Kæresten vil ikke.. Ulykkelig.

Anonym skriver:

Om

Ja, men det er bare så nemt at sige.  Føler helt at jeg er ved at blive deprimeret bare ved at tænke på jeg måske er 23-24 før jeg bliver mor?

Og netop her skal du vise du er moden og voksen nok til at forstå at din partner ikke er klar til at smide sgu ungdom for et barn. Både du selv og barnet vil være bedre tjent med en far der er klar til den store rolle det er at blive forældre:-)

Jeg forstår ham på en måde godt, I er jo ikke så gamle og ofte bliver vi piger hurtigere klar end mænd gør. Men hvem siger at I behøver vente til I er 25, måske hvis du lægger det på hylden overfor ham og ikke nævner det, så kan det jo være at han helt af sig selv kommer og siger at han er klar. Måske når han er 23. Hvis det er ham du vil være sammen med og I er sikre på hinanden, så tag det stille og roligt, for den tid I har nu får I ikke tilbage så snart I får børn

Anonym skriver:

Hej alle.

Som overskriften siger, vil min kæreste ikke have børn. Vi har kendt hinanden i 5 år nu. Jeg står og er i gang med min udannelse, han er snart udlært. Pengene er ikke et problem, vi har lejlighed og 2 biler. Jeg er 20 og har været skruk i  1 1/2 år nu.

Han har sagt at hvis det stod til ham ville han være 25-26 før han fik børn, og det skal siges han er 8 måneder yngre end mig. Jeg er rigtig ulykkelig fordi jeg er jo klar! han har sat det ned til han er 21, hvilket jo er næsten 2 år før jeg kan smide ppillerne. Jeg har været på ppiller siden jeg var 13 og jeg er bange for der skal gå et år før jeg bliver gravid.
Alt i alt synes jeg bare det er håbløst, KAN bare ikke vente 2 år mere, men det er jo ham jeg elsker og vil have børn med?

Han vil ikke så gerne snakke "babysnak" med mig, og jeg prøver med alverdens metoder og måder vi kan gøre det på, for at vi begge kan være tilfredse, men han rokker sig bare ikke.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre..

1. I er stadig meget unge begge to, i har maaaaaaaasser af tid <3

2. Jeg har selv taget p-piller fra jeg var 12 til jeg var 21, der gik lige præcis 6 måneder fra jeg smed dem til jeg stod med en positiv test, og jeg kender flere der har taget dem ligeså længe som mig hvor de nærmest ikke skulle have sex så var hun bare gravid Så heller ingen panik der!

3. Du må for guds skyld ikke presse ham, så bliver han aaaaaaaaldrig klar..

Også lige lidt at tænke over.. Jeg var allerede begyndende skruk som 16 årig.. Var 22 år da jeg stod med den positive test, og jeg gik i panik.. Så var jeg pludselig ikke klar alligevel.. Nu skal jeg føde om 3 uger, og har selvfølgelig brugt de sidste 8 måneder på at blive 100% klar, hvis det kan lade sig gøre Men tænk over, at det kan være at du slet ikke er så klar som du føler dig, når du så endelig står med testen..

Jeg håber det bedste for jer og PB!

Hej alle.

Som overskriften siger, vil min kæreste ikke have børn. Vi har kendt hinanden i 5 år nu. Jeg står og er i gang med min udannelse, han er snart udlært. Pengene er ikke et problem, vi har lejlighed og 2 biler. Jeg er 20 og har været skruk i  1 1/2 år nu.

Han har sagt at hvis det stod til ham ville han være 25-26 før han fik børn, og det skal siges han er 8 måneder yngre end mig. Jeg er rigtig ulykkelig fordi jeg er jo klar! han har sat det ned til han er 21, hvilket jo er næsten 2 år før jeg kan smide ppillerne. Jeg har været på ppiller siden jeg var 13 og jeg er bange for der skal gå et år før jeg bliver gravid.
Alt i alt synes jeg bare det er håbløst, KAN bare ikke vente 2 år mere, men det er jo ham jeg elsker og vil have børn med?

Han vil ikke så gerne snakke "babysnak" med mig, og jeg prøver med alverdens metoder og måder vi kan gøre det på, for at vi begge kan være tilfredse, men han rokker sig bare ikke.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre..

