Håber her er nogen, der vil svare.

Kan kun fortælle ud fra oplevelser jeg kender til, og en jeg kender har meget anstrengt forhold til moren af barnet, hvilket har gjort forholdet svært trods hun holder utrolig meget af stedsønnen. Egen erfaring har været at min stedfar ser mug som sin egen, men der er stor jaloxi fra min biofars side hvilket har givet gnidninger, og ved ikke årsagen men mange fnidninger mellem min mor og papmor og også del gnidninger mellem mig og papmor gennem årene, måske alder for hvornår man kommer ind i barnets liv og hvor meget hverdag der er med barn/stedforældre har meget at sige har ihvertfald spillet en del her

Hov og det vigtigste. Ikke tal dårligt omkring bonusmoren, eller din eks. Det smitter på børnene Og det kan i værste tilfælde gøre at barnet ikke kan li bonusmoren. Og så er det ligemeget hvor meget hun prøver..

(Tror heller ikke du kunne finde på det, det er bare set så tit)

Maise86 skriver:

Tak for dit svar.

Kan sagtens se hvad du siger!

Hvad er det i opdragelsen du ikke er enig i?

Vi har nok bare grundlæggende meget forskellige værdier. Hun er, efter min mening, meget materalistisk, og egenkær. Hun lærer sine børn altid at "slå først og spørge bagefter" Altså i overført betydning. Men de er som hende, meget hurtige til at blive sure på andre og dømmer hårdt. De bliver ikke opdraget til at gøre sig umage i skolen, at se indad og mærke sig selv og andre.

Ja, der er mange ting, men det gør bare at børnene aldrig kan komme mig helt tæt da de, som årene går, fjerner sig mere og mere fra de værdier jeg har. Trist 

Men jeg holder meget af dem og vi har det generelt godt sammen i weekenderne.

En tilføjelse:

Moderren talte meget dårligt om deres far og jeg da de var yngre og hun har altid nægtet at kommunikere med os direkte, alt er gået igennem hendes nye mand eller børnene. Det er i den grad gået ud over børnene og jeg har bare ingen forståelse for, hvordan man kan være så egoistisk at sætte sig selv før sine egne børn.

Og hold da op nogle kameler vi har skullet sluge i årenes løb og hvor har jeg mange gange haft lyst til at svare igen eller sige et par sandheder om deres mor. Men vi har altid holdt en pæn tone, aldrig sagt et ondt ord og ofte gået med til morens urimligheder, for børnenes skyld.

Jeg er selv kun bio mor, mdermed kæreste er bonus far til min søn på 11 år og min søns far har kone og barn, så der har min søn bonus mor og lillesøster. Det fungerer fint for os og vi har en god kommunikation - hvilket jeg tænker er nøglen til det hele samt der ingen følelser er i klemme fra alle parters side.

 

Jeg tror det kommer meget an på hvordan børnene har det med én og hvordan bonusforældrene er kommet ind i deres liv også, og som sagt tidligere i tråden, børnenes alder! Mine forældre blev skilt da jeg var 13 år og jeg hadede ganske enkelt min "bonusfar" han gjorde alt hvad han kunne for at vinde min tillid, men jeg svinede ham til og kunne ikke klare synet af ham, men det var jo den mand som min mor havde været min far utro med! SÅ uanset hvad kunne det ikke reddes desværre. Min mors anden kæreste kunne jeg godt lide og jeg følte ikke at jeg var en belastning selvom han havde et barn selv. Min mors tredje officielle kæreste som har været on/off, kan jeg også godt lide! Han siger nogle gange tingene lige ud, men for det meste er han hjælpsom og rigtig glad for min søn. Min fars første kæreste var jeg virkelig glad for, hun var en del yngre end ham, så hun var som en veninde for mig! Hun havde selv 2 børn og jeg følte mig heller ikke som en belastning der. Min fars andre kærester har jeg ikke kunnet lide og hende han har nu kan jeg heller ikke lide! 

ups en lang smørre 

Jeg er sikker på at din eks nok skal bryde med hende hvis hun ikke kan acceptere jeres børn.

