Kæresten vil ikke.. Ulykkelig.

Anonym skriver:

Hej alle.

Som overskriften siger, vil min kæreste ikke have børn. Vi har kendt hinanden i 5 år nu. Jeg står og er i gang med min udannelse, han er snart udlært. Pengene er ikke et problem, vi har lejlighed og 2 biler. Jeg er 20 og har været skruk i  1 1/2 år nu.

Han har sagt at hvis det stod til ham ville han være 25-26 før han fik børn, og det skal siges han er 8 måneder yngre end mig. Jeg er rigtig ulykkelig fordi jeg er jo klar! han har sat det ned til han er 21, hvilket jo er næsten 2 år før jeg kan smide ppillerne. Jeg har været på ppiller siden jeg var 13 og jeg er bange for der skal gå et år før jeg bliver gravid.
Alt i alt synes jeg bare det er håbløst, KAN bare ikke vente 2 år mere, men det er jo ham jeg elsker og vil have børn med?

Han vil ikke så gerne snakke "babysnak" med mig, og jeg prøver med alverdens metoder og måder vi kan gøre det på, for at vi begge kan være tilfredse, men han rokker sig bare ikke.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre..

Stumpe27 skriver:

kan faktisk blive lidt harm over det du skriver det virker som om det bare skal være her og nu du VIL have et barn. synes os du skal respektere han vil vente med uddannelse. jeg har to børn har aldrig fået en uddannelse det skal jeg dog til nu her men set i bak spejlet fortryder jeg at jeg ikke fik uddannelse før børn. så glæder mig Til jeg er udlært.

Jeg er helt enig med dig. 
Til ts. giv ham tid. I to har stadig mange år endnu 

Det hele er også meget bedre hvis man er to om det. Selv om det var en ups'er her, er det herre skønt at kæresten er her 110% 

- Hav tålmodighed. Det er ikke ligefrem nemmere med tålmodigheden, når du bliver gravid. 40 uger føles som 40 år. 

Nu bliver jeg måske upopulær hos trådstarter, men altså for sivan da - kan virkelig ikke se problemet .... Og jo, jeg har været skruk selv i LANG tid inden kæresten var med på ideen, men selvfølgelig skulle vi vente til han var klar, ellers ville det ikke give mening for nogen af os, at sætte et barn i verden... 

HVORFOR er det så vigtigt for dig at blive mor lige præcis nu, når din kæreste ikke er klar? Er det vigtigste i virkeligheden ikke bare, at du bliver mor en dag?? Et barn der kommer når du er 25 er vel ikke mindre ønsket hos dig end når du er 20?? Giv kæresten al den tid han har brug for, alt andet vil i min bog være tåbeligt 

Alt det bedste.

hautecouture skriver:

Nu bliver jeg måske upopulær hos trådstarter, men altså for sivan da - kan virkelig ikke se problemet .... Og jo, jeg har været skruk selv i LANG tid inden kæresten var med på ideen, men selvfølgelig skulle vi vente til han var klar, ellers ville det ikke give mening for nogen af os, at sætte et barn i verden... 

HVORFOR er det så vigtigt for dig at blive mor lige præcis nu, når din kæreste ikke er klar? Er det vigtigste i virkeligheden ikke bare, at du bliver mor en dag?? Et barn der kommer når du er 25 er vel ikke mindre ønsket hos dig end når du er 20?? Giv kæresten al den tid han har brug for, alt andet vil i min bog være tåbeligt 

Alt det bedste.

Enig

Øv det er træls for dig, når man virkelig gerne vil have børn 

På den anden side, synes jeg det er en god idé i venter lidt - ikke på grund af din alder, men på grund af hans alder OG hans udmelding. Jeg var selv blot 18 år da jeg blev gravid, det var ikke planlagt og jeg græd ærlig talt da testen var positiv, også selvom jeg har været "skruk" siden jeg var 15. Min kæreste var 23 år og han ville absolut ikke have børn, men nu stod vi altså med testen og han ændrede sig da radikalt da sønnike blev født, så NOGEN mænd bliver modne, andre desværre ikke. 

Jeg synes egentlig ikke det har været hårdt at blive ung mor, sådan uddannelsesmæssigt, jeg er sikker på du sagtens kan klare en uddannelse med børn. Det der har været rigtig hårdt, som du også bør tænke over, det er folks fordomme og kommentarer. Det er ekstremt hårdt når andre skal fortælle dig at du er for ung til at få børn osv. 

I dag er jeg 23 år og har verdens dejligste dreng med verdens dejligste mand og vi venter vores barn nr. 2. Hvis jeg sådan HELT kunne vælge, nu hvor jeg ved hvad børn kræver, så havde jeg ventet til jeg var 21-22 med den første. Men den tanke er grim og jeg havde så ikke fået min skønne søn og min studentereksamen. 

Jeg synes lige jeg ville fortælle dig det, så du kan tænke over nogle ting og se det i en vinkel fra én som selv var ung mor. 

MariaE skriver:

Og netop her skal du vise du er moden og voksen nok til at forstå at din partner ikke er klar til at smide sgu ungdom for et barn. Både du selv og barnet vil være bedre tjent med en far der er klar til den store rolle det er at blive forældre:-)

Det virker fesent af mig blot at sige HØRT! Men du siger det bare så fint det, som jeg tænker!  Derfor quoter jeg din bemærkning og kommer med en tillægsbemærkning til trådstarter.

Du er bare så ung og har sååå mange år til at blive mor. Når først barnet er kommet, så forsvinder friheden. Det forstår man først, når barnet er kommet. Kender en pige i samme situation som dig, som lige er blevet mor. Hun elsker sit barn, men giver mig endeligt ret. Det er filme krævende og et hårdt job (og også dejligt) at være mor. Mit råd: Nyd din ungdom bare et par år endnu og lad endeligt barnets far blive klar. I er nødt til at være enige om det.

