Eksperthjælp: Savner nærhed og sex...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.433 visninger
0 svar
0 synes godt om
4. februar 2013

Charlotte Grumme

"Savner nærhed og sex..."

Kære Charlotte.
Mon du kan give mig et råd.
Det med nærhed og sex- Har i den grad stået stille hjemme hos os Med min mand og jeg.. De sidste 3 måneder. Jeg har haft en træls hoste - Haft det skidt - Som min mand er blevet irreteret af om natten- Så vi har hver især sovet i stuen på skift.

Det er dog ved at være bedre nu. Men hvordan for man lige gang i det sex og nærvær igen - efter så langtid. - Jeg føler ikke han siger hvad han savner eller hvad han vil have i vores ægteskab. Men okay det har os været hårdt de sidste måneder- Jeg har gået til behandlinger - for at få styr på min hoste.

Tænker lidt sådan her : Hvis jeg sender ud- En sur stemming en - træls person - For jeg så det igen - kan han mærke jeg er træls -har en kold luft .? Altså så giver han os mig det ?

For når han kommer hjem fra arbejde - Og hvis jeg sider i sofaen - Tjekker han lige om alt er- som det var da han tog afsted- Og så kan han da godt sige - Hej.. Hvor han efter tager sin computer og sider med resten af aftenen faktisk. Ja jeg savner jo han sagde - Hej min skat - jeg kan os føle i perioder hvor jeg giver alt min kærlighed til ham- For ikke noget igen- Når jeg så siger - Længes efter at blive begræftet af dig. Siger min mand til mig- Det gør jeg når jeg har lyst - Du forventer jeg skal sige det heletiden siger han.

Håber at høre fra dig :-)



Charlottes svar

Kære Du
Tak for dit brev. Jeg kan godt give dig et råd, men først vil jeg lige fortælle dig lidt om parforhold. Et parforhold er en relation der skal passes og plejes. Et parforhold kan være det skønneste i verden og det kan være ret besværligt. Jeg plejer at sige til de par der kommer i min konsultation at man skal, hver dag når man står op og står og kigger sig i spejlet mens man f.eks. børster sine tænder, spørge sig selv: ”Hvordan kan jeg i dag være min kærestes allerbedste kæreste, hvad kan jeg gøre eller sige som vil gøre min kæreste glad, som vil gøre at min kæreste føler sig elsket, værdsat og holdt af”. For et parforhold handler ikke om at vente på at få, eller på at kræve, men det handler udelukkende om at give kærlighed, give omsorg, give nærhed, give – give – give. Mange tror at de får nærhed, kærlighed og omsorg ved at skælde sin partner ud, ved at kræve og ”forlange” men det giver ikke nærhed og kærlighed. Kærlighed kommer indefra, det er ikke noget man ”kræver eller ber’ om”.
Så mit råd til dig er at du skal tage imod din mand med åbne arme når han kommer hjem fra arbejdet, spørge til hans dag, lytte interesseret, fortælle hvad du selv har oplevet i løbet af dagen, bidrage med hvad du har været optaget af.
Du skriver at du synes at du giver din kæreste al den kærlighed til ham og alligevel synes du ikke du får igen, men kærlighed er ikke en byttehandel, man kan ikke indsamle på rabatmærker som man kan indløse. Prøv i stedet for at bebrejde eller kræve, simpelthen at gi, prøv at forføre ham, prøv at lægge op til romantik. God sex begynder i dagligstuen med flirten, læggen op til sex med dejlig mad, måske et glas vin, romantisk musik, måske et bad sammen, ja hvad ved jeg. Der er jo masser af veje der fører til god sex, nogle tænder på den ene vej andre på den anden vej.
Hvad gjorde I sammen da I var yngre og forelskede, prøv at få lidt af den gamle gnist tilbage.
Jeg håber du kan bruge min tilbagemelding og at du kan komme videre så I får et rart liv sammen igen, ellers er du naturligvis hjertens velkommen til at skrive igen.
Mange varme hilsner Charlotte, klik evt. på min hjemmeside, der er masser af små gode film om parforhold - www.grumme.dk


En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, parforholdet og troen på fremtiden.Charlotte tilbyder at give erfaren og kvalificeret støtte til at bearbejde de vanskelige følelser der er knyttet til alle tab – og især når det er et barn man mister.

Se Charlottes hjemmeside: Grumme.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.