

Muhmi skriver:

DEJLIGT indlæg!!!  alt hvad jeg kan for en "skånsom" graviditet, fyldt med masser af kvalme og ømme dutter, så det rigtig kan mærkes hehe  

Tillykke med den positive test og den dejlige scanning med hjerteblink! 

 

Haha, jeg har længe været medlem af klubben med ømme dutter håber på at jeg skab slippefor kvalmen, men nedsat appetit ville dværgen sikkert sætte pris på

men tak for kram og de søde ord. Har tænkt over det nogle gange, men bliver nødt til at  dig for alle de dejlige, positive og skønne kommentare du kommer med herinde. Jeg er ikke selv så aktiv skriftlig, men læser en del. Og nyder altid dine støttende ord  

fresia skriver:

STORT tillykke med den lille blyp i maven! Hvor er det dejligt for jer!
Jeg for at alt kommer til at forløbe som det skal

tak for tanken   Forhåbentlig er der nogle der passer på mig, mens jeg passer på den lille spire

Pessimisten skriver:

Haha, jeg har længe været medlem af klubben med ømme dutter håber på at jeg skab slippefor kvalmen, men nedsat appetit ville dværgen sikkert sætte pris på

men tak for kram og de søde ord. Har tænkt over det nogle gange, men bliver nødt til at  dig for alle de dejlige, positive og skønne kommentare du kommer med herinde. Jeg er ikke selv så aktiv skriftlig, men læser en del. Og nyder altid dine støttende ord  

Hihihi... Ja kvalmen er ikke så sjov, men hold op hvor er den dejlig at slippe for når man har født, så har man rigtig følt sig gravid og kan smovse igen Ej, jeg må indrømme at det har været super dejligt at jeg ikke havde ligeså meget kvalme den sidste gang i forhold til den første.. Så går tiden nemlig også lidt hurtigere

Ååårh...  Tusind tak skal du have!  Prøver at være positiv det meste af tiden herinde og det gør det bestemt nemmere når folk er glade for det  

Miss Kat skriver:

Puuha... jeg har ikke selv været omkring fertilitetsbehandling, men de følelser, og specielt frygten, du beskriver, kan jeg nemt genkende og får det både godt og skidt når jeg læser dit indlæg, fordi det kommer op til overfladen. Det ER nemlig en rutsjebanetur af følelser! Jeg ønsker jer og spiren al tænkelig held og lykke! Bliv siddende, lille blyp!  

Jeg når jo at blive total skør inden spiren er klar til at komme ud. Jeg håber og beder til at turene ikke kommer så hyppigt, jo længere jeg kommer hen. Er godt klar over at jeg nok aldrig mere slipper for at være bekymret men håber inderligt at jeg kan slippe lidt mere af