Bekymret over mit barns adfærd i forhold til børnehaven.

Hej piger, 

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre mere og håber i kan komme med nogle råd til mig - eller i det mindste give et forsøg i at sætte der ind i min situation og sige hvad i ville gøre  

Min datter har haft næsten en måneds "ferie" fra sin vuggestue (hun er 2,5 år) men hvor vi på ferie desværre måtte indlægges med en slem lungebetændelse, som resulterede i at vi måtte blive hjemme i nogle uger mere. Så hun har altså været væk fra sin vuggestue i knap i måned i alt. Hun er normalt rigtig glad for sin institution og vi har et godt samarbejde med pædagogerne og vi er som forældre glade for hun går det. Men lige siden vi er kommet tilbage græder hun hver morgen over at komme derover og siger jeg vil ikke i børnehave osv. Det er ret hårdt og hun virker næsten angst. Jeg sidder lige nu velvidende om hun ikke vil være derover, men at hun er der. Det er noget af det mest forfærdelige. Vi har haft et kort møde med pædaogerne som foreslog at vi sagde til hende at vi skal altså på arbejde og at hun skal i børnehaven og hygge. Dermed også være bestemte men positive. Det er vi, men der er ingen ændring sket. Jeg var så nede for at aflevere hende foregårs hvor jeg tror jeg, pludselig forstod hvorfor. Der er kommet tre nye børn inden for det sidste stykke tid fordi stuen er ved at blive en børnehavestue og det kan virke lidt volsomt. Men min datter og jeg sad så og legede lidt med klodser for at skabe et trygt rum inden og gik, men så kommer der en dreng og smadre ind i klodserne og er bevidst ude på at drille. Nede i det andet hjørne smadre et barn en kurv ind i læben på et andet barn så det bløder osv. Det er jo som at være på en krigmark!! Jeg kan godt forstå hvorfor hun bliver angst - og jeg ved ikke om det er normalt at det går så vildt for sig på en stue? Jeg tænker om hun måske skal rykkes til en dagpleje, eller om vi skal prøve at holde et møde mere? Jeg er dybt bekymret for mit barn og har rigtigt ondt i maven og tårer i øjene imens jeg skriver dette - for mit indtryk er at hun mistrives når hun er derover - men jeg synes pædagogerne ikke ser det som et stort problem - hvilket det måske heller ikke er når jeg er gået??? Hvad pokker stiller jeg op?

Kæmpe kram til dig!!
Jeg kender, det du beskriver så godt, og der er intet værre, end i bund og grund at måtte give sit barn ret: Børnehaven er ikke særlig rar.
Men her kom vi videre.
Vi snakkede meget og insisterende med pædagogerne.
Der blev rettet ekstra opmærksomhed mod vores datters trivsel.
Vi/de snakkede meget med hende om, at hu havde handlemuligheder, - at man skal sige "gå væk", hvis de andre kommer for tæt på og er voldsomme. At man skal sige fra. Selv gå væk.
Samtidig lavede pædagogerne en praksis omkring de vildeste drenge. Så de altid blev "smidt" lidt ud for at brænde krudt af i bestemte perioder. Og man gjorde et stort nummer ud af også at lære disse drenge, at der er andre muligheder end at slås. Og at man ikke nødvendigvis er sejest, fordi man råber højest og skaber sig voldsomst.
Tror egentlig også, det var en lettelse for de her drenge..
Der er nu kommet en bedre stemning på stuen, og vores pige er ikke bange/utryg mere. Det manglede også bare!
Held og lykke med det. Er sikker på, det kan blive bedre. Insister på jeres piges gode ret, selvom I sikkert vil føle jer krævende og besværlige. Det er ok at være det. Det er faktisk jeres forbandede pligt ;-)
Kram, kram, kram
- din datter er vel nok heldig at have dig!