Det er meget vigtigt for et forhold som det, at hun bruger tid med børnene osv, da de ligesom er en del af hans liv.

Tusind TUSIND tak for alle jer, der har tager jer tid til at svare!

Jeg synes ud fra jeres svar at kunne konkludere at det faktisk spiller ind hvordan forholdet imellem bonus- og biomor er.

Det er jeg faktisk rigtig glad for, for det betyder at jeg rent faktisk kan gøre noget aktivt for at der ikke kommer et anstrengt forhold til mine børn.

Så endnu engang tusind tak!

Hvis her er flere med erfaringer så er de mere end velkomne!

Maise86 skriver:

Jeg er for nylig blevet alene med mine to børn. Far har fundet en ny kæreste og det er helt fint.

Jeg var igår ude og spise med mine bedste veninder og snakken falder på bruddet med min ex. I den forbindelse fortæller jeg at min største frygt er at fars nye kæreste kommer til at få et anstrengt forhold til mine børn eller at hun simpelthen ikke bryder sig om dem. Jeg er så bange for at børnene bliver glemt eller bliver sekundære den dag de måske selv får børn.

Hertil siger min ene veninde så at hun tænker at forholdet til børnene måske ofte bliver anstrengt fordi man i virkeligheden har et anstrengt forhold til børnenes mor.

Hvad tænker i at der gør at man har det anstrengt med sine bonusbørn? Forholdet til moderen? Fordi man bare ikke bryder sig om børnene? Eller simpelthen fordi de føles som en klods om benet?

Jeg ved at det er flere med bonusbørn herinde - både med et godt forhold til dem, men også nogen der har det lidt anstrengt med de børn, der fulgte med manden, så jeg håber i vil komme med jeres erfaringer eller tanker omkring dette.

På forhånd mange tak

Hejsa

Jeg vil gerne fortælle om mine erfaringer, håber du kan bruge dem til noget

Jeg er bonusmor til to skønne unger. Jeg tog dem til mig med det samme og holder meget af dem! Den mindste, pige på nu 7 år, har jeg et ganske særligt forhold til, da hun valgte mig som reservemor, straks jeg kom ind i billedet. Dengang (for 4 år siden) havde hun selv et anstrengt forhold til sin mor, så det var oplagt at jeg kunne give hende hvad hun manglede. Drengen på nu 10, har altid holdt lidt afstand til mig, hvilket sikkert kommer af den tone hans mor og hendes nye mand har lagt an derhjemme. Hun har ikke talt pænt om os og han kan mærke hendes modvilje mod mig. 

Som bonusmor er det vigtigt at kende sine grænser for hvad man kan tillade sig omkring børnene. Hvilket jeg tror er vigtigt for at biomor kan føle sig tryg. Og når biomor føler sig tryg, så kan børnene mærke det. I og med at min bonusdatter valgte mig meget i den tid hvor tingene mellem hende og hendes mor var skæve, tror jeg der kom en ærgelig start ud af det for os alle. Det har været et okay samarbejde i starten, men nu hvor vi selv ønsker at få lidt regler indført i forhold til samarbejdet, så stritter biomor imod. 

Så som biomor gælder det om at bevare en god tone, et godt samarbejde og så ellers lade far og hans nye kæreste vide, at de altid kan fortælle dem hvis der er noget du som biomor kan hjælpe med, eller gøre. Og det samme skal naturligvis være gensidigt. Men det er ikke ofte at jeg har hørt de historier. Men da far og mor jo går fra hinanden af en grund kan man ikke forvente at samarbejdet bliver perfekt. Men man kan altid gøre sit allerbedste Og det er jeg sikker på du vil gøre for du lyder rigtig rar og tænksom