Har flere spørgsmål til dig:

1) har i begge uddannelser, job, fast grund under fødderne?

2) er du helt sikker på at du føler dig klar til at slippe din ungdom og træde ind i rollen som mor de næste 18 år?

3) vil der være noget galt i at vente et par år?

stiller de spørgsmål fordi jeg selv har været hvor du er! Var også mega skruk da jeg var 20 - troede jeg var færdig med bylivet osv. Så fik jeg læreplads, mødte nye mennesker og begyndte at feste lidt igen med mine nye kollegaer.. Desuden fik jeg en uddannelse, købte hus med kæresten, tjener ret godt osv osv..

Jeg mener ikke jeg er "for gammel" - 25 og med termin om 6 uger (det skal dog siges at vi har været i behandling så det har været en 2-årig process) - jeg er faktisk ret glad for at jeg fik uddannelsen osv på plads inden..

Jeg mener ikke at 20 eller 21 nødvendigvis er for tidligt - man hører bare tit om de unge mødre som fokuserer ALT for meget på at få børn så tidligt at de ikke tænker over hvad konsekvensen kan være hvis man for eksempel ikke har fået en uddannelse, eller ikke ved hvad de vil med deres liv efter endt barsel..

Husk at børn er permanent ansvar, og accepter at kæresten ikke er klar - og så prøv finde noget du kan fordrive ventetiden med

Pøj pøj med det hele

Anonym skriver:

Jeg vil jo heller ikke have et barn fordi der skal ske noget nyt på den måde. Men jeg synes bare at vi efterhånden har kendt hinanden i så lang tid og vi har været igennem så mange ting, at jeg ikke kan se hvorfor vi ikke skal have et barn? Vi har det jo fantastisk, og vi har hverken økonomiske problemer eller skænderier osv.
Faktisk kun over det her.

Jamen jeg er jo klar nu? og har været skruk i 1 1/2 år?

Hvorfor vælger I så ikke at rejse - se verden - opleve nogle ting sammen, inden I får et barn?
Der er masser af ting, man kan gøre, hvis man trænger til nyt i sit liv, der ikke indebærer at blive forældre.

Den her tid får I ikke tilbage, og det er rigtig dejligt at få barn, ja, men det ændrer også jeres liv, og jeg forstår godt, hvis han ikke er klar til det som 19-årig

Jeg har ikke læst hvad de andre har skrevet..

Men herhjemme er kæresten lidt over et år yngre, og de første par år hvor vi var sammen var han slet heller ikke klar..

Dog er vi nu 25 og 26..

Men selvom i har været sammen i 5 år, synes jeg ikke det er det der tæller. Men hvis i skal blive sammen, også når barnet kommer tror jeg det er vigtigt i begge er klar.

Jeg var på p piller fra jeg blev 13 til jeg stoppet på dem i en alder af 24, og jeg blev gravid i første forsøg.. Så det kan lade sig gøre

Håber i finder en løsning der passer jer begge

Det her kommer til at lyde vanvittigt kliche-agtigt. Men for søren altså, i er stadig så unge! Der er masser af tid! Forstår altså godt din kæreste må jeg indrømme. Mænd er ofte længere tid om at blive klar til børn end kvinder er. Giv ham tid, og for guds skyld, pres ham ikke. Så er det først han går i baglås. Nyd hinanden og tag det i et tempo hvor i begge kan følge med.

Som andre skriver synes jeg i skal vente. Jeg var lige blevet 24 da vi fik isabella. Og jeg er super glad for at jeg ventede til den alder selvom jeg ønskede børn som 18 årig.
For selvom jeg faktisk ikke har fået i byen og den slags siden jeg var 15 så ved jeg den i dag at jeg ikke var klar den gang selvom jeg følte mig klar.
Det at få børn er ikke bare en let opgave. For man skal virkelig være klar til at lægge sig selv på hylden fuldstændig når man får børn. For de er der 24/7 også selvom man næsten ikke har fået noget søvn i en uge. Også selvom man ligger med influenza. Self er der mange glæder ved at få børn men det negative vejer utrolig meget.

Jeg ved fra mig selv at jeg var ved at kaste op over at høre på at folk sagde det var så hårdt for hvis det var det fik folk jo ikke mere end et barn. Men jeg er blevet meget klogere netop fordi jeg har et barn nu.
For jo det er satme hårdt.

