Hjælp søges ...

Anonym skriver:

Men problemet er at han føler han er den ENESTE i verden der har det sådan her ..
Har prøvet at forklarer ham at det der sker med mig og det jeg gør er helt normalt, og det første år er det sværeste. Men han synes det er så uretfærdigt at der ikke er tid til ham på samme måde...

Jeg forstår ham jo også godt, men altså, han går jo på arbejde og jeg går hjemme, så det er jo mig der har vores barn mest og er derfor helt færdig når han først kommer hjem og vil helst bare slappe af når baby sover

Jeg ville bare ønske man havde mere tid i døgnet lige nu !

Det kan være at han ikke synes det er så uretfærdigt, hvis han samtidigt tænker over, at det der sker nu er med til at forme jeres guldklump - og uanset hvad, så vil jeres barn komme i første række de næste mange mange år. Selvfølgelig bliver der tid til at være et par igen, men børn skal komme i første række og så må han vente lidt endnu.

Har i overvejet familierådgivning - han kan jo tage en samtale med en derinde fra eller i kan tage afsted begge to/ alle tre. Der er et tilbud i næsten alle kommuner og det er gratis. Du kan evt. spørge din sp næste gang hun kommer på besøg, så kan hun tage en pjece med til jer.

 

Maja84 skriver:

Enig

Det er meget normalt og hårdt for alle parter men når i først kommer ind i den nye rytme skal det nok blive bedre
Måske der er nogen som kan give jer en hånd eller trille en tur med den lille/ passe et par timer hvor i kan hygge sammen eller hvad i nu trænger til. Det har hjulpet her at vi prøver at holde fast rytme, vi har 2 børn en der bliver 2 på onsdag og en på 9 mdr, hund og mand med natarbejde. Rytmerne giver meget, tillader rod og nem mad, laver ofte til flere dage og i stedet for at spise ved tv sidder vi ved stuebordet og snakker mens vi spiser. Vi har ikke mere tid eller overskud men lærer at bruge tiden bedre og prioriteterne. Det kan være svært og vi har stadig vej endnu og rom blev ikke bygget på en dag. Tror det er vigtigt i tillader hinanden at være frustrede og at man ikke altid taler pænt i et hurtigt øjeblik. Har du brug for snak eller noget er du velkommen til at skrive privat

Håber alt det bedste for jer og alt skal nok løse sig, det bliver bedre med tiden

Tak for svar
Og hvor er det rart at vide man ikke er den eneste! Og der er håb forude, forhåbentlig

Jeg har prøvet at forklare ham at jeg er mor nu, og ikke kun kone.. Jeg bruger al min tid sammen med vores barn og om aftenen vil jeg bare gerne have noget MIG tid også.

Men tror vi bliver nød til at forstå hinanden på nogle andre måder, for vi har begge fået andre behov efter vi er blevet forældre. Og begynde at sætte pris på den små ting vi har sammen

Vi har også tænkt at få ham passet nogle timer, så vi lige kan have noget tid alene og bare hygge !

Ja babysvømning sammen er en god idé. 

Noget som vi benyttede var at rejse. Det var kun billige steder, for vi var begge studerende. Vi rejste med vores lille barn og det giver et HELT andet overskud. Man har både overskud til baby og mand, fordi man ikke skal tænke på hverdagens evige trummerum med oprydning, madlavning osv. Jeg syntes i hvert fald det hjalp her også hvis du går med lidt negative tanker og indre tristhed. Det behøver ikke være en depression, det er jo meget normalt med så stor en omvæltning som et barn jo er  

 

Fenja09 skriver:

Det kan være at han ikke synes det er så uretfærdigt, hvis han samtidigt tænker over, at det der sker nu er med til at forme jeres guldklump - og uanset hvad, så vil jeres barn komme i første række de næste mange mange år. Selvfølgelig bliver der tid til at være et par igen, men børn skal komme i første række og så må han vente lidt endnu.

Har i overvejet familierådgivning - han kan jo tage en samtale med en derinde fra eller i kan tage afsted begge to/ alle tre. Der er et tilbud i næsten alle kommuner og det er gratis. Du kan evt. spørge din sp næste gang hun kommer på besøg, så kan hun tage en pjece med til jer.

 

Han foreslog faktisk selv at vi snakkede med nogle professionelle om det, så vi ikke ødelægger vores forhold. For vi elsker hinanden og har fået den her lille guldklump, så vi skal ikke gå fra hinanden pga. misforståelser.

Og måske kan det også hjælpe at andre forklarer ham at det er normalt at jeg reagere på denne måde, så han heller ikke føler at det kun er ham det her sker for.

Og ja, vores barn kommer jo i første række, altid!
Men vi prøver at få ham passet nogle timer, så vi bare kan hygge ham og mig også

Og tak for hjælpen

Amanda Stage skriver:

Ja babysvømning sammen er en god idé. 

