Håber her er nogen, der vil svare.

Jeg er for nylig blevet alene med mine to børn. Far har fundet en ny kæreste og det er helt fint.

Jeg var igår ude og spise med mine bedste veninder og snakken falder på bruddet med min ex. I den forbindelse fortæller jeg at min største frygt er at fars nye kæreste kommer til at få et anstrengt forhold til mine børn eller at hun simpelthen ikke bryder sig om dem. Jeg er så bange for at børnene bliver glemt eller bliver sekundære den dag de måske selv får børn.

Hertil siger min ene veninde så at hun tænker at forholdet til børnene måske ofte bliver anstrengt fordi man i virkeligheden har et anstrengt forhold til børnenes mor.

Hvad tænker i at der gør at man har det anstrengt med sine bonusbørn? Forholdet til moderen? Fordi man bare ikke bryder sig om børnene? Eller simpelthen fordi de føles som en klods om benet?

Jeg ved at det er flere med bonusbørn herinde - både med et godt forhold til dem, men også nogen der har det lidt anstrengt med de børn, der fulgte med manden, så jeg håber i vil komme med jeres erfaringer eller tanker omkring dette.

På forhånd mange tak

Kender du hende eller er der en grund til, at du er bange for at de får et anstrengt forhold?

Min søn har en bonusmor hos sin far og de har et helt fint forhold. Måske fordi vi voksne har det fint med hinanden...?!

Min mand - bonusfar - har han også et godt forhold til. Det skyldes helt sikkert for en stor del, at han kan mærke, at min mand virkelig godt gider ham, og at de har fælles interesser. Og så igen, tror jeg, at de voksne har et godt forhold.

I øvrigt - vi har lige fået barn (min mands første) og lige om lidt skal far og bonusmor have barn. Og min søn er ikke blevet/bliver ikke mindre vigtig nogle af stederne af den grund. 

FruK skriver:

Kender du hende eller er der en grund til, at du er bange for at de får et anstrengt forhold?

Min søn har en bonusmor hos sin far og de har et helt fint forhold. Måske fordi vi voksne har det fint med hinanden...?!

Min mand - bonusfar - har han også et godt forhold til. Det skyldes helt sikkert for en stor del, at han kan mærke, at min mand virkelig godt gider ham, og at de har fælles interesser. Og så igen, tror jeg, at de voksne har et godt forhold.

Tusind tak for dit svar!

Jeg har mødt hende og hun virker rigtig sød. Så der er ikke nogen grund til at tro at det bliver et dårligt forhold, men jeg har bare hørt om flere der har et anstrengt forhold til 'de her børn, der fulgte med' og det ville bare gøre SÅ ondt på mig hvis det skulle overgå mine børn.

Hvor er det dejligt at i har så godt et forhold indbyrdes allesammen, det håber jeg bestemt også vi fortsat vil have

Maise86 skriver:

Tusind tak for dit svar!

Jeg har mødt hende og hun virker rigtig sød. Så der er ikke nogen grund til at tro at det bliver et dårligt forhold, men jeg har bare hørt om flere der har et anstrengt forhold til 'de her børn, der fulgte med' og det ville bare gøre SÅ ondt på mig hvis det skulle overgå mine børn.

Hvor er det dejligt at i har så godt et forhold indbyrdes allesammen, det håber jeg bestemt også vi fortsat vil have

Ja, det er rigtig dejligt når det fungerer! 

Jeg forstår godt dine tanker. 

Da min eks fik kæreste første gang, hjalp det mig at tænke på, at hav jo er nogenlunde fornuftig og at jeg var ret sikker på, at han ikke ville være sammen med en, som ikke ville hans barn 100%.

Man kan jo desværre ikke rigtig gøre fra eller til. Heldigvis er der også masser af steder, hvor det fungerer godt.

Maise86 skriver:

Jeg er for nylig blevet alene med mine to børn. Far har fundet en ny kæreste og det er helt fint.

Jeg var igår ude og spise med mine bedste veninder og snakken falder på bruddet med min ex. I den forbindelse fortæller jeg at min største frygt er at fars nye kæreste kommer til at få et anstrengt forhold til mine børn eller at hun simpelthen ikke bryder sig om dem. Jeg er så bange for at børnene bliver glemt eller bliver sekundære den dag de måske selv får børn.

Hertil siger min ene veninde så at hun tænker at forholdet til børnene måske ofte bliver anstrengt fordi man i virkeligheden har et anstrengt forhold til børnenes mor.

Hvad tænker i at der gør at man har det anstrengt med sine bonusbørn? Forholdet til moderen? Fordi man bare ikke bryder sig om børnene? Eller simpelthen fordi de føles som en klods om benet?

Jeg ved at det er flere med bonusbørn herinde - både med et godt forhold til dem, men også nogen der har det lidt anstrengt med de børn, der fulgte med manden, så jeg håber i vil komme med jeres erfaringer eller tanker omkring dette.

På forhånd mange tak

Jeg har generalt et fint forhold til mine stedbørn. Dog har jeg trukket mig en del fra dem i løbet af årene fordi deres opdragelse og dermed opførsel er meget langt fra mine værdier.

Vi har dem kun hver anden weekend, så det er jo morens opdragelse der har præget dem hele vejen igennem.

Hvis deres mor og jeg havde været mere ens i tankemåde, så havde det klart været nemmere med børnene. Dog gør jeg meget ud af ikke at tænke dårligt om børnene eller blive irriteret på dem, da det jo absolut ikke er deres skyld.

