Hjælp søges ...

Hej piger

Jeg står i et stort problem lige nu....

Min mand er lige gået og jeg står her med et barn på lidt over 3 måneder og en hund...
Han er ikke gået i, som forladt mig (håber jeg)

Jeg har virkelig ikke været særlig sød... Og tror måske jeg har fået en depression? Ikke fødsels, for det eneste jeg føler overskud til er mit lille barn
Jeg har ingen overskud til hverken mig selv eller min mand... Og det er derfor han er gået, han er ked og frustreret over vores forhold er lort for tiden! Og han føler ikke jeg giver ham kærlighed... Fordi jeg intet overskud har

Hvad skal jeg gøre! Jeg vil ikke at det skal være sådan her, jeg elsker ham jo

måske skulle i få hjælp sammen, for det er HELT ALM, at man ikke har overskud til hinanden når man har en baby.... for de små kræver virkelig meget tid, mig og kæreste fik nemlig snakket godt igennem omkring det her for før havde vi jo tid til hinanden altid og lige pludselig havde vi kun tid til hinanden 20% af tiden og det var jo slet ikke nok, men efter daniel blev 6mdr jamen så hjalp det rigtig meget....

syntes i skal få snakket sammen og evt få hjælp til at forstå det...

for ikke sikkert du har fået en deperation.... for en baby kræver meget og man har ikke overskud eller tid til så meget andet sådan er det nogle der har det

B&J skriver:

måske skulle i få hjælp sammen, for det er HELT ALM, at man ikke har overskud til hinanden når man har en baby.... for de små kræver virkelig meget tid, mig og kæreste fik nemlig snakket godt igennem omkring det her for før havde vi jo tid til hinanden altid og lige pludselig havde vi kun tid til hinanden 20% af tiden og det var jo slet ikke nok, men efter daniel blev 6mdr jamen så hjalp det rigtig meget....

syntes i skal få snakket sammen og evt få hjælp til at forstå det...

for ikke sikkert du har fået en deperation.... for en baby kræver meget og man har ikke overskud eller tid til så meget andet sådan er det nogle der har det

Tak for svar

Han kom heldigvis hjem igen og vi fik snakket rigtig længe mens baby sov
Og vi bliver bare nød til at prøve at give hinanden mere tid, selvom det bliver svært at finde

Vi har også aftalt at få den lille passet i nogle timer så vi kan komme på date, og bare nyde hinanden!

Puha, hvor er det dejligt at jeg ikke er den eneste der føler det her

Anonym skriver:

Hej piger

Jeg står i et stort problem lige nu....

Min mand er lige gået og jeg står her med et barn på lidt over 3 måneder og en hund...
Han er ikke gået i, som forladt mig (håber jeg)

Jeg har virkelig ikke været særlig sød... Og tror måske jeg har fået en depression? Ikke fødsels, for det eneste jeg føler overskud til er mit lille barn
Jeg har ingen overskud til hverken mig selv eller min mand... Og det er derfor han er gået, han er ked og frustreret over vores forhold er lort for tiden! Og han føler ikke jeg giver ham kærlighed... Fordi jeg intet overskud har

Hvad skal jeg gøre! Jeg vil ikke at det skal være sådan her, jeg elsker ham jo

De første mange måneder når man har fået barn drejer sig udelukkende om barnet - og der er ikke overskud til meget andet. Jeg kan ikke sige om du er deprimeret, men det er i hvert fald helt normalt at have det som dig. Det første år drejer sig meget om barn og mor og det skal din kæreste nok også vide - ikke at i ikke kan lave noget sammen eller hygge jer, men det første år er babyen meget afhængig af sin mor og måske også omvendt.

Tror det er meget alm. at mændene bliver sat i baggrunden i stykke tid - ikke fordi man gør det bevidst eller ikke har lyst til at være nærværende, man er bare træt, og næsten alle timer man er vågen handler om at aktivere baby, skifte, bade og made.

Jeg synes du skal fortælle din kæreste at kærligheden mellem jer stadig er der, men at du har svært ved at overskue andet end jeres lille guldklump - han må lige finde sig i at være "anden bedst" i et stykke tid. For bare rolig du skal nok få lysten til at komme ud og lidt væk fra og hygge sammen med ham

/Fenja

Anonym skriver:

Tak for svar

Han kom heldigvis hjem igen og vi fik snakket rigtig længe mens baby sov
Og vi bliver bare nød til at prøve at give hinanden mere tid, selvom det bliver svært at finde

Vi har også aftalt at få den lille passet i nogle timer så vi kan komme på date, og bare nyde hinanden!