Anonym skriver:

Hej alle.

Som overskriften siger, vil min kæreste ikke have børn. Vi har kendt hinanden i 5 år nu. Jeg står og er i gang med min udannelse, han er snart udlært. Pengene er ikke et problem, vi har lejlighed og 2 biler. Jeg er 20 og har været skruk i  1 1/2 år nu.

Han har sagt at hvis det stod til ham ville han være 25-26 før han fik børn, og det skal siges han er 8 måneder yngre end mig. Jeg er rigtig ulykkelig fordi jeg er jo klar! han har sat det ned til han er 21, hvilket jo er næsten 2 år før jeg kan smide ppillerne. Jeg har været på ppiller siden jeg var 13 og jeg er bange for der skal gå et år før jeg bliver gravid.
Alt i alt synes jeg bare det er håbløst, KAN bare ikke vente 2 år mere, men det er jo ham jeg elsker og vil have børn med?

Han vil ikke så gerne snakke "babysnak" med mig, og jeg prøver med alverdens metoder og måder vi kan gøre det på, for at vi begge kan være tilfredse, men han rokker sig bare ikke.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre..

Jeg kan sagtens forstå dig!!! Da jeg første gang snakkede med min kæreste om at jeg var klar til at få børn, bakkede han nærmest ind i stuen. vi havde på det tidspunkt været sammen fem år, han var 29 og jeg 24. Ugen efter kommer min veninde og. Fortæller mig at hun er gravid.... Der var jeg fuldstændig knust!!! 

Men jeg må altså tilslutte mig resten af pigerne herinde; du må endelig ikke presse ham. At få børn er en kæmpe beslutning der laver totalt om på ens liv, og det er de færreste mænd/drenge der er klar til det i så ung en alder som jer. 

sorry, men jeg bliver også nødt til at råde dig til at fokusere på noget andet i dit liv. Rejs, shop, oplev en masse. Der hjalp mig. Og så har jeg siden den dag vi besluttede på at starte PB nydt at sove på maven - bare fordi jeg stadig kan. Og selv efter så mange år, nyder jeg det stadig  

alt held og lykke og storttil dig

Anonym skriver:

Hej alle.

Som overskriften siger, vil min kæreste ikke have børn. Vi har kendt hinanden i 5 år nu. Jeg står og er i gang med min udannelse, han er snart udlært. Pengene er ikke et problem, vi har lejlighed og 2 biler. Jeg er 20 og har været skruk i  1 1/2 år nu.

Han har sagt at hvis det stod til ham ville han være 25-26 før han fik børn, og det skal siges han er 8 måneder yngre end mig. Jeg er rigtig ulykkelig fordi jeg er jo klar! han har sat det ned til han er 21, hvilket jo er næsten 2 år før jeg kan smide ppillerne. Jeg har været på ppiller siden jeg var 13 og jeg er bange for der skal gå et år før jeg bliver gravid.
Alt i alt synes jeg bare det er håbløst, KAN bare ikke vente 2 år mere, men det er jo ham jeg elsker og vil have børn med?

Han vil ikke så gerne snakke "babysnak" med mig, og jeg prøver med alverdens metoder og måder vi kan gøre det på, for at vi begge kan være tilfredse, men han rokker sig bare ikke.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre..

Jeg tror du skal være rigtig glad for at din kæreste gennem flere år melder klart ud og er ærlig overfor dig. Det er et enormt ansvar at få/tage at blive forældre, uanset om man er 20 eller 30 år. Men når man er unge som jer er der måske bare en masse andre ting som skal opnåes inden alt baby-halløjet.

Synes du skal nyde at i bare er jer to lige nu og hvis i har penge (som du nævner) så tag ud og rejs - oplev noget af verdenen bare jer to. Få tankerne lidt væk fra skrukheden og giv din kæreste den tid han har brug for. I vil også være unge når i er 24-26 år. I behøver ikke have travlt.

Måske skal du vende den lidt om - tænk hvis nogen blev ved at presse så stort et ansvar ned over hovedet på dig? Hvis du ikke var klar mentalt. Det er langt bedre at du venter nogle år - nu hvor du er klar, end at din kæreste får barn langt før han er med psykisk.

/Fenja

Jeg kan nu godt forstå din kæreste. Han er jo ret ung og det er du også. Jeg kan ikke forstå hvorfor du har så travlt. Hvis du presser din kæreste til noget, han i bund og grund, ikke er klar til, så risikerer du også at jeres forhold går i stykker. For det er en stor omvæltning at få barn. Og man skal ikke undervurdere hvad manglende nattesøvn kan gøre 

Held og lykke

Jeg ved godt at det er lettere sagt end gjort, men synes du skal tage det roligt. I er begge ret unge.
Vent og se om ikke han ændrer mening. Og hvis han vil vente til han er 21 år eller længere, så lad ham det, det er jo ikke en faretruende alder
Husk på at mænd tit ikke er så langt fremme som kvinder, samt det tror jeg det er svært for dem at "blive" klar på kommando, samt ved at blive presset  (jeg taler af erfaring)
Nyd hinanden og jeres forhold.. Også prøv at få tankerne på noget andet, selvom det til tider kan være svært.

Jeg har selv været skruk ligeså længe som dig, men jeg har nu sagt til min kæreste at jeg vil vente på ham. Og at jeg nu ikke vil snakke om det mere, hvis han lovede mig at tænke over det og tænke på at blive klar. Og vi har et rigtig dejligt forhold

Dertil vil jeg sige at jeg ikke synes du skal bekymre dig om at du ikke kan blive gravid, pga. alle de år du har taget p-piller, det er der også mange andre der har, men stadig bliver gravide