Hjælp - Er desperat..!!

Lotus86 skriver:

Vores søn Valdemar er 1½ år, han har altid været ret god til at sove, og det har kun været i tigerspringsperioderne, at det har kunne være lidt sværere, men ikke noget slemt. Nu er det så en uge siden vi er kommet hjem fra en dejlig lang ferie, der har han sovet i tremmeseng, men ved siden af os. Siden vi er kommet hjem har det været et HELVEDE at skulle putte ham, han bliver fuldstændig hysterisk når vi bare nærmer os hans værelse, han kaster med sut og nusseklud, og skriger som om vi mishandlede ham. Det er han så også begyndt på om natten, i nat varede det næsten halvanden time, og det er simpelthen så hårdt. Det eneste der virker, det er at tage ham op, og jeg vil jo også gerne trøste ham, men jeg kan bare ikke lægge ham fra mig igen, for bare jeg gør antræk til det, så går han helt amok.. Det er simpelthen så udmattende, og vi er jo alle tre helt smadrede dagen efter. Han peger hele tiden ind på vores soveværelse, og jeg ved det er det han vil, men det skal han altså ikke, han skal sove i sin egen seng.

Er der mon nogen der har nogle gyldne ord der kan hjælpe os videre?

På forhånd tak.

-Nanna

Jeg har selv en datter på 1½ år, og hun er også lidt inde i sådan en fase lige nu.... Det er mega hårdt... ´Det går okay med at putte hende, selvom hun prøver at "bilde mig ind" at hun har lavet noget i bleen, men når jeg kigger er der intet... hehe... men det er tydeligt at hun søger kontakt.. vi er inde ved hende mellem 2 til 5 gange inden hun sover.. hun falder altid i søvn selv....

Men hun er begyndt at vågne en del om natten, hvor hun pludselig bliver megt ked af det og hysterisk.. Når vi går ned til hende strækker hun armene i vejret og skriger efter at komme op, og hun stopper med det samme, når vi tager hende op... eller nærmere, når jeg tager hende op... far duer ikke lige pt. desværre.. Men så falder hun til ro oppe ved mig, mens jeg bliver stående inde på hendes værelse.... og så lægger jeg hende ned i hendes seng igen, og sådan gør jeg hver gang hun vågner, medmindre jeg kan berolige hende nede i selve sengen, ved bare at nynne lidt for hende eller andet..

Jeg er af den overbevisning, at hun ikke skal med op i vores seng el.lign. da vi altid kommer ned til hende, når hun bliver ked af det eller vred/hysterisk nede i hendes seng - hun ved vi altid er der, og altid kommer når hun kalder - og det er tryghed.... synes ikke vi behøver tage hendé med op i sengen, da hun ikke sover bedre deroppe, og desuden vil hun derved få en vane med, at hun skal med derop hver gang hun vågner om natten, og det synes jeg ikke ville være fedt... hun sover kun hos os, hvis hun er syg... og det har fungeret fint indtil videre.....

STN skriver:

Jeg har selv en datter på 1½ år, og hun er også lidt inde i sådan en fase lige nu.... Det er mega hårdt... ´Det går okay med at putte hende, selvom hun prøver at "bilde mig ind" at hun har lavet noget i bleen, men når jeg kigger er der intet... hehe... men det er tydeligt at hun søger kontakt.. vi er inde ved hende mellem 2 til 5 gange inden hun sover.. hun falder altid i søvn selv....

Men hun er begyndt at vågne en del om natten, hvor hun pludselig bliver megt ked af det og hysterisk.. Når vi går ned til hende strækker hun armene i vejret og skriger efter at komme op, og hun stopper med det samme, når vi tager hende op... eller nærmere, når jeg tager hende op... far duer ikke lige pt. desværre.. Men så falder hun til ro oppe ved mig, mens jeg bliver stående inde på hendes værelse.... og så lægger jeg hende ned i hendes seng igen, og sådan gør jeg hver gang hun vågner, medmindre jeg kan berolige hende nede i selve sengen, ved bare at nynne lidt for hende eller andet..

Jeg er af den overbevisning, at hun ikke skal med op i vores seng el.lign. da vi altid kommer ned til hende, når hun bliver ked af det eller vred/hysterisk nede i hendes seng - hun ved vi altid er der, og altid kommer når hun kalder - og det er tryghed.... synes ikke vi behøver tage hendé med op i sengen, da hun ikke sover bedre deroppe, og desuden vil hun derved få en vane med, at hun skal med derop hver gang hun vågner om natten, og det synes jeg ikke ville være fedt... hun sover kun hos os, hvis hun er syg... og det har fungeret fint indtil videre.....

Zafir skriver:

Altså - jeg har altid haft den filosofi med mine børn, at jeg ikke vil tvinge dem væk fra os. Hvis de er trygge, så kan de også sove selv, når de er klar til det.
Så i øjeblikket, hvor Frigg skal mærke mig når hun sover - så er det bare sådan Og hvis det virker med, selskab til han er faldet i søvn, så tror jeg det er vejen frem - Så har man jo heldigvis drawsome og quizbattle til at fordrive tiden med, til de overgiver sig

Min store pige på næsten 9 har også periodevis, uro om aftenen og det hjælper også på hende, hvis jeg ligger mig i hendes seng i 10 minutter.

Lotus86 skriver:

Det lyder fuldstændig som Valdemar, han strækker også armene op, og falder 100% til ro når vi tager ham op. Vi synes heller ikke han skal med i seng når han ikke er syg.

Nej, det jo det... Og jeg synes også det er bedst at de falder i søvn selv, for ellers forventer de, at man står der til de sover efterfølgende..... jeg synes det er vigtigt, at børn ved, at man er lige inde ved siden af, og kommer når de kalder..... altså at bevare tingene som de hele tiden har været, for hvis man ændre i vanerne og mønstrene, så giver det mere utryghed efter min mening, end hvis man fortsætter som man plejer, så de ved, at man ikke har ændret noget, og de derved finder ro på den måde... Det har i hvert fald virket herhjemme.... selvfølgelig er vi flere gange inde ved hende i denne periode, end vi førhen har været, men det er stadig samme fremgangsmåde, bare hyppigere

Lotus86 skriver:

Tak tak tak for dine super råd Jeg sad og holdt ham i hånden da jeg lagde ham, han sagde ikke en lyd, og sov på 5 minutter Er så lettet og glad