Ja tak til livet

tarkoflen skriver:

Jeg er så enig med dig i, at det hele afhænger af livskvaliteten! Hvis man ved, at barnet stort set ikke ville kunne noget som helst selv, ikke ville vide hvem dets forældre er og i det hele taget bare sidder/ligger uden nogen form for kontakt, jamen for hvis skyld er det så, man har fået barnet? Eller de forfærdelige historier, hvor forældre får at vide, at deres barn med stor sandsynlighed ikke ville kunne overleve ret lang tid efter fødslen... Det er ikke til at bære, men hvem gavner det så, at gå en graviditet fuldt ud?

Håber din datter har masser af livskvalitet på sin helt egen måde og hun har det godt, trods sit syndrom!

Takker.

Og ja, hun har det dejligt! Den gladeste lille pige, du kan tænke dig.

Frk. Himmelblå skriver:

Takker.

Og ja, hun har det dejligt! Den gladeste lille pige, du kan tænke dig.

Fantastisk så er hun jo et levende bevis på, at man godt kan have masser af livskvalitet selvom man ikke er som flertallet

tarkoflen skriver:

Fantastisk så er hun jo et levende bevis på, at man godt kan have masser af livskvalitet selvom man ikke er som flertallet

Ja, DET er hun. 

Der var 2 ting min læge sagde til mig, da hun konstaterede jeg var gravid. Var da 35 år og 36, da jeg fødte. Det var jo at pga min "høje" alder, kunne jeg både risikere tvillinger, eller få et barn med downs syndrom.
Hvis det var tilfældet, havde jeg nu valgt både tvillinger og et barn med downs syndrom. Det ville være det letteste valg i verden, da jeg faktisk ikke troede der ville være et barn til mig.
Jeg har så også en kusine med downs og på trods af hun ikke har noget sprog... Bruger tegn til tale. Ikke helt kan styre sin synkemekaniske og ikke har det helt så godt i store sociale sammenhænge, er hun stadig jordens kærligste pige på snart 16 år. Der både skal kysse, kramme og holde i hånd. Sådan et kærligt væsen ville jeg da ikke nægte livet.
Nu har jeg så også et netværk der ville bakke 100% op, hvis det var tilfældet. En socialpædagog, pædagog og socialrådgiver, ville nok ikke være helt ringe i sådan en situation.
Til nakkefoldsscanningen, kunne de ikke helt komme til at måle men de synes den så lidt tyk ud, så jeg skulle komme ind til ekstra scanning ugen efter, hvor det eneste jeg tænkte på, var glæden ved at komme ind og se det bette myr svømme rundt igen. Ugen efter var tallene fine, så jeg har altså et "normalt" barn på i dag 3 1/2 år.
Det eneste som nok ville få mig til at vælge en abort, var hvis mit barn havde været multihandicappet og ikke ville kunne noget selv andet end at ligge.

Til Frk. Himmelblå:

Måske er det bare mig som ikke er helt med når du skriver "et sjældent syndrom" hvad står det for?

Hvor gammel er din datter?

Håber det er ok jeg spørger dig om disse spm.?

Og til jer andre, tusind tak for alle jeres ærlige indlæg! Det værdsætter jeg rigtig meget.

Og i må meget gerne høre dem som kender som har truffet valget "Ja tak" om de vil snakke med mig. Jeg vil rigtig gerne høre hvad de har at fortælle

Mvh

Morten

 

downs er mange ting.. ej det er det ikke men det kan havde mange ansigter, nogle er næsten normalt fungerede det er dem der er i tv, andre langt fra. og jeg ville ikke byde et barn at skulle leve uden sprog og syn og med ringe hørelse.. samt mental stærkt retaderet.. for det er den side af downs der også findes.

 

dette syntes jeg kende tegner flere forskellige kromoson fejl. at man realt ikke ved hvor dårlige barnet bliver.. xxy kombinationen kan også give mentale problemer men gør det oftes ikke.

fragilt x syndrom  ligeså..

så for mig er en kromoson fejl ikke bare et klart billede af hvad liv et barn evt ville kunne få..

 

personligt ville jeg nok vælge barnet til. men jeg er så langt fra sikker. det kommer nok an på fremtidsprognoserne, og at få taget dvs test er jo ikke en sikkerhed for at man får et sundt rask og normalt barn..

Må jeg spørge dig om hvad der gør at du personligt ville vælge barnet til - eller som du også tilføjer "Måske"/er du langt fra er sikker?

Jeg mener bare - umiddelbart er min tanke som far, at havde jeg skullet træffe valget ville jeg gerne have haft min datter uanset hvad. Men jeg er samtidigt også med på at hvis hun skulle se frem til et liv som grønsag eller andre "slemme" ting - så var/er jeg nok ikke så skråsikker i min overbevisning. Men der er jo nogle mennesker som siger ja uanset hvad de får at vide - og det er dem som jeg gerne vil snakke med

Jeg har ikke kendskab til børn med DS, men kender nogle af de følgesygdomme de kan få og det taget i betragtning ( idag) ville jeg vælge det fra. Da jeg var gravid med vores datter og skulle til NF var jeg helt overbevist om at jeg ville vælge barnet til selvom det viste sig at det havde DS.

Idag er der mange flere faktorer der spiller ind for at vælge et "sygt" barn fra end før vi fik vores datter. Vores datter er hjertebarn og hun har bare været så meget igennem i hendes meget korte levetid - og det har vi også som forældre. Det er den største grund til at jeg ville fravælge et barn med f.eks DS. Og alligevel har jeg aldrig stået i situationen, så kan sagtens være at det ville blive anderledes, men som det ser ud lige nu, så nej.

/Fenja

Hej Fenja09

Når du skriver hjertebarn - hvad mener du helt præcist med det? Er det VSD eller noget i den genre?

Fik i at vide at jeres datter ville være et hjertebarn?

Havde det vist sig at min søn (mit første barn) havde downs... så havde jeg med garanti IKKE fravalgt ham. Har haft svært ved at få børn og har kæmpet mange år med min eksmand. Møder min kæreste og bliver gravid med det samme. Han er et rigtigt ønskebarn. handicap eller ej. MEN da vi ventede lillesøster så tænkte jeg anderledes! Jeg havde en skæn og rask dreng. Jeg ønskede ikke at sætte et handicappet barn til verden. Dette var for vores søns skyld. Det er krævende at have et handicappet barn og det ville jeg ikke udsætte min søn for. Derfor havde vi valgt lillesøster fra hvis hun havde haft downs.