Noget som vi benyttede var at rejse. Det var kun billige steder, for vi var begge studerende. Vi rejste med vores lille barn og det giver et HELT andet overskud. Man har både overskud til baby og mand, fordi man ikke skal tænke på hverdagens evige trummerum med oprydning, madlavning osv. Jeg syntes i hvert fald det hjalp her også hvis du går med lidt negative tanker og indre tristhed. Det behøver ikke være en depression, det er jo meget normalt med så stor en omvæltning som et barn jo er  

 

Tak for svar

Vi har også snakket om at tage på ferie snart, problemet er det skal passe med hvornår han kan få fri også
Så vi må nok vente lidt endnu...

Men dejligt at det jeg føler er "normalt" i det mindste Vi skal nok bare begge vænne os lidt mere til det, det er jo en stor ting!

Og det med babysvømning vil jeg også rigtig gerne! Men manden har så mange problemer med ørerne og er blevet opereret mange gange, så han er ikke meget for vand, hvilket er forståeligt!
Så vi må finde på noget andet tror jeg

Anonym skriver:

Tak for svar

Vi har også snakket om at tage på ferie snart, problemet er det skal passe med hvornår han kan få fri også
Så vi må nok vente lidt endnu...

Men dejligt at det jeg føler er "normalt" i det mindste Vi skal nok bare begge vænne os lidt mere til det, det er jo en stor ting!

Og det med babysvømning vil jeg også rigtig gerne! Men manden har så mange problemer med ørerne og er blevet opereret mange gange, så han er ikke meget for vand, hvilket er forståeligt!
Så vi må finde på noget andet tror jeg

Ja det med tiden er bare så forhindrende  men tro mig det bliver skønt når I så endelig får tid til det og min egen erfaring er, jo yngre et barn er desto nemmere er det at rejse med dem! 

Hvad med babybio så, vi brugte det én gang, men det var også ret hyggeligt 

Amanda Stage skriver:

Ja det med tiden er bare så forhindrende  men tro mig det bliver skønt når I så endelig får tid til det og min egen erfaring er, jo yngre et barn er desto nemmere er det at rejse med dem! 

Hvad med babybio så, vi brugte det én gang, men det var også ret hyggeligt 

Ja, er sikker på det bliver så godt med ferie!

Babybio er også en god ide, vi elsker at gå i biffen og se film, det gjorde vi meget før i tiden Så måske vi skulle prøve det, også så man kommer lidt ud

Anonym skriver:

Ja

Men det er svært når han føler han er den eneste mand i verden der ikke får noget kærlighed og sammenligner med alle mulige der har børn der er ældre.... Han har jo ikke spurgt folk med børn på samme alder, og derfor svært for ham at forstå nogle gange tror jeg

Håber bare han begynder at se det mere fra min side også

jamen min kæreste var heller ikke helt ung da han blev far, men nu ved jeg jo ikke hvor gammel din kæreste er, men du kan jo vise ham denne debat, for mig og min kæreste snakkede virkelig meget om det fordi daniel aldrig sov også have vi jo slet ikke tiden til hinanden og jeg må indrømme det var virkelig virkelig hårdt..... men vi klarede det og efter daniel blev ½år vente det mere tilbage og efter 1år havde vi 100% vores kærlighedsliv tilbage, så at få børn er jo også en kæmpe prøve for ens forhold.....

Det tager også på vors forhold at dagen nærmest kun går med vores datter, det er fra vi står op til hun går i seng om aften. Selv om vi stadigvæk kommer ud, så er det ikke så nemt bare lige at pakke hende sammen. Der er lige en masse der lige kan tjekkes først og huskes

Vi glæder os begge til at hun starter i vuggestue, så vi får nogle timer fri om dagen og vi er begyndt at lade hende overnatte ude, hun skal for anden gang på fredag

Så sent som igår snakket vi om vores forhold, vi kan se et mål længere sammen og har snakket om, at vi godt forstår, en del går fra hinanden. For det er ikke en dans på roser at få barn

Bare i husker hinanden og husker sex, så skal det nok gå. selv om vi har fået et nemt barn, så kræver det stadigvæk noget af forholdet.

B&J skriver:

jamen min kæreste var heller ikke helt ung da han blev far, men nu ved jeg jo ikke hvor gammel din kæreste er, men du kan jo vise ham denne debat, for mig og min kæreste snakkede virkelig meget om det fordi daniel aldrig sov også have vi jo slet ikke tiden til hinanden og jeg må indrømme det var virkelig virkelig hårdt..... men vi klarede det og efter daniel blev ½år vente det mere tilbage og efter 1år havde vi 100% vores kærlighedsliv tilbage, så at få børn er jo også en kæmpe prøve for ens forhold.....

Han er 22 år, så også rimelig ung

Jeg tror også på at det kun bliver bedre fra nu af, men han skal nok stadig vænne sig lidt til det.

Det er en kæmpe prøve for parforholdet! Hvis man klarer at få børn, så kan man klarer alting!