Roselil skriver:

Jeg har generalt et fint forhold til mine stedbørn. Dog har jeg trukket mig en del fra dem i løbet af årene fordi deres opdragelse og dermed opførsel er meget langt fra mine værdier.

Vi har dem kun hver anden weekend, så det er jo morens opdragelse der har præget dem hele vejen igennem.

Hvis deres mor og jeg havde været mere ens i tankemåde, så havde det klart været nemmere med børnene. Dog gør jeg meget ud af ikke at tænke dårligt om børnene eller blive irriteret på dem, da det jo absolut ikke er deres skyld.

Tak for dit svar.

Kan sagtens se hvad du siger!

Hvad er det i opdragelsen du ikke er enig i?

Maise86 skriver:

Jeg er for nylig blevet alene med mine to børn. Far har fundet en ny kæreste og det er helt fint.

Jeg var igår ude og spise med mine bedste veninder og snakken falder på bruddet med min ex. I den forbindelse fortæller jeg at min største frygt er at fars nye kæreste kommer til at få et anstrengt forhold til mine børn eller at hun simpelthen ikke bryder sig om dem. Jeg er så bange for at børnene bliver glemt eller bliver sekundære den dag de måske selv får børn.

Hertil siger min ene veninde så at hun tænker at forholdet til børnene måske ofte bliver anstrengt fordi man i virkeligheden har et anstrengt forhold til børnenes mor.

Hvad tænker i at der gør at man har det anstrengt med sine bonusbørn? Forholdet til moderen? Fordi man bare ikke bryder sig om børnene? Eller simpelthen fordi de føles som en klods om benet?

Jeg ved at det er flere med bonusbørn herinde - både med et godt forhold til dem, men også nogen der har det lidt anstrengt med de børn, der fulgte med manden, så jeg håber i vil komme med jeres erfaringer eller tanker omkring dette.

På forhånd mange tak

Jeg tror, det har super meget med forholdet til børnenes mor at gøre.

Og så kommer det jo også an på bonusmorens væsen.

Tror respekt og samarbejde er nøgleord.

Maise86 skriver:

Jeg er for nylig blevet alene med mine to børn. Far har fundet en ny kæreste og det er helt fint.

Jeg var igår ude og spise med mine bedste veninder og snakken falder på bruddet med min ex. I den forbindelse fortæller jeg at min største frygt er at fars nye kæreste kommer til at få et anstrengt forhold til mine børn eller at hun simpelthen ikke bryder sig om dem. Jeg er så bange for at børnene bliver glemt eller bliver sekundære den dag de måske selv får børn.

Hertil siger min ene veninde så at hun tænker at forholdet til børnene måske ofte bliver anstrengt fordi man i virkeligheden har et anstrengt forhold til børnenes mor.

Hvad tænker i at der gør at man har det anstrengt med sine bonusbørn? Forholdet til moderen? Fordi man bare ikke bryder sig om børnene? Eller simpelthen fordi de føles som en klods om benet?

Jeg ved at det er flere med bonusbørn herinde - både med et godt forhold til dem, men også nogen der har det lidt anstrengt med de børn, der fulgte med manden, så jeg håber i vil komme med jeres erfaringer eller tanker omkring dette.

På forhånd mange tak

Hej med dig jeg er både bonusmor og biomor og jeg synes selv at jeg har et faktastisk forhold til min bonusdatter på 10 år, hun er virkelig en dejlig pige, men når jeg en gang imellem får en knude i maven over hele situationen er det altid grundet hendes mor og bestemt ikke barnet selv og det husker jeg altid på. Du lyder rigtig fornuftig og sød, så jeg er sikker på at det nok skal gå. 

Maise86 skriver:

Jeg er for nylig blevet alene med mine to børn. Far har fundet en ny kæreste og det er helt fint.

Jeg var igår ude og spise med mine bedste veninder og snakken falder på bruddet med min ex. I den forbindelse fortæller jeg at min største frygt er at fars nye kæreste kommer til at få et anstrengt forhold til mine børn eller at hun simpelthen ikke bryder sig om dem. Jeg er så bange for at børnene bliver glemt eller bliver sekundære den dag de måske selv får børn.

Hertil siger min ene veninde så at hun tænker at forholdet til børnene måske ofte bliver anstrengt fordi man i virkeligheden har et anstrengt forhold til børnenes mor.

Hvad tænker i at der gør at man har det anstrengt med sine bonusbørn? Forholdet til moderen? Fordi man bare ikke bryder sig om børnene? Eller simpelthen fordi de føles som en klods om benet?

Jeg ved at det er flere med bonusbørn herinde - både med et godt forhold til dem, men også nogen der har det lidt anstrengt med de børn, der fulgte med manden, så jeg håber i vil komme med jeres erfaringer eller tanker omkring dette.

På forhånd mange tak

Det bedste er at være åben.
Vi har haft en super forhold til min mands ekskone. Vi spiste sammen engang i mellem og drak kaffe når der skulle hentes og afleveres. Og jeg elsker hans børn Men jeg har også fra starten af tænkt meget over det med hans børn. De følger ligesom med Og enten acceptere man det, eller så gør man ikke. Hvis man ikke gør, kan det hurtigt blive en belastning.

Men mit bedste råd er at få hende til at føle sig velkommen. Det har i hvert fald gjort en stor forskel for mig.

(vi har så et anstrengt forhold idag, men det har ikke ændret mit og børnenes forhold -Jeg elsker dem stadig himmelhøjt)