Jeg synes sukkerpolitik er fint, men nogle gange grænser det til vanvid.
Nu går min datter i dp og der følger man ikke en politik, men helt alm. sund fornuft. Min datters dp´er er udmærket klar over, at børnene ikke skal have sukker hver dag, men selvfølgelig må man komme med en kage når et af børnene har fødselsdag. Jeg holder selv på, at vores datter ikke skal have slik førend hun er omkring de 3 år, men regner da med at hun skal smage noget kage til hendes 2 års fødselsdag.
Jeg kan godt se, at når børnene i f.eks børnehave skal have madpakke med, at politiken også hjælper forældrene og ikke kun institutionen. Det er med til at alle børn får sunde og nærende måltider og det er selvfølgelig rigtig positivt.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke - hvorfor skal vi have alle de regler, hvornår er det blevet forbudt at tænke selv? Det kan godt være at det lyder hårdt, men synes generelt at vi får flere og flere regler og det er i og for sig også en måde at sige, at man ikke helt stoler på at børnene får det de skal når de er i institution. Både til personale og forældre.
Jeg har selv fortalt vores dagpleje hvad jeg synes er ok og hvad jeg ikke synes er ok, og det er hun da helt med på. I vores kommune må børnene heller ikke få smør, men skal have margarine. Nu får vores datter som regel ingen af delene, men skal hun have noget på, så foretrækker jeg bestemt smør.
/Fenja 
Anmeld