Puha, hvor er det dejligt at jeg ikke er den eneste der føler det her

 ej hvor er det bare så dejligt at læse

 og det lyder jo som en kanon ide det med en date, og få den lille passet

man ja i skal give hinanden tid for det er så vigtigt

B&J skriver:

måske skulle i få hjælp sammen, for det er HELT ALM, at man ikke har overskud til hinanden når man har en baby.... for de små kræver virkelig meget tid, mig og kæreste fik nemlig snakket godt igennem omkring det her for før havde vi jo tid til hinanden altid og lige pludselig havde vi kun tid til hinanden 20% af tiden og det var jo slet ikke nok, men efter daniel blev 6mdr jamen så hjalp det rigtig meget....

syntes i skal få snakket sammen og evt få hjælp til at forstå det...

for ikke sikkert du har fået en deperation.... for en baby kræver meget og man har ikke overskud eller tid til så meget andet sådan er det nogle der har det

Enig

Det er meget normalt og hårdt for alle parter men når i først kommer ind i den nye rytme skal det nok blive bedre
Måske der er nogen som kan give jer en hånd eller trille en tur med den lille/ passe et par timer hvor i kan hygge sammen eller hvad i nu trænger til. Det har hjulpet her at vi prøver at holde fast rytme, vi har 2 børn en der bliver 2 på onsdag og en på 9 mdr, hund og mand med natarbejde. Rytmerne giver meget, tillader rod og nem mad, laver ofte til flere dage og i stedet for at spise ved tv sidder vi ved stuebordet og snakker mens vi spiser. Vi har ikke mere tid eller overskud men lærer at bruge tiden bedre og prioriteterne. Det kan være svært og vi har stadig vej endnu og rom blev ikke bygget på en dag. Tror det er vigtigt i tillader hinanden at være frustrede og at man ikke altid taler pænt i et hurtigt øjeblik. Har du brug for snak eller noget er du velkommen til at skrive privat

Håber alt det bedste for jer og alt skal nok løse sig, det bliver bedre med tiden

En ting som kan være gode er forresten babysvømning hvor i begge er sammen med baby og i laver noget sammen og har han engang imellem mulighed er babybio et hit (indtil baby når en hvis alder)

Maja84 skriver:

Enig

Det er meget normalt og hårdt for alle parter men når i først kommer ind i den nye rytme skal det nok blive bedre
Måske der er nogen som kan give jer en hånd eller trille en tur med den lille/ passe et par timer hvor i kan hygge sammen eller hvad i nu trænger til. Det har hjulpet her at vi prøver at holde fast rytme, vi har 2 børn en der bliver 2 på onsdag og en på 9 mdr, hund og mand med natarbejde. Rytmerne giver meget, tillader rod og nem mad, laver ofte til flere dage og i stedet for at spise ved tv sidder vi ved stuebordet og snakker mens vi spiser. Vi har ikke mere tid eller overskud men lærer at bruge tiden bedre og prioriteterne. Det kan være svært og vi har stadig vej endnu og rom blev ikke bygget på en dag. Tror det er vigtigt i tillader hinanden at være frustrede og at man ikke altid taler pænt i et hurtigt øjeblik. Har du brug for snak eller noget er du velkommen til at skrive privat

Håber alt det bedste for jer og alt skal nok løse sig, det bliver bedre med tiden

Fenja09 skriver:

De første mange måneder når man har fået barn drejer sig udelukkende om barnet - og der er ikke overskud til meget andet. Jeg kan ikke sige om du er deprimeret, men det er i hvert fald helt normalt at have det som dig. Det første år drejer sig meget om barn og mor og det skal din kæreste nok også vide - ikke at i ikke kan lave noget sammen eller hygge jer, men det første år er babyen meget afhængig af sin mor og måske også omvendt.

Tror det er meget alm. at mændene bliver sat i baggrunden i stykke tid - ikke fordi man gør det bevidst eller ikke har lyst til at være nærværende, man er bare træt, og næsten alle timer man er vågen handler om at aktivere baby, skifte, bade og made.

Jeg synes du skal fortælle din kæreste at kærligheden mellem jer stadig er der, men at du har svært ved at overskue andet end jeres lille guldklump - han må lige finde sig i at være "anden bedst" i et stykke tid. For bare rolig du skal nok få lysten til at komme ud og lidt væk fra og hygge sammen med ham

/Fenja

Men problemet er at han føler han er den ENESTE i verden der har det sådan her ..
Har prøvet at forklarer ham at det der sker med mig og det jeg gør er helt normalt, og det første år er det sværeste. Men han synes det er så uretfærdigt at der ikke er tid til ham på samme måde...

Jeg forstår ham jo også godt, men altså, han går jo på arbejde og jeg går hjemme, så det er jo mig der har vores barn mest og er derfor helt færdig når han først kommer hjem og vil helst bare slappe af når baby sover

Jeg ville bare ønske man havde mere tid i døgnet lige nu !

B&J skriver:

 ej hvor er det bare så dejligt at læse

 og det lyder jo som en kanon ide det med en date, og få den lille passet

man ja i skal give hinanden tid for det er så vigtigt

Ja

Men det er svært når han føler han er den eneste mand i verden der ikke får noget kærlighed og sammenligner med alle mulige der har børn der er ældre.... Han har jo ikke spurgt folk med børn på samme alder, og derfor svært for ham at forstå nogle gange tror jeg

Håber bare han begynder at se det mere fra min side også