Anonym skriver:
Jeg kunne godt tænke mig endnu et barn. Jeg har i forevejen et barn - faren og jeg gik fra hinanden for ca 1 år siden men barn og far ses jævnligt.
Det som jeg overvejer mest omkring dette er at hvis jeg får endnu et barn med en donor så vil der jo være den kæmpe forskel at mit ene barn har en far og den anden har ikke.
Nogen der har stået i denne situation og har lyst til at dele deres overvejelser??
Jeg står ikke i sådan en situation som du beskriver.
Men jeg valgte sommeren '08 og fuldføre den graviditet som jeg nu stod i. Det har resulteret i en helt igennem fantastisk, men også viljestærk pige plus trodsalder lige nu

(4 år til marts)
Hendes far har valgt hende fra. Det gjorde han allerede da han fik at vide jeg var gravid - så jeg har hele tiden vidst hvad jeg gik ind til.
Hvad jeg dog IKKE vidste var det kæmpe chok jeg fik da hun var 2½ og spurgte til sin far.
Nu er hun snart 4 , og fortæller ivrigt at hun har en far og mor ovs af familie. Men hvis nogle børn spørg hende hvor hendes far er (fx hvis vi er på besøg ved en familie) er hun begyndt at svare : han er på arbejde.
Det er selvfølgelig hendes natur at sige sådan, da det jo er det hun høre i børnehaven når andre børn snakker om deres fædre. Men på mg gør det ondt. For Far er ikke på arbejde, eller væk. Han har valgt hende fra i hendes liv, og det er hun for lille til at vide endnu. ALT for lille.
-Også derfor jeg er begyndt at miste så meget respekt for mødre som fravælger faren til barnet, fordi han ikke fx overholder aftaler og sådan. Tænk på barnet...
Det jeg ville frem til er børnene kommer til at kan mærke det. Jeg er på ingen måde i tvivl om at de ikke vil få et dejligt og godt liv. Men det vil blive et emne der skal formulerers rigtig og nok også bruges en del tid på.
Jeg skal jo selvfølgelig ikke kunne sige om det vil være ti* nemmere at forholde sig til når det er doner..
Hvis jeg havde været ældre, alene og havde råd ville jeg også overveje et seriøst doner barn
Du får al held og lykke med projektet
mvh Louise Vous