Præsentationsrunde ...

hemmeliglidtendnu skriver:

Det kan jeg godt forstå - hvornår skal du scannes?

har fået en tid mandag d. 4. marts, men håber at kunne rykke det til fredag eller lørdag inden pga. mandens job.

Hej
Jeg hopper ud i det og melder mig som gravid...

Jeg har været ufrivillig barnløs i mange mange år, har prøvet inseminering en del gange men har aldrig ville tage hormoner eller fået hjælp på anden måde da jeg har ment at hvis vi ikke kunne få barn naturligt så var det fordi det ikke var meningen.
Vi startede med at prøve seriøst for 7-8 år siden men blev enige om efter et par år at "glemme" det og bare dyrke ubeskyttet sex og kom det ja så kom det fordi det var meningen.

Desværre kom der en ægteskabskrise i stedet sidste år og vi besluttede at flytte fra hinanden i en periode her for 3 uger siden, nu skal vi til at være glade når vi er sammen og være kærester og se om vi kan finde noget der er så godt som det vi engang havde.

Nu er jeg sgu så 6+0 og i kraftig tvivl om det er min mand eller mit sidespring der har gjort mig gravid...
Alt kunne tyde på det jo er mit sidespring men jeg ønsker selvfølgelig det er min mand, vi stoppede også med at ryge i efteråret og generelt leve sundere hvilket jo også skulle have en påvirkning...but still

Jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg er rigtig lykkelig for pludselig at være gravid men på den anden side så må det vel være skæbne?

Og så er der jo lige det med at jeg jo skal fortælle manden at jeg er gravid og der er risiko for det ikke er hans, jeg ved at han forlader mig for alvor når jeg fortæller det.

Og er børn så fantastiske at jeg gerne vil være alenemor og smide mit ægteskab på gulvet?

Ja undskyld jeg lige hældte ud

inlove skriver:

Hej
Jeg hopper ud i det og melder mig som gravid...

Jeg har været ufrivillig barnløs i mange mange år, har prøvet inseminering en del gange men har aldrig ville tage hormoner eller fået hjælp på anden måde da jeg har ment at hvis vi ikke kunne få barn naturligt så var det fordi det ikke var meningen.
Vi startede med at prøve seriøst for 7-8 år siden men blev enige om efter et par år at "glemme" det og bare dyrke ubeskyttet sex og kom det ja så kom det fordi det var meningen.

Desværre kom der en ægteskabskrise i stedet sidste år og vi besluttede at flytte fra hinanden i en periode her for 3 uger siden, nu skal vi til at være glade når vi er sammen og være kærester og se om vi kan finde noget der er så godt som det vi engang havde.

Nu er jeg sgu så 6+0 og i kraftig tvivl om det er min mand eller mit sidespring der har gjort mig gravid...
Alt kunne tyde på det jo er mit sidespring men jeg ønsker selvfølgelig det er min mand, vi stoppede også med at ryge i efteråret og generelt leve sundere hvilket jo også skulle have en påvirkning...but still

Jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg er rigtig lykkelig for pludselig at være gravid men på den anden side så må det vel være skæbne?

Og så er der jo lige det med at jeg jo skal fortælle manden at jeg er gravid og der er risiko for det ikke er hans, jeg ved at han forlader mig for alvor når jeg fortæller det.

Og er børn så fantastiske at jeg gerne vil være alenemor og smide mit ægteskab på gulvet?

Ja undskyld jeg lige hældte ud

Hej med dig og knus først og fremmest!

Puha det er ikke en rar situation ikke at kunne glæde sig over noget man har ønsket så brændende i så mange år.

For at starte med dit sidste spørgsmål - JA! Det er de - børn er alt værd, alle bump på vejen.

Hvis du nu regner bagud i forhold til befrugtningen - kan du så gætte dig frem til hvem faren er?

Jeg er som udgangspunkt ikke fortaler for, at man  SKAL fortælle om sine sidespring, så længe det var en enkelt gang, en smutter og man i øvrigt fortryder og ikke gør det igen. Men lige i dit tilfælde kan jeg godt se, at det kan være svært ikke at fortælle det. Ville du kunne leve med at dit barn potentielt har en anden biologisk far?

 

Hmm mit indlæg forsvandt vist....jeg er helt ny på denne side så det driller lidt

Tak for svar, ja jeg har regnet som en vanvittig og hvis jeg husker nogenlunde (hvilket jeg nok ikke gør, da jeg ikke har holdt styr på mens og ægløsning fordi jeg jo ikke kan få børn) så må jeg have haft sidste mens første dag d 8jan og befrugtning D 21 hvor min mand desværre var udenlands et par dage. Vi var godt nok sammen dagen inden han tog afsted og da han kom hjem, men i mellemtiden havde jeg lidt ups
Jeg vil jo aldrig være helt sikker på at han rent faktisk er far, hvis befrugtningen er der men jeg har det okay med at baby ville have en anden bio far...hvis dog bare min mand kunne tilgive mig og tage imod barnet (og mig).

Min mand har 3 børn fra tidligere forhold men da vi blev udredt fik vi afvide at hans sæd var mindre god samt at mine æg ikke var så store samt at min livmoder var drejet (eller noget, jeg har glemt) så det er vist mere end held hvis det er hans ...mit sidespring har så 4 børn så man skulle jo tro det var indlysende.

Nu håber jeg lægen i morgen sender mig til scanning som fortæller mig jeg er en måned længere fremme end jeg tror

 

Så kan jeg også melde mig ind i gruppen med Termin den 31.10.13. 

Jeg er 29 år og gravid med mit andet barn. Er spændt på om min datter på 2 får en bror eller søster på hendes fødselsdag den 8. November 

 

Er spændt på at følge jeres graviditeter de næste 8 mdr 

Melder mig lykkelig ind i gruppen som gravid, med forventet termin 5. Oktober. Som jeg også skriver i min profil, var planen at vi skulle i behandling slut februar, men det blev heldigvis ikke aktuelt  

er blevet scannes to gange, og begge gange var blypper rigtig fin, sad som den skulle og havde et super fint hjerte  

er den bekymrende pessimistiske (og måske irriterende type), der ikke  tør tro på, at det rent faktisk lykkedes... Men nu ved den nærmeste familie det, og det gør det er kende mere forståeligt

Nu venter jeg i spænding på NF, som kjeg irriterende nok først har fået tilbudt når jeg er 13+4.... 

Er 27 år, pædagog og bor i Valby med manden i mit liv  Og er samtidig første gangs gravid

Jeg melder mig også lige ind her  
Jeg venter første barn med min kæreste. Vi har termin d. 25 oktober, og jeg har aldrig i mit liv været mere spændt på noget