Og du skal tænke på at det er de færreste mænd der tænker og føler som os kvinder i forhold til børn. Og samtidig er mænd jo altså ikke ligeså moden som os kvinder. I div. Aldre.

Jeg synes du skal gøre din udd. Færdig og nyde din ungdom og se om 1-2 år om hvordan og hvorledes.
For det er heller ikke nemt for et forhold at få barn. Selvom man har været mange ting igennem så er det at få børn virkelig noget der sætter parforholdet på prøve.

Og jo mere du presser på jo mere tager din kæreste afstand til det at få børn. Og det kan ende med at din kæreste ikke går helhjertet ind i det. Og tro mig så har du bøvlet når barnet kommer. For mænd har i forvejen ikke den helt store interesse i spædbørn som vi kvinder har og går han halvhjertet ind i det. Så kan du risikere at din kæreste gør alt hvad han kan for at komme væk i hverdagen og så står du alene og ulykkelig med det barn.

Jeg ved hvordan du har det.

Jeg måtte selv vente længe fra jeg selv var klar til kæresten også var klar.

Men det ER bare vigtigt at i begge er klar. Så hvis det er ham du vil have børn med, må du vente på han er klar. Lad endelig være med at presse ham.

Det er jo ikke fordi i har travlt, når i er så unge.

Som sagt kan jeg sagtens huske hvordan det var - jeg var mega skruk længe og gruede også for om vi så også skulle bruge lang tid på at blive gravide NÅR han endelig var klar.

Jeg havde været på p-piller i over 10 år da vi gik i gang. Og der gik 3 måneder fra jeg stoppede til jeg var gravid. 

Slå koldt vand i blodet (i har masser af tid) og fokuser på noget andet... fx din uddanelse.

Anonym skriver:

OgMinHej alle.

Som overskriften siger, vil min kæreste ikke have børn. Vi har kendt hinanden i 5 år nu. Jeg står og er i gang med min udannelse, han er snart udlært. Pengene er ikke et problem, vi har lejlighed og 2 biler. Jeg er 20 og har været skruk i  1 1/2 år nu.

Han har sagt at hvis det stod til ham ville han være 25-26 før han fik børn, og det skal siges han er 8 måneder yngre end mig. Jeg er rigtig ulykkelig fordi jeg er jo klar! han har sat det ned til han er 21, hvilket jo er næsten 2 år før jeg kan smide ppillerne. Jeg har været på ppiller siden jeg var 13 og jeg er bange for der skal gå et år før jeg bliver gravid.
Alt i alt synes jeg bare det er håbløst, KAN bare ikke vente 2 år mere, men det er jo ham jeg elsker og vil have børn med?

Han vil ikke så gerne snakke "babysnak" med mig, og jeg prøver med alverdens metoder og måder vi kan gøre det på, for at vi begge kan være tilfredse, men han rokker sig bare ikke.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre..

Min kæreste er 1 1/2 år yngre end mig, og da han var 19 år var hans udmelding, at han aldrig ville have børn! Det var jeg da ked af, men da havde på det tidspunkt en drøm om uddannelse, som endte med at tage 6 år og være det bedste indtil nu, jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Nu, 7 år senere, er jeg færdig med drømmeuddannelsen, har fået drømmejobbet, er begyndt at lede efter drømmehuset OG kæresten har ændret så meget mening, at det de sidste tre år har været ham, der har ønsket jeg skulle smide pillerne
Jeg bliver ikke ung mor, men jeg er virkelig lykkelig for, at jeg valgte at bruge den tid på mig selv, så jeg kunne få den uddannelse, så skal bruge resten af mit arbejdsliv på!
- og barnet? Jamen, nu er vi begge klar, så det skal nok komme snart

Så få dig den uddannelse du drømmer om at bruge resten af dit liv på, find dig en hobby som gør dig glad (jeg danser og løber), evt svært en opsparing øremærket til baby - de er dyre sådan nogen (har hørt, at man skal sætte ca 4000 kr af om måneden til bleer, tøj. pasning, osv.). Og lad din kæreste gøre det samme! Han skal nok blive klar, hvis han ikke føler sig presset!